- om ’gode’ og
’dårlige’ talentkerner
Som vi takket
være Martinus nu ved, er talentkernerne – det gælder både organtalentkernerne
og erindringstalenkernerne - opsamlet og grupperet omkring de seks såkaldte
”spiralcentrer”, et for hver af de seks grundenergier, der har deres placering
i overbevidsthedsregionen, også betegnet som det højpsykiske kraft- eller
vibrationsfelt. Ved begrebet en
'talentkerne' forstås et ultramikroskopisk kraftcenter, der rummer samtlige
de oplevelser, det pågældende Jeg har erhvervet på et bestemt område, dels i
løbet af sit aktuelle liv og dels i løbet af mange liv i sin evige tilværelse.
Disse oplevelser i form af erfaring og viden, er imidlertid omdannet til et
kodificeret vibrationsmønster, der indeholder de 'data' eller
det 'program', 'skema' eller den 'plan', som den enkelte talentkerne
varetager 'administrationen' af. I princippet på samme måde, som et
plantefrø i ultramikroskopisk form indeholder dataprogrammet eller det
genetiske kodemønster til den plante eller det træ, som frøet stammer fra.
Begrebet talent
gælder i denne sammenhæng enhver form for evnen eller kunnen,
hvad enten det drejer sig om automatfunktioner eller mere bevidste og viljemæssige
funktioner. Samtlige disse funktioner rangerer derfor under talentkerneprincippet.
Dette princip er ansvarligt for, at Jeget grundlæggende har evne til at
akkumulere (opsamle) viden og erfaring samt praktiske skabende evner og
færdigheder. Det hænger bl.a. sammen med, at der til hver af de tidligere
omtalte grundenergier findes et center, et såkaldt "spiralcenter",
i overbevidsthedsregionen, som er i stand til at 'opmagasinere' individets
samlede sum af erfaring og viden, der her er omdannet til såkaldte "talentkerner"
- også poetisk kaldet "skæbnefrø".
Der findes i henhold til
Martinus altså som nævnt to kategorier af talentkerner: erindringstalentkerner
og organtalentkerner, der begge indgår i det samlede bevidsthedskartotek
- også kaldet "skæbneelementet" - i overbevidsthedsregionen.
Talentkernernes store betydning turde umiddelbart fremgå af, at det først og
fremmest er de to kategorier af talentkerner, der udgør grundlaget for Jegets
evne til at skabe og udfolde et mere eller mindre kvalitativt nuanceret bevidsthedsliv.
Vi vil først rekapitulere, hvad begrebet 'en organtalentkerne' står
for. (1)
Ifølge Martinus – og med ham Per Bruus-Jensen – er organtalentkernerne
primært ansvarlige for organisationen og opretholdelsen af
underbevidsthedsregionen med dens seks åndelige organsystemer. Organtalentkernen
er kort defineret en af alle syv grundenergier bestående ultramikroskopisk
ladning af organiseret energi. Som sådan fungerer talentkernen som lokalt
forbindelsesled mellem det højpsykiske kraftfelt: overbevidsthedsregionen, og
det psykiske feltområde: underbevidsthedsregionen. Gennem organtalentkernen
virker moderenergien i form af de før nævnte skabeprincipper 'ind' på det
lokalområde i underbevidsthedsregionen, som den pågældende organtalentkerne
bærer og opretholder.
Dette foregår i praksis på
den måde, at den højpsykiske kraft (moderenergien i form af den andet steds
nævnte serie skabeprincipper) gennemstråler organtalentkernen og herunder
differentieres og tilføres en ganske bestemt organisatorisk tendens, der er
dikteret af det i talentkernens indre struktur 'indkodede' dataprogram eller
vibrationsmønster. Derved 'projiceres' det pågældende vibrationsmønster eller
dataprogram 'ind' i det dertil bestemte lokalområde i underbevidsthedsregionen
i form af et sjæleligt lokalorgan, hvis opretholdelse og funktioner
organtalentkernen varetager. (2)
Organtalentkernen virker
altså som et programmeret transformationscenter, der i forbindelse med den
højpsykiske kraft bærer og opretholder et bestemt lokalorgan i den sjælelige
struktur (underbevidsthedsregionen). Dette sjælelige lokalorgan udgør et
parafysisk (åndeligt) sanse- og/eller manifestationsredskab, som gør Jeget
sanse- og funktionsdygtigt i en til lokalorganets konstruktion og
energisammensætning (jf. grundenergikombinationerne) svarende bestemt retning.
(3)
Diagrammet udtrykker symbolsk
skæbneelementets opbygning. Også her henfører figurerne A og B henholdsvis til
Jeget og evighedslegemet, og ligeledes udtrykker figurerne b, og b,,
henholdsvis skæbneelementet med dets
talentkerneforråd og udstrålingen herfra.
I praksis er sidstnævnte
bl.a. identisk med de gennem spiralcentrene (grundtalentkernerne) forløste seks
underbevidsthedsgrundenergier, hvortil kommer den af talentkernerne omformede
højpsykiske kraft.
Figur C henfører til den
sjælelige struktur med dens seks åndelige legemer, hvilke som sådan er
opretholdt af udstrålingen fra skæbneelementet.
Til højre i diagrammet vises
i forstørret udgave skæbneelementets principielle opbygning; i dette tilfælde
specielt den del af skæbneelementet, der opretholder følelseslegemet og
de dertil knyttede organer og funktioner. Helt i midten af sektor b, ses
grundtalentkernen eller spiralcentret for følelsesenergien, mærket 3. Omkring
denne er grupperet alle de organtalentkerner, der i forbindelse med urbegæret
og moderenergien bærer og opretholder samtlige følelseslegemets lokalorganer.
Det betones for en ordens skyld, at der naturligvis
kun er tale om en principiel og symbolsk fremstilling; virkeligheden – hævder
Martinus – er langt mere kompliceret, om end den principielt er i
overensstemmelse med de retningslinjer, der her er afstukket. Blandt andet er
såvel de enkelte talentkernezoner som skæbneelementet som helhed præget af
indviklede hierarkiske ordensmønstre (i sin egen virkelighed er skæbneelementet
– ja hele evighedslegemet - jo i øvrigt en størrelse, der overvejende
eksisterer uden for tid og rum). (Ó 1986 Per Bruus-Jensen:
”X”, bd. 1, stk. 1. 258. – Gengivet med forfatterens tilladelse).
Diagrammet illustrerer vekselvirkningen
mellem evighedslegemet/moderenergien (B), en given organtalentkerne (t) samt
det heraf resulterende sjælelige organ (C). De bølgelignende figurer i B-feltet
antyder urbegæret medens de otte bjælkelignende figurer henfører til de otte
kosmiske hovedskabeprincipper. B-feltet tænkes som et højpsykisk procesfelt,
der konstant næres af urbegæret og herved permanent sættes i stand til at
gennemstråle individets forråd af organtalentkerner. Omvendt definerer disse i
henhold til deres specifikke data den måde, hvorpå den højpsykiske kraft
påvirker energierne i den sjælelige struktur, hvilket i sit slutfacit
resulterer i opretholdelsen af en serie sjælelige lokalorganer med hver sin
særlige funktion. Disse er under ét symboliseret ved hjertefiguren i C-feltet
(X3). Pilene mellem O-talentkernen og hjertefiguren antyder den
omtransformerede moderenergi. Figur A henfører til subjektets princip. (Ó 1986 Per
Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 249. – Gengivet med forfatterens
tilladelse).
Den anden gruppe eller kategori af talentkerner, som Martinus’
kosmologi opererer med, er erindringstalentkernerne. Som betegnelsen
'erindringstalentkerne' næsten selv siger, er denne hovedsageligt opbygget af
hukommelses- eller erindringsenergi, men i medfør af grundenergiernes
lovbundne indbyrdes kombinationsforhold består den dog samtidig af de fem
øvrige grundenergier. Disse er i reduceret og potentiel form til stede som
data i samme indbyrdes kombinationsforhold, som gjorde sig gældende i
forbindelse med den oprindelige oplevelse, der ligger til grund for erindringstalentkernen.
Det betyder, at erindringstalentkernen indeholder et potentielt
vibrationsmønster, der rummer alle de kvantitative så vel som kvalitative data,
dvs. de fænomenologiske, emotionelle og intellektuelle momenter, der også var
indeholdt i den oprindelige oplevelse, men altså omsat til ultramikroskopisk
'størrelse'.
Erindringstalentkernerne er
i lighed med organtalentkernerne indlejret eller oplagret i evighedslegemet,
der er et andet ord for overbevidstheden eller det højpsykiske kraftfelt. Her
er erindringstalentkernerne særlig koncentreret omkring det 'spiralcenter', der
specielt repræsenterer hukommelsesenergien. Denne er i det psykiske
kraftfelt organisk repræsenteret ved det såkaldte hukommelseslegeme,
hvis hovedfunktion det er, at optage og fastholde samtlige de vibrations- og
spændingsmønstre, kort sagt data, som via den sansemæssige kontakt med bl.a.
den fysiske omverden frembringes og opleves i dette kraftfelt, og hvori
overhovedet al livsoplevelse og livsudfoldelse i realiteten foregår. (4)
Hukommelsesenergien som sanseevne
I lighed med de øvrige seks grundenergier, er hukommelsesevnen også
samtidigt både sanseevne og manifestationsevne for Jeget. Som
'sanseevne' betragtet ytrer hukommelsesenergien sig grundlæggende som evnen
til at etablere sansemæssig kontakt med det personlige
erfaringsmateriale, der er 'oplagret' i evighedslegemet
(overbevidstheden). Den nævnte sansemæssige kontakt med det 'oplagrede' erfaringsmateriale,
medfører normalt en form for 'indadrettet' oplevelse, der har karakter af et
'kig' tilbage i fortiden, som jo objektivt set netop også er repræsenteret ved
det pågældende erfaringsmateriale. Begrebet "fortiden" er
faktisk derfor et regulært bevidsthedsområde, der fundamentalt afhænger af
hukommelsesenergiens eksistens og funktion.
Det er imidlertid ikke kun
"fortiden" i såvel objektiv som subjektiv forstand, der er afhængig
af hukommelsesenergien, men tidsbegrebet i det hele taget. For uden evnen til
at kunne huske eller erindre ville begreber som før, nu og efter,
og dermed begrebet "tid", aldrig have kunnet opstå i Jegets begrebs-
og forestillingsverden. Jegets livsoplevelse ville da i bedste fald være
reduceret til elementær anelse om "væren i Nu'et". Såfremt Jeget ikke
var i besiddelse af hukommelsesevnen, ville det altså være så godt som totalt
uden livsoplevelse, for livsoplevelse uden tilknytning til tids- og
rumdimensionel vibration eller bevægelse, altså kvantitativ bevægelse, er
kosmisk set helt udelukket. Heraf ses det især, at hukommelsesenergien
udgør en central og afgørende faktor i forbindelse med skabelsen af Jegets
tankeliv, og ikke mindst for skabelsen af livsoplevelse i det hele taget. (5)
Det ovenfor nævnte 'oplagringsarbejde' foregår i praksis ved, at
hukommelseslegemet under indflydelse af moderenergien og det med denne
forbundne talentkerneprincip straks overfører de vibrations- og spændingsdata,
der i et givet øjeblik findes i det psykiske kraftfelt, til evighedslegemet
(overbevidsthedsregionen), hvor de oplagres eller opmagasineres i erindringskartoteket,
dvs. den region i overbevidsthedsregionen, der særlig er forbeholdt
erindringstalentkernerne.
De pågældende vibrations-
og spændingsmønstre organiseres og opmagasineres på foranledning af
hukommelseslegemet efter bestemte love og retningslinjer, der skyldes
perspektivprincippets indflydelse, og indgår derefter som stabile og uforgængelige
'dataprogrammer' i den i forvejen samlede mængde af sådanne programmer i
erindringskartoteket. Begrebet erindringskartoteket henviser til Jegets
samlede erfaringsmateriale og forråd af viden, som hukommelsesenergien i sin
egenskab af manifestationsevne har opmagasineret eller arkiveret i den
del af bevidsthedsarkivet, hvor netop erindringskartoteket hører hjemme. Hukommelsesenergien
udgør - gennem et vist samarbejde med de øvrige grundenergier - altså ikke kun
Jegets evne til at genfremkalde og genopleve sit oplagrede
erfaringsmateriale, men også dets evne til at akkumulere og oplagre
dette materiale i form af et erindringskartotek, som under normale forhold
altid står til Jegets bevidste og - især - ubevidste disposition. (6)
Som vi har set af det foranstående, består en erindringstalentkerne
hovedsageligt af hukommelsesenergi, der i kraft af sine principielle
akkumulerende egenskaber danner basis for erindringstalentkernernes
strukturelle stabilitet og uforgængelighed. Imidlertid gør der sig ifølge
Martinus et særligt forhold gældende i forbindelse med hukommelsesenergiens
stabiliserende og bevarende indflydelse på erindringstalentkernernes vibrationsdata,
der jo lige så vel omfatter ubehagelige, triste, smertefulde og ulykkelige
sider, som de omfatter behagelige, lyse, glædelige og lykkelige sider. De
førstnævnte vibrationsdata udgør i en vis forstand ’uædle’ islæt i
talentkernestrukturen og de vil, i lighed med hvad der er tilfældet for uædle
metaller, langsomt men sikkert nedbrydes og udskilles for til sidst at være
helt udrensede, således at kun de ædle vibrationsdata bliver tilbage, hvilket
vil sige de behagelige, lyse, glædelige og lykkelige sider af den oprindelige
tilgrundliggende oplevelse.
Denne såkaldte
kosmisk-kemiske udrensningsproces, som individets samtlige
erindringstalentkerner ifølge evige, universelle lovmæssigheder er
underkastet, bevirker altså at det kun er de vibrationsanlæg, der indeholder
lyse og positive erfaringsprogrammer, som bliver tilbage, og som til sidst
fremtræder som forædlede kopier af de oprindelige, tilgrundliggende
oplevelser. Dette forhold gælder ifølge Martinus for selv de allermørkeste
og mest uhyggelige og smertefulde oplevelser og erindringer.
Det betyder, at
hukommelsesenergien løbende omdanner al livsoplevelse til
erindringstalentkerner, der oplagres i bevidsthedsarkivet, hvor de under
moderenergiens indflydelse gennemgår en kosmisk-kemisk udrensnings- og
forædlingsproces, som især blotlægger talentkernernes indhold af intuitionsenergi,
der til slut efterlader disse i form af det, Martinus betegner som
”guldkopier”, altså forædlede ’kopier’ af de oprindeligt tilgrundliggende
oplevelser og erfaringer. Den samlede sum af verdensaltets guldkopier, dvs.
guldkopierne fra samtlige eksisterende levende væsener, kendte som ukendte,
danner det 'hav' af guldkopier eller visdomsfacitter, Martinus kalder for "visdomsoceanet".
Når Jeget sanser
guldkopierne gennem hukommelsesenergien, giver det anledning til oplevelsen af
mental salighed, i visse tilfælde grænsende til ekstatisk salighed. Når Jeget
oplever de samme guldkopier gennem intuitionsenergien, giver det anledning til
oplevelsen – Martinus taler direkte om ”synet” - af de kosmiske idé-facitter,
der er en del af den fælles eller kollektive ’pulje’, han betegner som
"visdomsoceanet". (7)
Som vi allerede er blevet gjort
bekendt med, repræsenterer "visdomsoceanet" den 'statiske' side af
Guds kulminerende primære bevidsthed, den guddommelige verden, og det er derfor
fra dette visdomsreservoir, at også Guddommen henter sin visdom, der dog i
forhold til det enkelte levende væsens 'lokal-visdom', er en altomfattende,
fuldkommen visdom, altså en alvisdom. Fuldkommen, fordi den
guddommelige alkærlighed, der ikke favoriserer eller negligerer nogen eller
noget, er totalt upartisk men samtidig indfølende, og er derfor i stand til at
udøve absolut retfærdighed og kærlighed. Den guddommelige alkærlighed er
dermed udtryk for den højeste visdom. (8)
Herefter kan vi sammenfatte, hvad
der er omtalt ovenfor, nemlig at organtalentkernerne er opbygget og indlejret i
en overfysisk eller parafysisk art materie eller energi, som i henhold til
Martinus’ kosmiske analyser ikke er undergivet den form for slitage, som
tilfældet er med de fysiske organer og organismer. Imidlertid forholder det sig
sådan, stadig i henhold til Martinus’ kosmiske analyser, at ikke alle – eller
måske langt fra alle – talentkerner, organtalentkerner så vel som
erindringstalentkerner – er lige normale og sunde, idet nogle vil være mere
eller mindre ’beskadigede’ eller ligefrem ’defekte’, hvilket vil sige, at de
ikke fungerer optimalt. Årsagen eller årsagerne til mere eller mindre defekte
talentkerner skyldes alene det enkelte individ selv, nemlig hvis vedkommende
f.eks. er stofmisbruger, alkoholiker og nikotinafhængig, vaner, som kan have
højst skadelige virkninger på en række fysiske organer, blandt andet hjerne,
hjerte, nyrer og lunger. Disse organer kan dog i større eller mindre grad
’repareres’ via medicinske og/eller kirurgiske indgreb. Men på grund af
talentkernernes overfysiske karakter, vil det samme ikke være tilfældet med
talentkernerne, som ikke kan behandles ved hjælp af fysiske instrumenter, og
derfor vil man eksempelvis heller ikke kunne fjerne eller eventuelt ’reparere’
disse via en ydre ’behandling’ eller ’operation’. I henhold til Martinus kan
skader på talentkerner derimod kun fjernes af individet selv, primært gennem et
fast ønske om at ændre en organtalentkernes funktion eller helt fjerne denne.
Hvilket i praksis vil sige: ophøre med sit misbrug og andre dårlige og
skadelige vaner. Dette ’indgreb’ vil i nogle tilfælde kunne finde sted inden
for det aktuelle liv, i mange tilfælde vil dette dog ikke kunne lade sig gøre,
men kræver måske en eller flere inkarnationer, før indgrebet kan fuldbyrdes med
held.
Af symbolet ”Skæbneelement og talentkerner”, kan man få
et vist indtryk af alvoren ved defekte organer og organtalentkerner, men
symbolet er så vidt vides indtil videre kun gengivet i Erik Gerner Larssons ”Kursus
i Martinus’ Åndsvidenskab” (1948), og med en kortfattet symbolforklaring,
som antagelig må være blevet godkendt af Martinus. Men der findes også et andet
Martinus-symbol, nemlig nr. 38: ”Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde”,
med en relativt grundig og omfattende forklaring af Martinus selv. Symbolet
og forklaringen til det er trykt i symbolbogen ”Det Evige Verdensbillede 4”.
(9)
Af symbol nr. 38, som er gengivet i sort-hvid i Martinus-bogen
”Den ideelle føde”, 1955, får man et godt og tankevækkende indtryk af,
hvor vigtigt det er for det fremskredne kulturmenneske, at søge at leve og
spise så sundt som muligt, og at det især er af betydning kun eller overvejende
at leve vegetarisk. Martinus siger lige ud, at virkningerne af især det store
industrielle drab på husdyrene, som slagtes i milliontal, er en af de største
årsager til både aktuelle og fremtidige abnorme inkarnationer for mennesker,
der i hovedsagen lever af animalsk føde. Det er altså både uetisk og – nok så
vigtigt – skæbnemæssigt uhensigtsmæssigt at leve som kødspiser. Rent bortset
fra de fysiske følgesygdomme det medfører, så som f.eks. hjerte-kar lidelser,
der igen har medført opretholdelsen af et utal af hospitaler, læger,
sygeplejersker etc., og dermed uhyrlige udgifter for samfundet. I samme bog
pointerer Martinus også, at det er mindst lige så farligt, at benytte
bedøvende, berusende og stimulerende nydelsesmidler. (10)
Det er dog ikke kun
langvarige skader på indre fysiske organer, der kan være fatal for
talentkernerne, det gælder også skader, der som nævnt er forårsaget af
langvarigt misbrug af f.eks. narkotika, alkohol, tobak etc., og ikke mindst, af
forkert og usund levevis, herunder blandt andet dårlig kost og mangel på
motion. Endelig skal også nævnes, at negative tanker og følelser i højeste grad
også kan være skadelige for individets mentale eller psykiske sundhed. Et af de
organer, der i begge sammenhænge kan tage alvorlig skade, er det overordnede
organ hjernen. Men altså ikke kun den fysiske hjerne, men også dennes
’pendant’ i koblingslegemet og det psykiske eller åndelige legemes hjerne, og i
begge tilfælde med den følge, at så vel organtalentkernerne som
erindringstalentkernerne i skæbneelementet i overbevidstheden, interaktivt
præges af den situation, der råder i begge de nævnte legemers hjerner.
I tilfælde af f.eks. svær alkoholisme, siger Martinus ligeud,
at dette kan være årsag til fysiske så vel som mentale handicap, blandt andet
medfødte sindslidelser eller ligefrem åndssvaghed. En situation, som det kan
tage flere inkarnationer for individets i sådanne tilfælde hovedsagelig
automatiske regeneration at ændre. De fysiske så vel som mentale handicap
gælder naturligvis også koblingslegemet, det åndelige legeme og begges hjerne.
Når de nævnte handicap er medfødte, hænger det i henhold til Martinus altså
sammen med talentkerner, som er blevet beskadigede og mere eller mindre defekte
i tidligere liv. Man kan derfor med en vis begrundelse betegne nogle
talentkerner for ’gode’ og andre for ’dårlige’, hvilket dog ikke er en
terminologi, der bruges af Martinus. (11)
Som en konsekvens af
det overfor fremførte, må det også forholde sig sådan med hjernedefekter, som
f.eks. demens og Alzheimers syndrom, selv om lægevidenskaben endnu ikke kender
årsagerne dertil, ud over at celler i bestemte dele af hjernen gradvis degenererer
og nedbrydes. Denne proces, som i reglen har alvorlige følger i form af blandt
andet hukommelsestab og i værste fald personlighedsforandringer, må formentlig
også foregå parallelt og synkront i koblingslegemet og i det åndelige legemes
hjerne, så vel som i strukturerne i de relevante organtalentkerner og
erindringstalentkerner i overbevidstheden. Men takket være den overordnede og
indbyggede tendens til heling eller regeneration, som har rod i de kosmiske
skabeprincipper, vil skaderne eller defekterne set i det kosmiske perspektiv
efterhånden blive fjernet, selv om denne proces i henhold til Martinus kan tage
op til flere inkarnationer eller liv at fuldbyrde sig.
Der tales i de senere år meget om den
rolle, som den fysiske hjerne spiller i os menneskers liv, hvilket jeg da også
har skrevet en del artikler om her på hjemmesiden. I disse artikler fremføres
det hovedsynspunkt, at naturvidenskaben i almindelighed og hjerneforskningen i
særdeleshed er reduktionistiske. Det vil sige, at de nævnte videnskaber
reducerer fænomener som bevidsthed, sjæl, ånd etc. til at være biprodukter af
de anatomiske strukturer og fysiologiske processer, der er og foregår i
hjernen. Denne reduktionisme er så vidt det kan konstateres, så småt på retur,
men præger dog stadig den toneangivende del af det videnskabelige
establishment. De reduktionistiske konklusioner, som f.eks. hjerneforskerne er
nået frem til, er forståelige set på baggrund af den undersøgelsesmetode, der
benyttes og som jo udelukkende anvendes på den fysiske materie og dennes
iboende kræfter og egenskaber. Og den fysiske materie er jo i sig selv en
forunderlig verden, idet den som konstitueret af elementarpartikler, atomer og
molekyler, er en form for virkelighed, som vi ikke umiddelbart er i stand til
at opfatte og registrere med vores fysiske sanser.
Hvis man som eksempel tager udgangspunkt
i hjerneskader og i dette tilfælde i skader i hukommelsescentret som følge af
forkalkning, er det desuden forståeligt, at videnskabens forskere må drage den
slutning, at den del af bevidstheden, der betegnes som hukommelsen, er et
produkt af hjernen. Der er jo
en kendsgerning, at visse hjernecentrer og dermed disses hjerneceller, har
større eller mindre andel i sanse- og oplevelsesprocessen. Cellernes livsprocesser
såvel som deres præstationer, baserer sig på biokemisk virksomhed i den enkelte
celle. Cellerne består hver især af et system af molekyler, atomer og
elementarpartikler, hvis nærmere bestemte funktionsmønstre bestemmer cellernes
biokemi. Den enkelte hjernecelles funktioner eller præstationer er på det
nøjeste knyttet til og bestemt af disse atomare bestanddeles egenskaber og
opførsel. Dette gælder selvfølgelig også for hukommelsescentrenes vedkommende,
og det siger derfor sig selv, at hvis cellernes biokemiske funktioner enten er
hæmmet eller helt ophørt som følge af en udefra påført skade eller som følge af
tiltagende forkalkning, vil evnen til at huske blive tilsvarende forringet
eller helt ophøre. Det er det, der sker ved hukommelsessvækkelse eller
hukommelsestab, sådan som tilfældet eksempelvis er i forbindelse med såkaldt
demens elle Alzheimers syndrom.
Men hvad er det egentlig, der foregår og sker, når man betragter
hukommelsessvigt eller hukommelsestab fra en kosmologisk synsvinkel? – Jo, der
foregår i henhold til de kosmiske analyser kort og godt det, at hjernecellerne
i hukommelsescentrene i den fysiske hjerne, fungerer som interaktive mellemled
mellem de nævnte centre og via koblingslegemets hjerne til det åndelige legemes
hjerne, som har adgang til hukommelsescentrenes talentkerner i
bevidsthedsarkivet eller skæbneelementet i overbevidstheden. Det betyder, at
informationerne fra talentkernerne ikke vil kunne hentes eller transmitteres
til den fysiske hjerne. Ligesom det omvendte også er tilfældet, nemlig at de
fysiske hukommelsescentre ikke vil kunne transmittere deres informationer via
de nævnte kanaler og videre til bevidsthedsarkivet, for dér at oplagres i form
af erindringstalentkerner. (12)
Tilfældigt eller skæbnebestemt?
De fleste af os har vanskeligt
ved at forestille sig, - for slet ikke at sige acceptere - at der er tale om
skæbnebetingede årsager bag tilsyneladende ’tilfældige’ skader på de fysiske
organer som følge af ulykkestilfælde, så som brækkede eller mistede arme og ben,
eller fjernede og transplanterede indre organer. Dette er imidlertid, hvad
Martinus hævder og ikke et sekund er i tvivl om. Men den form for skader kan
næppe have nogen indvirkning på koblingslegemet og det åndelige legeme, al den
stund, at de nævnte skader ikke primært har deres ’rod’ i organtalentkerner,
men derimod i erindringstalentkerner og dermed skyldes andre former for
skæbneårsager, individet på et eller andet tidspunkt har afstedkommet. Et
eksempel på, at i hvert fald koblingslegemet og under alle omstændigheder det
åndelige legeme i den sammenhæng bevares intakt, er det ifølge Martinus og
psykiske forskere, når et menneske f.eks. har mistet en fod eller et ben, at så
er det ikke ualmindeligt, at vedkommende stadig kan føle eller fornemme foden
eller benet, ikke mindst når der er smerter eller det klør de steder. De
lægevidenskabelige forskere giver dog den reduktionistiske forklaring på de
såkaldte ’fantomsmerter’ eller ’fantomfornemmelser’, at der er tale om
reaktioner i nerverne i f.eks. enden af en benstump. (13)
En nok så væsentlig årsag til i hvert fald unormale
talentkerner, er de seksuelle afvigelser og abnorme handlinger, som mange
mennesker er undergivet og foretager sig, og derfor også til en vis grad er
prisgivet. Det rækker lige fra sadisme over masochisme og sodomi til pædofili
mm., og fører desuden ofte andre former for misbrug med sig. Men vedrørende
dette emne må jeg henvise til blandt andet afsnittet Polforvandlingens
seksuelle kategorier – Fra A- til K-menneske. (14)
Bemærk
venligst! Denne artikel skal ikke give sig ud for at være hverken dækkende
eller fyldestgørende for dette vigtige emne om den talentkernebaserede skæbne,
hvorfor jeg må henvise den specielt interesserede læser, dels til artikler om
talentkerner og skæbne her på hjemmesiden, og dels – og især primært til
Martinus’ egne værker, og evt. til Indeks over disse, samt sekundært til Per
Bruus-Jensens bøger, herunder ikke mindst ””X” – en komplet indføring i
Martinus’ kosmologi” 1-4. (15)
© 2010
Harry Rasmussen. Revideret november 2014 af forfatteren.
____________________________
Noter og kilder: Skæbne og
talentkerner
1. Vedr.”skæbneelementet” og
talentkernerne, se f.eks. Talentkerneprincippet
– om de livsvigtige
’talentkerner’ eller ’skæbnefrø’
2. Vedr. de kosmiske skabeprincipper, se Jegets evige energikilder. - om de kosmiske grundenergier
3. Vedr. grundenergikombinationerne, se Grundenergiernes
kombinationer -
om de kosmiske grundenergiers indbyrdes kombinationer.
4. Vedr. begrebet og fænomenet
livsoplevelse, se afsnittet Tillæg.
2. kapitel: Erkendelseslæren i Martinus’ kosmologi (I).
5. Vedr. begrebet tid, se bl.a. afsnittet
De fem
universelle bevægelsesarter - en kortfattet oversigt.
6. Vedr. ”erindringskartoteket”, se Talentkerneprincippet
– om de livsvigtige
’talentkerner’ eller ’skæbnefrø’
7.
Vedr.
”visdomsoceanet”, se også her under Talentkerneprincippet – om de livsvigtige ’talentkerner’ eller ’skæbnefrø’. Se evt.
også Intuition og
personlighed – om
forholdet mellem personlighed og intuition.
8.
Vedr.
Martinus’ opfattelse af altets guddom, se LB VI in extenso.
9. Erik Gerner Larsson: ”Kursus i Martinus’ Åndsvidenskab”
I-II. Symbolet, som i bogen har nr.19, Skæbneelement og talentkerner, findes i
bind II, mellem side 152 og 153. Symbolforklaring samme sted. Forlaget KOSMOS.
København 1948. – Et symbol, som har stor principiel lighed med det her nævnte,
indgår som et mindre led i Symbol 38: Mennesket og animalsk og vegetabilsk
føde: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-38/
10. Martinus:”Den ideelle føde”. Forlaget KOSMOS,
København 1955. se især kapitlerne 3, 6, 14, 22, 52-33.
11. Vedr. åndssvaghed, som af ’politisk korrekte’ grunde nu
betegnes ”Downs Syndrom”: Se LB I, stk.
132, 208, 224, 283. LB II, stk. 360, 401, 443, 589. LB III, stk 846, 848-9. LB V, stk. 1867,
1870, 1885. Lb VI, stk. 2161, 2295, 2328. Vedr.
alkoholisme: se LB I, stk. 123, 132. LB III, stk. 656, 839. LB V, stk. 1867, 1872. LB VI, stk. 2026, 2116, 2161-3, 2328. LB VII, stk. 2658:35.
– Vedr. usunde og skadelige tanker og følelser, se f.eks. Martinus: Det
Evige Verdensbillede III, Martinus Institut 1978. Symbol nr. 33 og 33A,
samt symbolforklaring, s. 278-298. Symbol 33: De dyriske og menneskelige
tankeklimaer: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-33/
og Symbol 33 A: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-33a/
12. Vedr. koblingslegemet, se f.eks. Gennem døden eller de parafysiske verdener
– om diskarnationens
’teknik’, og Reinkarnationsprocessen – om dennes ’teknik’ i form af
inkarnation eller materialisation. 4.49. Videnskabelig reduktionisme på retræte?, 4.50. Kommentar til artiklen ”Videnskabelig
reduktionisme på retræte?”, 2.04. Materiens
forunderlige verden – om materiens eller energiens forunderlige natur og struktur, og H1-26. Tillæg. 2. kapitel:
Erkendelseslæren i Martinus’ kosmologi (I)
13.
Vedr. den
erindringstalentkernebaserede skæbne, se afsnittet Individets skæbnedannelse - Vedr. fantomsmerter, se f.eks. Peter
Andreas / Caspar Kilian: Den fantastiske videnskab. Parapsykologi: Beviser for
det utrolige. Samlerens Forlag. København 1975.
14. Se endvidere Martinus: LB V, samt Per Bruus-Jensen: ”X”,
bind 4.
15. Her skal tilføjes, at der hele tiden foregår betydningsfulde
forsøg på at bygge ’bro’ mellem naturvidenskaben og Martinus’ kosmologi, nemlig
med afsæt i sidstnævntes påstand om, at der dybere set ikke består noget
modsætningsforhold mellem den naturvidenskabelige grundforskning og Martinus’
kosmiske analyser. Sådanne forsøg og tiltag er over en årrække foretaget af Per
Bruus-Jensen, særlig i og med bøger som f.eks. ”Kosmisk kemi – introduktion
til grundenergiernes kemi i teori og praksis”. Forlaget Nordisk Impuls
2008. Se heri særligt Appendiks. Bestræbelserne er fortsat i samme forfatters
seneste og måske sidste bog: ”En rejse gennem Mayas Slør. En introduktion
til et kosmisk paradigmeskifte”. Forlaget Nordisk Impuls 2010. – Desuden
kan særligt henvises til Alex Riel: ”Liv efter døden”, artikel i
tidsskriftet KOSMOS nr.3-2010, hvori forfatteren – i lighed med Per
Bruus-Jensen – påpeger, at moderne kvantefysisk forskning synes med sin
opfattelse af universets ’tomrum’ som materiens/energiens ’nulpunkt’, at åbne
op for den mulighed at der er tale om ’indgangen’ til dét åndelige univers, som
Martinus beskriver i sine værker.
© 2010 Harry Rasmussen. Revideret
november 2014 af forfatteren.
********************