Skæbne og talentkerner

- om ’gode’ og ’dårlige’ talentkerner

 

 

Som vi takket være Martinus nu ved, er talentkernerne – det gælder både organtalentkernerne og erindringstalenkernerne - opsamlet og grupperet omkring de seks såkaldte ”spiralcentrer”, et for hver af de seks grundenergier, der har deres placering i overbevidsthedsregionen, også betegnet som det højpsykiske kraft- eller vibrationsfelt. Ved begrebet en 'talentkerne' forstås et ultramikroskopisk kraftcenter, der rummer samtlige de oplevelser, det pågældende Jeg har erhvervet på et bestemt område, dels i løbet af sit aktuelle liv og dels i løbet af mange liv i sin evige tilværelse. Disse oplevelser i form af erfaring og viden, er imidlertid omdannet til et kodificeret vibrationsmønster, der indeholder de 'data' eller det 'program', 'skema' eller den 'plan', som den enkel­te talentkerne varetager 'administrationen' af. I prin­cippet på samme måde, som et plantefrø i ultramikroskopisk form inde­holder dataprogrammet eller det genetiske kode­mønster til den plante eller det træ, som frøet stammer fra.

 

     Begrebet talent gælder i denne sammenhæng enhver form for evnen eller kunnen, hvad enten det drejer sig om automatfunktioner eller mere bevidste og viljemæssige funktioner. Samtlige disse funktioner rangerer derfor under talentkerneprincippet. Dette princip er ansvarligt for, at Jeget grundlæggende har evne til at akkumulere (opsamle) viden og erfaring samt prakti­ske skabende evner og færdigheder. Det hænger bl.a. sammen med, at der til hver af de tidligere omtalte grundenergier findes et center, et såkaldt "spiralcenter", i overbevidsthedsregionen, som er i stand til at 'opmagasinere' individets samlede sum af erfaring og viden, der her er om­dannet til såkaldte "talent­kerner" - også poetisk kaldet "skæbnefrø".

     Der findes i henhold til Martinus altså som nævnt to kategorier af talentkerner: erindringstalent­kerner og organtalentkerner, der begge indgår i det samlede bevidsthedskartotek - også kaldet "skæbneelementet" - i overbe­vidsthedsregionen. Talentkernernes store betydning turde umiddelbart fremgå af, at det først og fremmest er de to kategori­er af talentkerner, der udgør grundlaget for Jegets evne til at skabe og udfolde et mere eller mindre kvalitativt nuanceret bevidst­hedsliv. Vi vil først rekapitulere, hvad begrebet 'en organta­lentkerne' står for. (1)  

 

Organtalentkernerne

Ifølge Martinus – og med ham Per Bruus-Jensen – er organtalentkernerne primært ansvarlige for organisationen og opretholdelsen af underbevidsthedsregionen med dens seks åndelige organsystemer. Organtalentkernen er kort defineret en af alle syv grundenergier bestående ultramikroskopisk ladning af organiseret energi. Som sådan fungerer talentkernen som lokalt forbindelsesled mellem det højpsykiske kraftfelt: overbevidsthedsregionen, og det psykiske feltområde: underbevidsthedsregionen. Gennem organtalentkernen virker moderener­gien i form af de før nævnte skabeprincipper 'ind' på det lokalområde i underbevidsthedsregionen, som den pågældende organtalentkerne bærer og opretholder.

     Dette foregår i praksis på den måde, at den højpsykiske kraft (moderenergien i form af den andet steds nævnte serie skabeprincipper) gennemstråler organtalentkernen og herunder differentieres og tilføres en ganske bestemt organisatorisk tendens, der er dikteret af det i talentkernens indre struktur 'indkodede' dataprogram eller vibrationsmønster. Derved 'projiceres' det pågældende vibrationsmønster eller dataprogram 'ind' i det dertil bestemte lokalområde i underbevidsthedsregionen i form af et sjæleligt lokalorgan, hvis opretholdelse og funktioner organta­lentkernen varetager. (2)

     Organtalentkernen virker altså som et programmeret transfor­mationscenter, der i forbindelse med den højpsykiske kraft bærer og opretholder et bestemt lokalorgan i den sjælelige struktur (underbevidsthedsregionen). Dette sjælelige lokalorgan udgør et parafysisk (åndeligt) sanse- og/eller manifestations­redskab, som gør Jeget sanse- og funktionsdygtigt i en til lokalorganets konstruktion og energisammensætning (jf. grunde­nergikombinationerne) svarende bestemt retning. (3)

 

 

Diagrammet udtrykker symbolsk skæbneelementets opbygning. Også her henfører figurerne A og B henholdsvis til Jeget og evighedslegemet, og ligeledes udtrykker figurerne b, og b,, henholdsvis skæbneelementet med  dets talentkerneforråd og udstrålingen herfra.

    I praksis er sidstnævnte bl.a. identisk med de gennem spiralcentrene (grundtalentkernerne) forløste seks underbevidsthedsgrundenergier, hvortil kommer den af talentkernerne omformede højpsykiske kraft.

    Figur C henfører til den sjælelige struktur med dens seks åndelige legemer, hvilke som sådan er opretholdt af udstrålingen fra skæbneelementet.

    Til højre i diagrammet vises i forstørret udgave skæbneelementets principielle opbygning; i dette tilfælde specielt den del af skæbneelementet, der opretholder følelseslegemet og de dertil knyttede organer og funktioner. Helt i midten af sektor b, ses grundtalentkernen eller spiralcentret for følelsesenergien, mærket 3. Omkring denne er grupperet alle de organtalentkerner, der i forbindelse med urbegæret og moderenergien bærer og opretholder samtlige følelseslegemets lokalorganer.

     Det betones for en ordens skyld, at der naturligvis kun er tale om en principiel og symbolsk fremstilling; virkeligheden – hævder Martinus – er langt mere kompliceret, om end den principielt er i overensstemmelse med de retningslinjer, der her er afstukket. Blandt andet er såvel de enkelte talentkernezoner som skæbneelementet som helhed præget af indviklede hierarkiske ordensmønstre (i sin egen virkelighed er skæbneelementet – ja hele evighedslegemet - jo i øvrigt en størrelse, der overvejende eksisterer uden for tid og rum). (Ó  1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 258. – Gengivet med forfatterens tilladelse).

 

Diagrammet illustrerer vekselvirkningen mellem evighedslegemet/moderenergien (B), en given organtalentkerne (t) samt det heraf resulterende sjælelige organ (C). De bølgelignende figurer i B-feltet antyder urbegæret medens de otte bjælkelignende figurer henfører til de otte kosmiske hovedskabeprincipper. B-feltet tænkes som et højpsykisk procesfelt, der konstant næres af urbegæret og herved permanent sættes i stand til at gennemstråle individets forråd af organtalentkerner. Omvendt definerer disse i henhold til deres specifikke data den måde, hvorpå den højpsykiske kraft påvirker energierne i den sjælelige struktur, hvilket i sit slutfacit resulterer i opretholdelsen af en serie sjælelige lokalorganer med hver sin særlige funktion. Disse er under ét symboliseret ved hjertefiguren i C-feltet (X3). Pilene mellem O-talentkernen og hjertefiguren antyder den omtransformerede moderenergi. Figur A henfører til subjektets princip. (Ó 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 249. – Gengivet med forfatterens tilladelse).

 

Erindrings-talentkernerne

Den anden gruppe eller kategori af talentkerner, som Martinus’ kosmologi opererer med, er erindringstalentkernerne. Som betegnelsen 'erindrings­talentkerne' næsten selv siger, er denne hovedsageligt opbygget af hukommelses- eller erindrings­energi, men i medfør af grundenergiernes lovbundne indbyrdes kombinationsforhold består den dog samtidig af de fem øvrige grunde­nergi­er. Disse er i reduceret og potentiel form til stede som data i samme indbyrdes kombi­nationsfor­hold, som gjorde sig gældende i forbindelse med den oprindelige oplevel­se, der ligger til grund for erindrings­talentkernen. Det betyder, at erindringstalentkernen indeholder et potenti­elt vibrationsmønster, der rummer alle de kvantitative så vel som kvalitative data, dvs. de fænomenologiske, emotio­nelle og intellektuelle momenter, der også var indeholdt i den oprinde­lige oplevelse, men altså omsat til ultramikrosko­pisk 'størrel­se'. 

     Erindringstalentkernerne er i lighed med organtalentkernerne indlejret eller oplagret i evighedslegemet, der er et andet ord for overbevidstheden eller det højpsykiske kraftfelt. Her er erindringstalentkernerne særlig koncentreret omkring det 'spiralcenter', der specielt repræsenterer hukommelses­energien. Denne er i det psykiske kraftfelt organisk repræsen­teret ved det såkaldte hukommelseslegeme, hvis hovedfunktion det er, at optage og fastholde samtlige de vibrations- og spændingsmøn­stre, kort sagt data, som via den sansemæssige kontakt med bl.a. den fysiske omverden frembringes og opleves i dette kraftfelt, og hvori overhovedet al livsoplevelse og livsud­foldelse i realiteten foregår. (4)

 

Hukommelsesenergien som sanseevne

I lighed med de øvrige seks grundenergier, er hukommelsesevnen også samtidigt både sanseevne og manifestationsevne for Jeget. Som 'sanseevne' betragtet ytrer hukommelsesenergien sig grund­læggende som evnen til at etablere sansemæssig kontakt med det personlige erfaringsmateriale, der er 'oplagret' i evigheds­legemet (overbevidstheden). Den nævnte sansemæssige kontakt med det 'oplagrede' er­fa­ringsmateriale, med­fører normalt en form for 'indadrettet' op­level­se, der har karakter af et 'kig' tilbage i fortiden, som jo objek­tivt set netop også er repræsenteret ved det pågældende er­faringsmateriale. Begrebet "fortiden" er faktisk derfor et regulært bevidsthedsområde, der fundamentalt afhænger af hukommelsesenergiens eksistens og funktion.

     Det er imidlertid ikke kun "fortiden" i såvel objektiv som subjektiv forstand, der er afhængig af hukommelsesenergien, men tidsbegrebet i det hele taget. For uden evnen til at kunne huske eller erindre ville begreber som før, nu og efter, og dermed begrebet "tid", aldrig have kunnet opstå i Jegets be­grebs- og forestillingsverden. Jegets livsoplevelse ville da i bedste fald være reduceret til elementær anelse om "væren i Nu'et". Såfremt Jeget ikke var i besiddelse af hukommelsesevnen, ville det altså være så godt som totalt uden livsoplevelse, for livsoplevelse uden tilknytning til tids- og rumdimensionel vibration eller bevægelse, altså kvantitativ bevægelse, er kosmisk set helt udelukket. Heraf ses det især, at hukommelses­energien udgør en central og afgørende faktor i forbindelse med skabelsen af Jegets tankeliv, og ikke mindst for skabelsen af livsoplevelse i det hele taget. (5)

 

Hukommelsesenergien som manifestationsevne

Det ovenfor nævnte 'oplagringsarbejde' foregår i praksis ved, at hukommel­seslegemet under indflydelse af moderenergien og det med denne forbundne talentkerneprincip straks overfører de vibrations- og spændingsdata, der i et givet øjeblik findes i det psykiske kraftfelt, til evigheds­legemet (overbevidstheds­regionen), hvor de oplagres eller opmagasineres i erindrings­kartoteket, dvs. den region i overbevidsthedsregionen, der særlig er forbeholdt erindringstalentkernerne.

     De pågældende vibrations- og spændingsmønstre organiseres og opmagasineres på foranledning af hukommelseslegemet efter bestemte love og retningslinjer, der skyldes perspektivprin­cippets indflydelse, og indgår derefter som stabile og ufor­gængelige 'dataprogrammer' i den i forvejen samlede mængde af sådanne programmer i erindringskartoteket. Begrebet erindringskartoteket henviser til Jegets samlede erfaringsmateriale og forråd af viden, som hukommelsesenergi­en i sin egenskab af manifestationsevne har opmagasineret eller arkiveret i den del af bevidsthedsarkivet, hvor netop erin­drings­kartoteket hører hjemme. Hukommelsesenergien udgør - gennem et vist samarbejde med de øvrige grundenergier - altså ikke kun Jegets evne til at genfremkalde og genop­leve sit oplagrede erfaringsmateriale, men også dets evne til at akkumu­lere og oplagre dette materiale i form af et erindringskarto­tek, som under normale forhold altid står til Jegets bevidste og - især - ubevidste disposition. (6)

 

"Guldkopi-erindringer"

Som vi har set af det foranstående, består en erindringstalent­kerne hovedsageligt af hukommelsesenergi, der i kraft af sine principielle akkumulerende egenskaber danner basis for erin­dringstalentkernernes strukturelle stabilitet og uforgængelig­hed. Imidlertid gør der sig ifølge Martinus et særligt forhold gældende i forbindelse med hukommelsesenergiens stabiliserende og bevarende indflydelse på erindringstalentkernernes vibra­tionsdata, der jo lige så vel omfatter ubehagelige, triste, smertefulde og ulykkelige sider, som de omfatter behagelige, lyse, glædelige og lykkelige sider. De førstnævnte vibrations­data udgør i en vis forstand ’uædle’ islæt i talentkernestrukturen og de vil, i lighed med hvad der er til­fældet for uædle metaller, langsomt men sikkert nedbrydes og udskilles for til sidst at være helt udrensede, således at kun de ædle vibrationsdata bliver tilba­ge, hvilket vil sige de behagelige, lyse, glædelige og lykkeli­ge sider af den oprinde­lige tilgrund­liggende op­levelse.

     Denne såkaldte kosmisk-kemiske udrensningsproces, som in­dividets samt­lige erindringstalentkerner ifølge evige, univer­selle lovmæssigheder er underkastet, bevirker altså at det kun er de vibrationsanlæg, der indeholder lyse og positive er­fa­rings­pro­grammer, som bliver tilbage, og som til sidst fremtræder som forædlede kopier af de oprindelige, tilgrundliggende oplevelser. Dette forhold gælder ifølge Martinus for selv de allermørkeste og mest uhyggelige og smertefulde oplevelser og erindringer.

     Det betyder, at hukommelsesenergien løbende omdanner al livsoplevelse til erindringstalentkerner, der oplagres i bevidsthedsarkivet, hvor de under moderenergiens indflydelse gennemgår en kosmisk-kemisk udrensnings- og forædlingsproces, som især blotlægger talentkernernes indhold af intuitions­energi, der til slut efterlader disse i form af det, Martinus betegner som ”guldkopier”, altså forædlede ’kopier’ af de oprindeligt tilgrundliggende oplevelser og erfaringer. Den samlede sum af verdensaltets guldkopier, dvs. guldkopierne fra samtlige eksisterende levende væsener, kendte som ukendte, danner det 'hav' af guldkopier eller visdomsfacitter, Martinus kalder for "visdoms­oceanet".

     Når Jeget sanser guldkopierne gennem hukommelsesenergien, giver det anledning til oplevelsen af mental salighed, i visse tilfælde grænsende til ekstatisk salighed. Når Jeget oplever de samme guldkopier gennem intuitionsenergien, giver det anledning til oplevelsen – Martinus taler direkte om ”synet” - af de kosmiske idé-facitter, der er en del af den fælles eller kollektive ’pulje’, han betegner som "visdomsoceanet". (7)

 

     Som vi allerede er blevet gjort bekendt med, repræsenterer "visdoms­oceanet" den 'statiske' side af Guds kulminerende primære bevidsthed, den guddommelige verden, og det er derfor fra dette visdomsreservoir, at også Guddommen henter sin visdom, der dog i forhold til det enkelte levende væsens 'lokal-vis­dom', er en altomfattende, fuldkommen visdom, altså en alvis­dom. Fuldkommen, fordi den guddommelige alkærlighed, der ikke favoriserer eller negligerer nogen eller noget, er totalt upartisk men samtidig indfølende, og er derfor i stand til at udøve absolut retfærdighed og kærlighed. Den guddommeli­ge alkærlighed er dermed udtryk for den højeste visdom. (8)

 

Defekte talentkerner

Herefter kan vi sammenfatte, hvad der er omtalt ovenfor, nemlig at organtalentkernerne er opbygget og indlejret i en overfysisk eller parafysisk art materie eller energi, som i henhold til Martinus’ kosmiske analyser ikke er undergivet den form for slitage, som tilfældet er med de fysiske organer og organismer. Imidlertid forholder det sig sådan, stadig i henhold til Martinus’ kosmiske analyser, at ikke alle – eller måske langt fra alle – talentkerner, organtalentkerner så vel som erindringstalentkerner – er lige normale og sunde, idet nogle vil være mere eller mindre ’beskadigede’ eller ligefrem ’defekte’, hvilket vil sige, at de ikke fungerer optimalt. Årsagen eller årsagerne til mere eller mindre defekte talentkerner skyldes alene det enkelte individ selv, nemlig hvis vedkommende f.eks. er stofmisbruger, alkoholiker og nikotinafhængig, vaner, som kan have højst skadelige virkninger på en række fysiske organer, blandt andet hjerne, hjerte, nyrer og lunger. Disse organer kan dog i større eller mindre grad ’repareres’ via medicinske og/eller kirurgiske indgreb. Men på grund af talentkernernes overfysiske karakter, vil det samme ikke være tilfældet med talentkernerne, som ikke kan behandles ved hjælp af fysiske instrumenter, og derfor vil man eksempelvis heller ikke kunne fjerne eller eventuelt ’reparere’ disse via en ydre ’behandling’ eller ’operation’. I henhold til Martinus kan skader på talentkerner derimod kun fjernes af individet selv, primært gennem et fast ønske om at ændre en organtalentkernes funktion eller helt fjerne denne. Hvilket i praksis vil sige: ophøre med sit misbrug og andre dårlige og skadelige vaner. Dette ’indgreb’ vil i nogle tilfælde kunne finde sted inden for det aktuelle liv, i mange tilfælde vil dette dog ikke kunne lade sig gøre, men kræver måske en eller flere inkarnationer, før indgrebet kan fuldbyrdes med held.

 

     Af symbolet ”Skæbneelement og talentkerner”, kan man få et vist indtryk af alvoren ved defekte organer og organtalentkerner, men symbolet er så vidt vides indtil videre kun gengivet i Erik Gerner Larssons ”Kursus i Martinus’ Åndsvidenskab” (1948), og med en kortfattet symbolforklaring, som antagelig må være blevet godkendt af Martinus. Men der findes også et andet Martinus-symbol, nemlig nr. 38: ”Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde”, med en relativt grundig og omfattende forklaring af Martinus selv. Symbolet og forklaringen til det er trykt i symbolbogen ”Det Evige Verdensbillede 4”. (9)

     Af symbol nr. 38, som er gengivet i sort-hvid i Martinus-bogen ”Den ideelle føde”, 1955, får man et godt og tankevækkende indtryk af, hvor vigtigt det er for det fremskredne kulturmenneske, at søge at leve og spise så sundt som muligt, og at det især er af betydning kun eller overvejende at leve vegetarisk. Martinus siger lige ud, at virkningerne af især det store industrielle drab på husdyrene, som slagtes i milliontal, er en af de største årsager til både aktuelle og fremtidige abnorme inkarnationer for mennesker, der i hovedsagen lever af animalsk føde. Det er altså både uetisk og – nok så vigtigt – skæbnemæssigt uhensigtsmæssigt at leve som kødspiser. Rent bortset fra de fysiske følgesygdomme det medfører, så som f.eks. hjerte-kar lidelser, der igen har medført opretholdelsen af et utal af hospitaler, læger, sygeplejersker etc., og dermed uhyrlige udgifter for samfundet. I samme bog pointerer Martinus også, at det er mindst lige så farligt, at benytte bedøvende, berusende og stimulerende nydelsesmidler. (10)

 

     Det er dog ikke kun langvarige skader på indre fysiske organer, der kan være fatal for talentkernerne, det gælder også skader, der som nævnt er forårsaget af langvarigt misbrug af f.eks. narkotika, alkohol, tobak etc., og ikke mindst, af forkert og usund levevis, herunder blandt andet dårlig kost og mangel på motion. Endelig skal også nævnes, at negative tanker og følelser i højeste grad også kan være skadelige for individets mentale eller psykiske sundhed. Et af de organer, der i begge sammenhænge kan tage alvorlig skade, er det overordnede organ hjernen. Men altså ikke kun den fysiske hjerne, men også dennes ’pendant’ i koblingslegemet og det psykiske eller åndelige legemes hjerne, og i begge tilfælde med den følge, at så vel organtalentkernerne som erindringstalentkernerne i skæbneelementet i overbevidstheden, interaktivt præges af den situation, der råder i begge de nævnte legemers hjerner.     

     I tilfælde af f.eks. svær alkoholisme, siger Martinus ligeud, at dette kan være årsag til fysiske så vel som mentale handicap, blandt andet medfødte sindslidelser eller ligefrem åndssvaghed. En situation, som det kan tage flere inkarnationer for individets i sådanne tilfælde hovedsagelig automatiske regeneration at ændre. De fysiske så vel som mentale handicap gælder naturligvis også koblingslegemet, det åndelige legeme og begges hjerne. Når de nævnte handicap er medfødte, hænger det i henhold til Martinus altså sammen med talentkerner, som er blevet beskadigede og mere eller mindre defekte i tidligere liv. Man kan derfor med en vis begrundelse betegne nogle talentkerner for ’gode’ og andre for ’dårlige’, hvilket dog ikke er en terminologi, der bruges af Martinus. (11)

 

     Som en konsekvens af det overfor fremførte, må det også forholde sig sådan med hjernedefekter, som f.eks. demens og Alzheimers syndrom, selv om lægevidenskaben endnu ikke kender årsagerne dertil, ud over at celler i bestemte dele af hjernen gradvis degenererer og nedbrydes. Denne proces, som i reglen har alvorlige følger i form af blandt andet hukommelsestab og i værste fald personlighedsforandringer, må formentlig også foregå parallelt og synkront i koblingslegemet og i det åndelige legemes hjerne, så vel som i strukturerne i de relevante organtalentkerner og erindringstalentkerner i overbevidstheden. Men takket være den overordnede og indbyggede tendens til heling eller regeneration, som har rod i de kosmiske skabeprincipper, vil skaderne eller defekterne set i det kosmiske perspektiv efterhånden blive fjernet, selv om denne proces i henhold til Martinus kan tage op til flere inkarnationer eller liv at fuldbyrde sig.

 

Hjerne og hukommelse

Der tales i de senere år meget om den rolle, som den fysiske hjerne spiller i os menneskers liv, hvilket jeg da også har skrevet en del artikler om her på hjemmesiden. I disse artikler fremføres det hovedsynspunkt, at naturvidenskaben i almindelighed og hjerneforskningen i særdeleshed er reduktionistiske. Det vil sige, at de nævnte videnskaber reducerer fænomener som bevidsthed, sjæl, ånd etc. til at være biprodukter af de anatomiske strukturer og fysiologiske processer, der er og foregår i hjernen. Denne reduktionisme er så vidt det kan konstateres, så småt på retur, men præger dog stadig den toneangivende del af det videnskabelige establishment. De reduktionistiske konklusioner, som f.eks. hjerneforskerne er nået frem til, er forståelige set på baggrund af den undersøgelsesmetode, der benyttes og som jo udelukkende anvendes på den fysiske materie og dennes iboende kræfter og egenskaber. Og den fysiske materie er jo i sig selv en forunderlig verden, idet den som konstitueret af elementarpartikler, atomer og molekyler, er en form for virkelighed, som vi ikke umiddelbart er i stand til at opfatte og registrere med vores fysiske sanser.

 

Hvis man som eksempel tager udgangspunkt i hjerneskader og i dette tilfælde i skader i hukommelsescentret som følge af forkalkning, er det desuden forståeligt, at videnskabens forskere må drage den slutning, at den del af bevidstheden, der betegnes som hukommelsen, er et produkt af hjernen. Der er jo en kendsgerning, at visse hjerne­centrer og dermed disses hjerneceller, har større eller mindre andel i sanse- og op­levelsesprocessen. Cellernes livsprocesser såvel som deres præstationer, baserer sig på biokemisk virksomhed i den enkelte celle. Cellerne består hver især af et system af molekyler, atomer og elementarpartikler, hvis nærmere bestemte funktions­mønstre bestemmer cellernes biokemi. Den enkelte hjernecelles funktioner eller præstationer er på det nøjeste knyttet til og bestemt af disse atomare bestanddeles egen­skaber og opførsel. Dette gælder selvfølgelig også for hukommelsescentrenes vedkommende, og det siger derfor sig selv, at hvis cellernes biokemiske funktioner enten er hæmmet eller helt ophørt som følge af en udefra påført skade eller som følge af tiltagende forkalkning, vil evnen til at huske blive tilsvarende forringet eller helt ophøre. Det er det, der sker ved hukommelsessvækkelse eller hukommelsestab, sådan som tilfældet eksempelvis er i forbindelse med såkaldt demens elle Alzheimers syndrom.

 

Men hvad er det egentlig, der foregår og sker, når man betragter hukommelsessvigt eller hukommelsestab fra en kosmologisk synsvinkel? – Jo, der foregår i henhold til de kosmiske analyser kort og godt det, at hjernecellerne i hukommelsescentrene i den fysiske hjerne, fungerer som interaktive mellemled mellem de nævnte centre og via koblingslegemets hjerne til det åndelige legemes hjerne, som har adgang til hukommelsescentrenes talentkerner i bevidsthedsarkivet eller skæbneelementet i overbevidstheden. Det betyder, at informationerne fra talentkernerne ikke vil kunne hentes eller transmitteres til den fysiske hjerne. Ligesom det omvendte også er tilfældet, nemlig at de fysiske hukommelsescentre ikke vil kunne transmittere deres informationer via de nævnte kanaler og videre til bevidsthedsarkivet, for dér at oplagres i form af erindringstalentkerner. (12)

 

Tilfældigt eller skæbnebestemt?

De fleste af os har vanskeligt ved at forestille sig, - for slet ikke at sige acceptere - at der er tale om skæbnebetingede årsager bag tilsyneladende ’tilfældige’ skader på de fysiske organer som følge af ulykkestilfælde, så som brækkede eller mistede arme og ben, eller fjernede og transplanterede indre organer. Dette er imidlertid, hvad Martinus hævder og ikke et sekund er i tvivl om. Men den form for skader kan næppe have nogen indvirkning på koblingslegemet og det åndelige legeme, al den stund, at de nævnte skader ikke primært har deres ’rod’ i organtalentkerner, men derimod i erindringstalentkerner og dermed skyldes andre former for skæbneårsager, individet på et eller andet tidspunkt har afstedkommet. Et eksempel på, at i hvert fald koblingslegemet og under alle omstændigheder det åndelige legeme i den sammenhæng bevares intakt, er det ifølge Martinus og psykiske forskere, når et menneske f.eks. har mistet en fod eller et ben, at så er det ikke ualmindeligt, at vedkommende stadig kan føle eller fornemme foden eller benet, ikke mindst når der er smerter eller det klør de steder. De lægevidenskabelige forskere giver dog den reduktionistiske forklaring på de såkaldte ’fantomsmerter’ eller ’fantomfornemmelser’, at der er tale om reaktioner i nerverne i f.eks. enden af en benstump. (13)

 

     En nok så væsentlig årsag til i hvert fald unormale talentkerner, er de seksuelle afvigelser og abnorme handlinger, som mange mennesker er undergivet og foretager sig, og derfor også til en vis grad er prisgivet. Det rækker lige fra sadisme over masochisme og sodomi til pædofili mm., og fører desuden ofte andre former for misbrug med sig. Men vedrørende dette emne må jeg henvise til blandt andet afsnittet Polforvandlingens seksuelle kategorier – Fra A- til K-menneske. (14)

 

Bemærk venligst! Denne artikel skal ikke give sig ud for at være hverken dækkende eller fyldestgørende for dette vigtige emne om den talentkernebaserede skæbne, hvorfor jeg må henvise den specielt interesserede læser, dels til artikler om talentkerner og skæbne her på hjemmesiden, og dels – og især primært til Martinus’ egne værker, og evt. til Indeks over disse, samt sekundært til Per Bruus-Jensens bøger, herunder ikke mindst ””X” – en komplet indføring i Martinus’ kosmologi” 1-4. (15)

 

© 2010 Harry Rasmussen. Revideret november 2014 af forfatteren.

 

____________________________

 

 

Noter og kilder:  Skæbne og talentkerner

 

1.     Vedr.”skæbneelementet” og talentkernerne, se f.eks. Talentkerneprincippetom de livsvigtige ’talentkerner’ eller ’skæbnefrø’

2.     Vedr. de kosmiske skabeprincipper, se Jegets evige energikilder.  - om de kosmiske grundenergier

3.     Vedr. grundenergikombinationerne, se Grundenergiernes kombinationer - om de kosmiske grundenergiers indbyrdes kombinationer.

4.     Vedr. begrebet og fænomenet livsoplevelse, se afsnittet Tillæg. 2. kapitel: Erkendelseslæren i Martinus’ kosmologi (I).

5.     Vedr. begrebet tid, se bl.a. afsnittet De fem universelle bevægelsesarter - en kortfattet oversigt.

6.     Vedr. ”erindringskartoteket”, se Talentkerneprincippetom de livsvigtige ’talentkerner’ eller ’skæbnefrø’

7.     Vedr. ”visdomsoceanet”, se også her under Talentkerneprincippetom de livsvigtige ’talentkerner’ eller ’skæbnefrø’. Se evt. også Intuition og personlighedom forholdet mellem personlighed og intuition.

8.     Vedr. Martinus’ opfattelse af altets guddom, se LB VI in extenso.

9.     Erik Gerner Larsson: ”Kursus i Martinus’ Åndsvidenskab” I-II. Symbolet, som i bogen har nr.19, Skæbneelement og talentkerner, findes i bind II, mellem side 152 og 153. Symbolforklaring samme sted. Forlaget KOSMOS. København 1948. – Et symbol, som har stor principiel lighed med det her nævnte, indgår som et mindre led i Symbol 38: Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-38/

10.  Martinus:”Den ideelle føde”. Forlaget KOSMOS, København 1955. se især kapitlerne 3, 6, 14, 22, 52-33.

11.  Vedr. åndssvaghed, som af ’politisk korrekte’ grunde nu betegnes ”Downs Syndrom”:  Se LB I, stk. 132, 208, 224, 283. LB II, stk. 360, 401, 443, 589. LB III, stk 846, 848-9. LB V, stk. 1867, 1870, 1885. Lb VI, stk. 2161, 2295, 2328. Vedr. alkoholisme: se LB I, stk. 123, 132. LB III, stk. 656, 839. LB V, stk. 1867, 1872. LB VI, stk. 2026, 2116, 2161-3, 2328. LB VII, stk. 2658:35. – Vedr. usunde og skadelige tanker og følelser, se f.eks. Martinus: Det Evige Verdensbillede III, Martinus Institut 1978. Symbol nr. 33 og 33A, samt symbolforklaring, s. 278-298. Symbol 33: De dyriske og menneskelige tankeklimaer: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-33/ og Symbol 33 A: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-33a/

12.  Vedr. koblingslegemet, se f.eks. Gennem døden eller de parafysiske verdenerom diskarnationens ’teknik’, og Reinkarnationsprocessenom dennes ’teknik’ i form af inkarnation eller materialisation. 4.49. Videnskabelig reduktionisme på retræte?, 4.50. Kommentar til artiklen ”Videnskabelig reduktionisme på retræte?”, 2.04. Materiens forunderlige verdenom materiens eller energiens forunderlige natur og struktur, og H1-26. Tillæg. 2. kapitel: Erkendelseslæren i Martinus’ kosmologi (I)

13.  Vedr. den erindringstalentkernebaserede skæbne, se afsnittet Individets skæbnedannelse  - Vedr. fantomsmerter, se f.eks. Peter Andreas / Caspar Kilian: Den fantastiske videnskab. Parapsykologi: Beviser for det utrolige. Samlerens Forlag. København 1975.

14.  Se endvidere Martinus: LB V, samt Per Bruus-Jensen: ”X”, bind 4.

15.  Her skal tilføjes, at der hele tiden foregår betydningsfulde forsøg på at bygge ’bro’ mellem naturvidenskaben og Martinus’ kosmologi, nemlig med afsæt i sidstnævntes påstand om, at der dybere set ikke består noget modsætningsforhold mellem den naturvidenskabelige grundforskning og Martinus’ kosmiske analyser. Sådanne forsøg og tiltag er over en årrække foretaget af Per Bruus-Jensen, særlig i og med bøger som f.eks. ”Kosmisk kemi – introduktion til grundenergiernes kemi i teori og praksis”. Forlaget Nordisk Impuls 2008. Se heri særligt Appendiks. Bestræbelserne er fortsat i samme forfatters seneste og måske sidste bog: ”En rejse gennem Mayas Slør. En introduktion til et kosmisk paradigmeskifte”. Forlaget Nordisk Impuls 2010. – Desuden kan særligt henvises til Alex Riel: ”Liv efter døden”, artikel i tidsskriftet KOSMOS nr.3-2010, hvori forfatteren – i lighed med Per Bruus-Jensen – påpeger, at moderne kvantefysisk forskning synes med sin opfattelse af universets ’tomrum’ som materiens/energiens ’nulpunkt’, at åbne op for den mulighed at der er tale om ’indgangen’ til dét åndelige univers, som Martinus beskriver i sine værker. 

 

 

© 2010 Harry Rasmussen. Revideret november 2014 af forfatteren.

 

********************