Bevidsthedskategorier
For den
helt uforberedte læser uden kendskab til Martinus' Kosmologi, kan det nok være
lidt vanskeligt at følge med i referatet af et så vigtigt emne som menneskehedens
bevidsthedskategorier. Martinus har fremstillet to symboltegninger, nemlig nr.
2 og 3, som findes trykt i Livets Bog (herefter benævnt LB) I, men som til en
vis forvirring har skiftet numre i Det Evige Verdensbillede (herefter nævnt som
E) I, hvori symbol nr. 1 svarer til symbol nr. 2 i LB I, mens symbol nr. 39 i E
4 svarer til symbol nr. 3 i LB I. Men efter som min fremstilling i det hele
taget ikke forudsætter et forhåndskendskab til Martinus' Kosmologi hos
læseren, har jeg tilladt mig at udarbejde en skematisk skriftlig oversigt
over bevidsthedskategorierne, som læseren forhåbentlig vil kunne bruge og få
glæde af. (Symbol nr. 2 = Symbol 1: Guds ånd over vandene, se via linket: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-1/.
Symbol nr. 3 = Symbol 29: Menneskehedens bevidsthedskategorier, se via følgende
link: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-39/)
Det er imidlertid overordentlig vigtigt, at læseren både
før, under og efter gennemgangen af skemaet, erindrer sig, at Martinus med
begrebet "menneskehedens bevidsthedskategorier" underforstår de
grupper og grader af bevidsthedsudvikling i videste forstand, som menneskene i
henhold til ham er undergivet. Disse grupper og grader eller kategorier og afdelinger,
som menneskeheden gennemgår i sin udvikling, strækker sig lige fra de mest
primitive naturmennesker, over det civiliserede menneske og det almindelige
kulturmenneske, og frem til en højt kultiveret mennesketype, som endnu kun i
mindre antal findes her på jorden. Denne mennesketype har sit forbillede i
Jesus Kristus, som jo også betegnede sig selv som "menneskesønnen".
Martinus hævdede for sit eget vedkommende, at han repræsenterede denne
kategori af mennesker.
Men
samtidig med, at der sker en gradvis og evolutionsmæssigt set milliardårig
udvikling, som Martinus bl.a. symboliserer ved en trappeformation, hvor de enkelte
trin repræsenterer de seks naturriger i stadig gentagelse opad i det uendelige,
så eksisterer de seks naturriger såvel som de forskellige
bevidsthedskategorier også samtidigt. Lige som de seks naturriger: mineralriget
(= den fysiske del af salighedsriget), planteriget, dyreriget, det rigtige
menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget, både eksisterer
samtidigt og som hinandens forudsætninger og betingelser, så betegner disse
riger også "trin" i den kosmiske udvikling. På principielt
tilsvarende måde eksisterer bevidsthedskategorierne også side om side,
samtidig med at de betegner stigende grader eller "trin" af bevidsthed.
Dog ikke forstået sådan, at alle mennesker skal gennemleve præcis de samme
kategorier og afdelinger, men derimod sådan, at alle før eller siden vil ende
med at gennemgå den store fødsel til kosmisk bevidsthed og dermed alle på et
tidspunkt komme til at repræsentere første kategori i gruppe A, der i henhold
til de kosmiske analyser befinder sig i "forgården" til den store
fødsel.
Apropos begrebet "forgården", hænger udtrykket
sammen med Martinus' brug af en analogi til Bibelens Templet i Jerusalem.
"Tempelfasen" Se kapitlet Eventyret
”FYRTØJET” – set og vurderet i fire grundlæggende tydningsplaner. Se
herunder særlig afsnittene De tre grundlæggende indvielsesgrader og ”Livets
tempel”.
Det er
ligeledes vigtigt, at læseren til stadighed holder sig for øje, at Martinus med
begrebet "menneskehedens udvikling" først og fremmest mener
standarden af individernes etisk-moralske evne. Denne evne kalder han også for
"den humane evne", og det er altså i forhold til denne, at Martinus
måler og bedømmer individernes udvikling. Det er denne humane evne, der er
forudsætningen og betingelsen for, at individet er i stand til at modtage og
reagere på de inspirationer, ideer, tanker og tilskyndelser, som skyldes den
ny verdensimpuls.
Efter som Martinus betragter menneskehedens
bevidsthedskategorier specielt i relation til den nye verdensimpuls, inddeler
han derfor menneskeheden i to store hovedgrupper, nemlig gruppe A og gruppe
B. Den førstnævnte gruppe, A, rummer i særlig grad individer, der er modtagelige
for indflydelsen fra den ny verdensimpuls, mens den sidstnævnte gruppe, B,
stort set ikke er modtagelig for de progressive tanker og idealistiske forestillinger,
der skyldes den ny verdensimpuls. I sin gennemgang af menneskehedens bevidsthedskategorier,
har Martinus så at sige valgt at bevæge sig "baglæns", idet han
tager udgangspunkt i de højest udviklede mennesker. Skemaet følger herefter:
Teksten her er udarbejdet på grundlag af LB I, 5. kapitel: "Jordmenneskehedens
modtagelighed for den ny verdensimpuls", og Martinus' forklaring til
symbol nr. 3: "Jordmenneskehedens Bevidsthedskategorier”.
GRUPPE A: Består af mennesker, som ikke længere er i stand til at få
åndelig og religiøs inspiration af "den gamle verdensimpuls",
og som derfor kun kan få deres åndelige og religiøse liv befordret videre af "den
ny verdensimpuls”.
Det karakteristiske for mennesker, der tilhører Gruppe A, er
altså, at de er "vokset over" den gamle verdensimpuls.
Gruppe A er inddelt i første, anden og tredje bevidsthedskategori.
Første kategori omfatter mennesker, hvis bevidsthed er præget
af jævnbyrdig intelligens og følelse.
Anden kategori omfatter mennesker, hvis bevidsthed er præget
af for megen følelse i forhold til intelligens.
Tredje kategori omfatter mennesker, hvis bevidsthed er præget
af for megen intelligens i forhold til følelse.
Første kategori i Gruppe A har ingen underafdelinger.
Anden kategori i Gruppe A er opdelt i seks afdelinger. Disse
afdelinger repræsenterer en udviklingszone, der strækker sig fra "den
store fødsels forgård" og ned til grænseområdet for "den gamle
verdensimpuls".
Første afdeling i anden kategori: Består af mennesker, der er
banebrydere for "den ny verdensimpuls". Det er generelt set
mennesker, der virker i det stille og som normalt ikke stiller store krav til
ydre position eller social stilling. Nogle af afdelingens mennesker
fremtræder imidlertid som fremragende eller geniale og nyskabende kunstnere, og
kan som sådanne ikke undgå en vis form for offentlighed eller hyldest omkring
deres værker og virksomhed. Men i det fald lader de takken og hyldesten gå
videre til den rette modtager, nemlig den evige Fader-Moder, Gud. (En hel del kunne
tyde på, at H.C. Andersen tilhørte denne bevidsthedstype. Se herom f.eks. i
artiklen H3-02. H.C.ANDERSEN –
hans personlighed og seksualitet. Et bidrag til forståelsen af hans
særegne personlighed.
Anden afdeling i anden kategori: Omfatter mennesker, der har
let ved religiøs fanatisme og selvovervurdering. Det er fra denne afdelings
mennesker, at "den ny verdensimpuls" vil møde en vis modstand.
Tredje afdeling i anden kategori: Denne afdelings mennesker
er i stor udstrækning fantaster, hvorfor de uretmæssigt føler sig kaldet til at
være åndelige eller religiøse reformatorer.
Fjerde afdeling i anden kategori: Mennesker som delvis er
tilhængere af den gamle og den ny verdensimpuls. Det er mennesker, der
lejlighedsvis kan føle religiøs "hjemve" efter at vende tilbage til
barnetroen.
Femte afdeling i anden kategori:
Omfatter i hovedsagen profane kunstnere af enhver art og afskygning, men nogle
kan dog også samtidig føle en vis religiøs interesse. De vil imidlertid i højere
grad være at finde som medlemmer af åndelige samfund. Mange af disse kunstnere
vil ubevidst også være besjælet af den ny verdensimpuls og give udtryk herfor
i deres værker, hvad enten det drejer sig om moderne kunst, litteratur, musik,
arkitektur el.lign.
Sjette afdeling i anden kategori: Omfatter mennesker, der
helt beherskes af seksualisme og degeneration, herunder diverse perversiteter.
Følelseslivet omsættes her hovedsagelig til parringsdrift, dvs. i forelskelse,
ægteskab, forældrekærlighed, familiekærlighed etc., men i kraft af den
seksuelle polforvandlingsproces er den såkaldte naturlige seksualisme
underkastet degeneration. Det giver sig især udslag i, at ægteskaberne bliver
overfladiske og ulykkelige, med skilsmisser og alle de problemer, der følger
heraf, hvorfor Martinus betegner dette område som "De ulykkelige
ægteskabers zone".
Efterhånden når
degenerationen til et stadium, hvor mænd og kvinder ikke længere er egnede til
at gifte sig. Dette stadium betegner Martinus som "ufrugtbarhedens
zone", og denne markerer grænsezonen mellem den dyriske og den
menneskelige seksualisme.
Tredje kategori er hjemstedet for udvikling af den slags
mennesker, der tidligere ofte blev betegnet som overklassen. Kategorien har
fem underafdelinger:
Første afdeling i tredje kategori:
Omfatter i hovedsagen filosoffer og åndsforskere, som generelt set befinder sig
meget nær ved "den store fødsels forgård". Men i kraft af, at deres
intelligens er mere veludviklet end deres følelsesliv, er der en vis form for
disharmoni i deres bevidsthed. Det er denne disharmoni, der bevirker, at de
ikke kan få adgang til nævnte forgård.
Anden afdeling i tredje kategori: Omfatter i hovedsagen
mennesker, som i medfør af deres i reglen fremragende intelligens beskæftiger
sig med naturvidenskab. Da disharmonien mellem følelse og intelligens her er
større end hos første afdelings mennesker, strækker deres forskning sig stort
set kun til det fysiske område af tilværelsen, dvs. den fysiske natur. Derimod
udelukkes de sjælelige eller åndelige områder af naturen, hvorfor forskningen
bliver ensidig og materialistisk. Det udelukker dog ikke, at der også findes
naturvidenskabelige forskere med et veludviklet følelsesliv, og som derfor er
mere eller mindre inspirerede af og modtagelige for den ny verdensimpuls.
Tredje afdeling af tredje kategori: Omfatter mennesker, hvis
hovedinteresse er sociale og samfundsmæssige forhold. Sådanne mennesker
betegnes generelt som politikere. Jo mere udviklet disse politikeres
følelsesliv er i forhold til deres intelligensliv, desto mere bekender de sig
til en uselvisk, idealistisk og internationalt orienteret fredsfremmende
politik. Og omvendt, jo mere primitivt disse politikeres følelsesliv er i
forhold til deres intelligens, desto mere er deres politik udtryk for egoisme,
nationalisme, kapitalisme, brug af magtmidler, krig etc.. Inden for denne
afdeling findes også politikere eller politisk engagerede mennesker, som er
direkte anti-religiøse og desuden anti-demokratiske. Disse mennesker er til
dels inspireret af de materielle ideer fra den ny verdensimpuls, men mangler
helt den nok så vigtige åndelige dimension fra denne, som de tilmed er
modstandere af og bekæmper. Tilværelsens åndelige og religiøse dimension
henregner materialisterne til "det gamle system", som de ser det som
en livsopgave at revolutionere. Læseren behøver kun at tænke på kommunistiske
og socialistiske politikere, for at forstå, hvilken mennesketype, der her bl.a.
sigtes til.
Fjerde afdeling af tredje kategori: Består af mennesker, for
hvem handel og forretning er blevet en livsinteresse og et speciale. De
tankeklimaer, der generelt set behersker forretningsverdenen, når denne er
værst, er egoisme, griskhed, magtsyge, hensynsløshed, gerrighed, hykleri og
ærgerrighed. Følelseslivet hos denne afdelings mennesker er derfor primitivt,
men til gengæld er deres intelligens under udvikling, og er i nogle tilfælde
særdeles fremragende eller ligefrem genial.
Genialiteten giver sig ikke mindst udslag i udfoldelsen af
hykleri eller falsk elskværdighed, og denne ses særlig tydeligt i form af den
reklame, med hvilken de pågældende anbefaler deres varer. Reklamevæsenet
opfatter Martinus som udtryk for skjulte økonomiske fælder og faldgruber for
kunderne. I kraft af karakteren af deres levebrød, vil handels-, forretnings-
og reklamebranchens folk føle deres eksistens truet af ideerne og
foreteelserne fra den ny verdensimpuls, som de derfor i større eller mindre
grad vil være modstandere af.
Femte afdeling i tredie kategori: Omfatter mennesker, hvis
følelsesliv er endnu mere uudviklet end hos fjerde afdelings mennesker. Deres
grove bevidsthedstendenser giver sig udslag i åbenlyst røveri og plyndring, og
de går ikke af vejen for mord og drab, hvor de mener det hensigtsmæssigt eller
nødvendigt for at tilfredsstille deres egoistiske begær og griskhed. Som følge
heraf befinder de pågældende mennesker sig mere eller mindre konstant i
konflikt med samfundets love og ordensregler, som de ikke frivilligt ønsker
eller evner at følge. De må derfor betegnes som lovbrydere eller såkaldte forbrydere.
Martinus karakteriserer disse mennesker som ”yngre sjæle indenfor
civilisationen”, idet de er fuldt ud normale set i relation til deres
udviklingsniveau, der svarer til naturmenneskets stadium
GRUPPE B: Udgøres af den
gruppe af mennesker, som endnu er i stand til at få deres religiøse og åndelige
behov dækket af "den gamle verdensimpuls", eller mere præcist: af de
tre store verdensreligioner, buddhismen, kristendommen og islam, og de dermed
beslægtede nationalreligioner: hinduismen, jødedommen og parsismen. Gruppe B
omfatter generelt set mennesker, som ikke har behov for intelligensmæssig begrundelse
for de pågældende religioners læresætninger eller dogmer. Gruppe
B-menneskene føres derfor i stor udstrækning af den faktor, Martinus kalder
"den guddommelige suggestion", hvorfor gruppens medlemmer hovedsagelig
befinder sig inden for troens domæne.
Gruppe B er ligeledes inddelt i tre kategorier, som i
princippet svarer til de tre kategorier i gruppe A. Gruppe B omfatter
mennesker, hvis bevidsthedsliv relativt set befinder sig på et mindre
fremskredent udviklingsniveau end tilfældet er for mennesker i gruppe A.
Første kategori i gruppe B: Jævnbyrdig intelligens og
følelse. Kategorien omfatter mennesker, som er eller kan blive oprigtigt
troende tilhængere af en af de gamle verdensreligioner eller de herunder
hørende sekter. De mest ædle og fremskredne mennesker inden for denne kategori,
kan i kraft af jævnbyrdigheden eller harmonien mellem deres følelsesliv og
intelligensliv, udvikle en vis grad af næstekærlighed og i medfør heraf
fremtræde som gode, hjælpsomme og nyttige samfundsborgere. De pågældende er
i reglen forstående og tolerante overfor andre religiøse opfattelser og
trosretninger, hvorfor selvretfærdig fordømmelse af andre ligger dem fjernt.
Det er desuden i denne gruppe, at man finder de lykkelige ægteskaber.
Kategoriens mennesker er kort sagt ført af "den guddommelige
suggestion", hvis anvisninger søges overholdt og efterlevet i praksis i
videst muligt omfang.
Anden kategori i gruppe B: For stærkt udviklet følelsesliv i forhold
til intelligenslivet, en omstændighed, der nemt fører til at mennesker af denne
kategori bliver grebet af fanatisme, ikke mindst i forbindelse med deres
religiøse tro. De er fundamentalistiske i deres religiøse overbevisning og
mener, at alt, hvad der står i deres hellige bøger og hvad deres religion
lærer, er hellig og urørlig sandhed. Samtidig udviser de ofte en uforsonlig
intolerance og uvilje mod anderledes tænkende og troende, som de mener, er syndens,
mørkets, djævelens eller "den ondes" afkom, og som derfor vil være
fordømt til helvedes pinsler. Det falder dem ikke ind, at de dermed overtræder
deres egen religions store moralpåbud, specielt når det drejer sig om
buddhismen og kristendommen. Islam tillader under visse omstændigheder fordømmelse
og "hellig" krig mod anderledes tænkende eller såkaldte "vantroende",
hvorfor der skal mere til, før denne religions tilhængere kan siges at have
overtrådt islams moralkodeks.
Det er
almengældende for kategoriens mennesker, at de ikke føler nogen form for
samvittighedsnag ved at overtræde civilisationens love, men når de som regel
overholder disse, skyldes det hovedsagelig kun frygten for straf.
Som det
fremgår, er menneskene i denne kategori også ført af "den guddommelige
suggestion", men i kraft af deres tilbøjelighed til fanatisme, overdriver
de dennes budskaber og søger at gennemføre disse med magt, trusler og tvang
over for deres medmennesker.
Tredje kategori i gruppe B: I denne kategori er intelligenslivet
generelt set kun meget elementært, mens individernes bevidsthed helt domineres
af instinkt og primitiv følelse. Disse menneskers daglige bevidsthed er præget
af en suggestion, som i form af fantasi, overtro og mystik udgør resterne af en
verdensimpuls, der er endnu ældre end "den gamle verdensimpuls".
Sådanne mennesker betegnes generelt som "naturmennesker", og i de
tilfælde, hvor disse er inkarneret indenfor civilisationen, kommer de derfor
ofte nemt til at overtræde dennes love og moralbegreber, hvilket normalt ikke
giver dem nogen form for samvittighedsnag. De overholder eller respekterer
hovedsagelig kun civilisationens love og forordninger af frygt for straf
eller andre modforanstaltninger.
Men
efterhånden som kategoriens individer er reinkarneret et tilstrækkeligt antal
gange inden for civilisationens sfære, vil deres følelsesliv vokse i kraft af
de uundgåelige lidelseserfaringer, som deres mentalitets møde med denne næsten
automatisk fører med sig, og derved vil de efterhånden blive modtagelige for
"omvendelse", eventuelt først til den gamle og senere til den ny
verdensimpuls, eller direkte til den sidstnævnte.
Det er altså
Martinus' opfattelse, at de såkaldte naturmennesker som sådan efterhånden helt
vil forsvinde, idet de bliver til såkaldt civiliserede mennesker, der igen
bliver til såkaldte kulturmennesker, for sluttelig at ende som "rigtige
mennesker" med kosmisk bevidsthed. Denne udviklingsproces vil i henhold
til Martinus stort set blive gennemført i løbet af de næste tre tusinde år,
idet han mener, at "det rigtige menneskerige" til den tid vil være
etableret og nogenlunde konsolideret her på jorden.
Den egentlige
årsag til, at naturmennesketilstanden allerede på indeværende tidspunkt er ved
at forsvinde helt fra Jordens overflade, skyldes i henhold til Martinus’
Kosmologi, at Jordkloden for tiden er inde i et mentalt selvopgør, hvorunder
dens Jeg bl.a. søger at udrense sin åndelige bevidsthed og sit fysiske legeme
(kloden) for alle primitive bevidsthedskræfter og –tendenser. Eftersom
naturmenneskene qua deres funktion som sanse- og manifestationsorganer for
Jordkloden repræsenterer eller udgør en væsentlig del af disse primitive
kræfter og tendenser, vil disse forsvinde i samme takt som naturmenneskene
efterhånden reinkarnerer inden for civilisationens og kulturnationernes sfære
og som en følge deraf tilpasser sig forholdene og vilkårene.
Det skal her
tilføjes, at "det seksuelle polprincip" og
"polforvandlingen", specielt i form af en række seksuelle kategorier,
i lighed med, hvad der er tilfældet i afsnittet Det seksuelle dobbeltkredsløb,
er forudsat i ovenstående skematiske gennemgang af "Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier".
Emnet vil blive nærmere behandlet i afsnittet Polforvandlingens seksuelle
kategorier.
© 2006, 2011 Harry Rasmussen.
***************************