Para-fysik og meta-fysik

Kortfattet afklaring af nogle begreber

 

Den specielt opmærksomme læser har muligvis bemærket, at den del af terminologien, der i mine artikler her på hjemmesiden henviser til Martinus’ Kosmologi, i nogen grad er baseret på de begreber og udtryk, som er indført af forfatteren og foredragsholderen Per Bruus-Jensen i og med dennes værker om netop Martinus’ Kosmologi.

 

Det gælder i særlig grad ordet og begrebet para-fysisk, der som sådan ikke forekommer i almindelig dansk terminologi. Fra Per Bruus-Jensens side har det været afgørende for indførelsen af ordet og begrebet, at lægge en vis afstand til ordet og begrebet åndelig, som kan forekomme mere diffust og måske fremmedartet i moderne sprogbrug. Desuden associerer det til en religiøs terminologi, som Per Bruus-Jensen har ment ville stå i vejen for en udbredelse af Martinus’ Kosmologi til moderne mennesker, og måske især til mennesker med en mere forstandsmæssig og forsøgsvis videnskabelig tilgang til nævnte kosmologi.

 

For mit eget vedkommende er jeg enig i Per Bruus-Jensens opfattelse, hvorfor jeg som nævnt har indført ordet og begrebet i mit eget forfatterskab vedrørende Martinus Kosmologi.

 

Imidlertid er det af betydning, at læseren forstår og forhåbentlig accepterer begrebet para-fysisk, så lad os derfor kort se på, hvad der mere præcist ligger i ordet og begrebet. Ordet og forstavelsen para er græsk og betyder i denne sammenhæng ved siden af, udover, langs. Sat sammen med ordet fysisk, som ligeledes kommer af græsk: fysikos, et adjektiv til ordet fysis, som betyder natur, legemsbeskaffenhed, konstitution mm., får vi altså ordet og begrebet para-fysisk. Dette betyder følgelig noget, som ligger ved siden af, udover eller langs med det, vi almindeligvis forstår ved det fysiske. Dette andet ’noget’ er med andre ord ”ånden” og ”det åndelige”, eller ”sjælen” og ”det sjælelige”, i moderne sprogbrug bevidstheden og det bevidsthedsmæssige.

 

Forholdet mellem begreberne og fænomenerne fysisk og para-fysisk betyder dog ikke, at der er tale om et egentligt og indbyrdes modsætningsforhold, snarere tværtimod. Dels er det kun analytisk, at man kan og må skelne mellem de to begreber, og dels er det indbyrdes forhold reelt set det, at dette er udtryk for to sider af samme fænomen, nemlig naturen. Eller i idealistisk filosofisk og kosmologisk sprogbrug af ånden, og i religiøst sprogbrug af det guddommelige eller Gud, altings alfa og omega. Altså er ånden og materien (energien) i grunden ét og det samme.

 

Ordet og begrebet fysik skyldes den store græske filosof, videnskabsmand og lærer Aristoteles (384-322 f. Kr.), som skrev 146 forskellige værker, der omhandlede hans grundtanke om, at verdensforklaringen måtte fremgå som en syntese af alle videnskaber. Verden er evig uden tilblivelse og undergang, den eksisterer bare af egen indre nødvendighed. For ham ligger ideerne i selve tingene, og der er ingen præeksistens og ingen udødelighed, og heri var han i et modsætningsforhold til sin geniale lærer, filosoffen Platon (427-347 f. Kr.), som hyldede en mere spiritualistisk opfattelse af tilværelsen. Historisk set blev det derfor Aristoteles, som så at sige stod fadder til naturvidenskaben. 

 

Men i og med sine tanker omkring en verdensforklaring bevægede Aristoteles sig udover fysikken, hvilket han gjorde helt bevidst i og med sin afhandling ”Meta-physiká”. Ordet og begrebet betød for ham blot ”Bogen efter fysikken”, altså ”Bogen om Metafysikken”. Men i mere moderne forståelse af begrebet metafysik ligger der mere præcist den betydning, at er metafysik beskæftiger sig med det, der følger efter fysikken, hvilket vil sige læren om fænomenernes væsen og eksistens i videste forstand, mere præcist altså læren om det, der er udenfor den fysiske verden eller sanseerfaringens område. Metafysik er med andre ord en åndelig videnskab, som baserer sig på fysisk videnskab og som opnår sin stringens i kraft af matematik.

 

Konklusionen må her blive, at metafysik principielt ligner filosofi og spirituel kosmologi. Så derfor kunne Per Bruus-Jensen for så vidt lige så godt have valgt at benytte ordet og begrebet metafysik eller metafysisk, eksempelvis i forbindelse med begreber som energi og materie, hvorfor disse så skulle betegnes som henholdsvis meta-energi og meta-materie. Men ordene og begreberne para-fysik og para-fysisk ligger ligesom lettere på tungen og i tanken.

 

PS. I modsætning til ordet metafysik, forekommer ordet para-fysik ikke på engelsk, men jeg har alligevel valgt at bruge ordet, lige som jeg i en del tilfælde har valgt at benytte ord fra Martinus’ terminologi, som heller ikke findes på engelsk. Det gælder ord som over-bevidsthed og under-bevidsthed, som har en speciel betydning indenfor rammerne af Martinus’ Kosmologi.

 

Taastrup, oktober 2011. Harry Rasmussen.

 

**************************