Ubegribelige fænomener
Vil her gerne fortælle om nogle tanker
jeg gjorde mig, da jeg en dag tilfældigvis faldt over en artikel i avisen B.T.
for den 10. oktober 2012. Artiklen handlede om det chokerende tilfælde, hvor et
barn er født med to hoveder! Derfra skal jeg tillade mig at citere følgende
tekst:
(Citat) ”- Jeg vil gerne have moderen
til at forstå, at hun ikke har fået en vanskabt søn, en søn med to hoveder, men
hun har fået to sønner.
Det siger Neila Dahas, fødselslæge og
gynækolog på Santa Casa de Misericordia Hospital, og tilføjer, at det er en
forsinkelse i delingen af æggene, der er årsagen til, at barnet har fået to
hoveder.
Hun fortæller også, at det er
fuldstændig umuligt at skille børnene ad. De deler lever, hjerte, lunge og
bækken.
Det er anden gang i år, at der bliver
født et barn med to hoveder i det nordøstlige Brasilien.” (Citat slut)
Gynækologen nævner ovenikøbet hvad der
er årsagen til misdannelsen, angiveligt nemlig ” en forsinkelse i delingen af
æggene”. Årsagen er med andre ord genetisk, hvorom jeg her kun skal nævne, at
genetiske årsager defineres som værende egenskaber eller mangel på samme i
generne, altså i arveanlæggene. Generne i henholdsvis æg og sædceller
indeholder afhængigt af genernes kombination ved sammensmeltningen det nye
individs egenskaber. De medfødte årsager kan være fosterets fejludvikling efter
æg og sædcellens sammensmeltning. Med andre ord en form for fejludvikling under
svangerskabet fra befrugtning og til fødslen.
Det skal tilføjes, at der med misdannelsen faktisk kan være tale om, at to individer må deles
om den samme krop. En situation, der i nogle tilfælde kan give anledning til
indbyrdes kontroverser efterhånden som børnene vokser op i nogle tilfælde endda bliver ældre mennesker. (NOTE 1.)
Derimod vil jeg endnu engang
forsøgsvis afvise den eller de årsagsforklaringer, som utopiske idealister
grundlæggende gerne vil pådutte de af os, der selv er tilbøjelige – eller har
været tilbøjelige – til at søge at give på den slags uhyggelige fænomener. Her
tænker jeg især på de årsagsforklaringer, der er fremført af de idealistisk
indiske filosofier, som f.eks. Sankhya og Vedanta og senere af teosoffer som
Madame Helena Blavatsky og af antroposoffen Rudolf Steiner, og i nyere tid i
særlig grad af tænkeren og mystikeren Martinus. Sidstnævntes tankesystem eller
livs- og verdensforklaring, postulerer grundlæggende, at individet eller
mennesket i alle tilfælde selv er den dybeste årsag til sin egen skæbne. Den
betragtning hænger nøje sammen med, hvad der kortfattet kan betegnes som
fler-livs-hypotesen, altså dette, at individet subsidiært mennesket, i sin
grundnatur er et evigt levende væsen. Som en følge deraf og i forening med de
basale evige lovmæssigheder, der i henhold til Martinus’ verdensforklaring
ligger til grund for individets skabelse af sin egen skæbne eller sit eget
livsforløb, vil alt, hvad individet foretager sig i form af tænkning og
handling til enhver tid være afgørende for, hvordan samme individs aktuelle liv
og tilværelse former sig. (NOTE 2.)
Hvis vi nu - i lighed med især Martinus - desuden
postulerer, at der findes en universal Guddom, som basalt set er alkærlig,
alvis og almægtig, så kommer vi rigtig på afveje. Hvorfor? – Jo, for hvordan
kan det være både alkærligt, alvist og almægtigt at lade sit ’afkom’, det
levende væsen, komme så langt ud i sin tænke- og handlemåde, at det medfører
det utal af afsporinger fra det normalt sunde og naturlige liv, der betyder
stort ubehag og store smertefulde lidelser? – For det kan vel i grunden ikke
være nogen trøst, at individet i sit universale livsforløb, sådan som dette
postuleres at forme sig, uundgåeligt og i alle tilfælde bliver kompenseret for
ubehaget, smerterne og lidelserne?
Dertil svarer Martinus i sit livsværk
blandt andet og især, at det store princip om modsætningernes sam- og modspil
gør det forståeligt, at ubehaget,
smerterne og lidelserne lige præcis udgør baggrunden og betingelsen for, at
individet kan blive i stand til at opleve behaget, livsglæden og oplevelsen af
tilværelsen som det store under og eventyr, vi alle hver især lever lige midt
i. Han konkluderer derfor, at det ubehagelige eller ligefrem onde i
virkeligheden er ”det ubehagelige gode” og at dette for livsoplevelsen og
manifestationen er den absolut nødvendige komplementære faktor til ”det
behagelige gode”. (NOTE 3.)
Som skeptiker og kritiker af den
utopiske idealismes livs- og verdensopfattelse har jeg efter et langt livs
oplevelse og tænkning selv måttet erkende og acceptere, at ingen levende
væsener besidder en udødelig sjæl eller bevidsthed, men alle er til enhver tid
uundgåeligt undergivet forvandlingens lovmæssigheder. Nemlig i form fødsel,
opvækst, aldring og død. Denne basale kendsgerning har jeg valgt at betegne som
ét-livs-hypotesen. (NOTE 4.)
Men naturligvis vidner livet og
verdensaltet alligevel om, at der findes en universal Guddom, som qua sin natur
ligger til grund for alt, hvad der eksisterer og udfolder sig og vil komme til
at eksistere og udfolde sig. Men bedømt ud fra den viden og oplevelse af de
nævnte fænomener, tvinges man til at drage den logiske slutning, at samme
Guddom afgjort ikke kan være alkærlig, men i konsekvens af logikken kun kan
besidde egenskaberne alvis og almægtig. Det dokumenteres og bevidnes blandt
andet af menneskebørn – og forresten også af dyrebørn – der fødes med så
voldsomme handikap, som f.eks. to hoveder. Men til yderligere bekræftelse af
den manglende alkærlighed forekommer der jo som bekendt en lang række andre
fysiske misdannelser og ulykkelige skæbner, både i menneskeverdenen og i
dyreverdenen. (NOTE 5.)
Copyright Marts 2019. Harry Rasmussen. Revideret i august 2019.
____________________________
NOTE 1.: Vedr. nærmere oplysninger om
emnet, kan der søges via internettet.
NOTE 2.: Se artiklerne 4.119. Spiritualismens
nyere historie. - 4.122. Skæbnebestemt
eller tilfældigheder?
NOTE 3.: Se artiklen H1-23. Individets skæbnedannelse – om skæbnedannelsens almindelige
lovmæssigheder
NOTE 4.: Se artiklen 4.129. Et livs status - revision af en
personlig opgørelse
NOTE 5.: Se artiklen 4.146. Faktorernes orden. Set i
ét-livs-hypotesens perspektiv.
******************