Naturens luner

Ubegribelige fænomener

 

 

INDLEDNING

Vil her gerne fortælle om nogle tanker jeg gjorde mig, da jeg en dag tilfældigvis faldt over en artikel i avisen B.T. for den 10. oktober 2012. Artiklen handlede om det chokerende tilfælde, hvor et barn er født med to hoveder! Derfra skal jeg tillade mig at citere følgende tekst:

 

(Citat) ”- Jeg vil gerne have moderen til at forstå, at hun ikke har fået en vanskabt søn, en søn med to hoveder, men hun har fået to sønner.

 

Det siger Neila Dahas, fødselslæge og gynækolog på Santa Casa de Misericordia Hospital, og tilføjer, at det er en forsinkelse i delingen af æggene, der er årsagen til, at barnet har fået to hoveder.

 

Hun fortæller også, at det er fuldstændig umuligt at skille børnene ad. De deler lever, hjerte, lunge og bækken.

 

Det er anden gang i år, at der bliver født et barn med to hoveder i det nordøstlige Brasilien.” (Citat slut)

 

Gynækologen nævner ovenikøbet hvad der er årsagen til misdannelsen, angiveligt nemlig ” en forsinkelse i delingen af æggene”. Årsagen er med andre ord genetisk, hvorom jeg her kun skal nævne, at genetiske årsager defineres som værende egenskaber eller mangel på samme i generne, altså i arveanlæggene. Generne i henholdsvis æg og sædceller indeholder afhængigt af genernes kombination ved sammensmeltningen det nye individs egenskaber. De medfødte årsager kan være fosterets fejludvikling efter æg og sædcellens sammensmeltning. Med andre ord en form for fejludvikling under svangerskabet fra befrugtning og til fødslen.  Det skal tilføjes, at der med misdannelsen faktisk  kan være tale om, at to individer må deles om den samme krop. En situation, der i nogle tilfælde kan give anledning til indbyrdes kontroverser efterhånden som børnene vokser  op i nogle tilfælde endda bliver ældre mennesker. (NOTE 1.)

 

FLER-LIVS-HYPOTESEN

Derimod vil jeg endnu engang forsøgsvis afvise den eller de årsagsforklaringer, som utopiske idealister grundlæggende gerne vil pådutte de af os, der selv er tilbøjelige – eller har været tilbøjelige – til at søge at give på den slags uhyggelige fænomener. Her tænker jeg især på de årsagsforklaringer, der er fremført af de idealistisk indiske filosofier, som f.eks. Sankhya og Vedanta og senere af teosoffer som Madame Helena Blavatsky og af antroposoffen Rudolf Steiner, og i nyere tid i særlig grad af tænkeren og mystikeren Martinus. Sidstnævntes tankesystem eller livs- og verdensforklaring, postulerer grundlæggende, at individet eller mennesket i alle tilfælde selv er den dybeste årsag til sin egen skæbne. Den betragtning hænger nøje sammen med, hvad der kortfattet kan betegnes som fler-livs-hypotesen, altså dette, at individet subsidiært mennesket, i sin grundnatur er et evigt levende væsen. Som en følge deraf og i forening med de basale evige lovmæssigheder, der i henhold til Martinus’ verdensforklaring ligger til grund for individets skabelse af sin egen skæbne eller sit eget livsforløb, vil alt, hvad individet foretager sig i form af tænkning og handling til enhver tid være afgørende for, hvordan samme individs aktuelle liv og tilværelse former sig. (NOTE 2.)

 

Hvis vi nu - i  lighed med især Martinus - desuden postulerer, at der findes en universal Guddom, som basalt set er alkærlig, alvis og almægtig, så kommer vi rigtig på afveje. Hvorfor? – Jo, for hvordan kan det være både alkærligt, alvist og almægtigt at lade sit ’afkom’, det levende væsen, komme så langt ud i sin tænke- og handlemåde, at det medfører det utal af afsporinger fra det normalt sunde og naturlige liv, der betyder stort ubehag og store smertefulde lidelser? – For det kan vel i grunden ikke være nogen trøst, at individet i sit universale livsforløb, sådan som dette postuleres at forme sig, uundgåeligt og i alle tilfælde bliver kompenseret for ubehaget, smerterne og lidelserne?

 

Dertil svarer Martinus i sit livsværk blandt andet og især, at det store princip om modsætningernes sam- og modspil gør det forståeligt, at  ubehaget, smerterne og lidelserne lige præcis udgør baggrunden og betingelsen for, at individet kan blive i stand til at opleve behaget, livsglæden og oplevelsen af tilværelsen som det store under og eventyr, vi alle hver især lever lige midt i. Han konkluderer derfor, at det ubehagelige eller ligefrem onde i virkeligheden er ”det ubehagelige gode” og at dette for livsoplevelsen og manifestationen er den absolut nødvendige komplementære faktor til ”det behagelige gode”.  (NOTE 3.)

 

ÉT-LIVS-HYPOTESEN

Som skeptiker og kritiker af den utopiske idealismes livs- og verdensopfattelse har jeg efter et langt livs oplevelse og tænkning selv måttet erkende og acceptere, at ingen levende væsener besidder en udødelig sjæl eller bevidsthed, men alle er til enhver tid uundgåeligt undergivet forvandlingens lovmæssigheder. Nemlig i form fødsel, opvækst, aldring og død. Denne basale kendsgerning har jeg valgt at betegne som ét-livs-hypotesen. (NOTE 4.)

 

Men naturligvis vidner livet og verdensaltet alligevel om, at der findes en universal Guddom, som qua sin natur ligger til grund for alt, hvad der eksisterer og udfolder sig og vil komme til at eksistere og udfolde sig. Men bedømt ud fra den viden og oplevelse af de nævnte fænomener, tvinges man til at drage den logiske slutning, at samme Guddom afgjort ikke kan være alkærlig, men i konsekvens af logikken kun kan besidde egenskaberne alvis og almægtig. Det dokumenteres og bevidnes blandt andet af menneskebørn – og forresten også af dyrebørn – der fødes med så voldsomme handikap, som f.eks. to hoveder. Men til yderligere bekræftelse af den manglende alkærlighed forekommer der jo som bekendt en lang række andre fysiske misdannelser og ulykkelige skæbner, både i menneskeverdenen og i dyreverdenen. (NOTE 5.)

 

Copyright Marts 2019. Harry Rasmussen. Revideret i august 2019.

 

____________________________

 

NOTER OG KILDER:

 

NOTE 1.: Vedr. nærmere oplysninger om emnet, kan der søges via internettet.

 

NOTE 2.:  Se artiklerne 4.119. Spiritualismens nyere historie. - 4.122. Skæbnebestemt eller tilfældigheder?

 

NOTE 3.: Se artiklen  H1-23. Individets skæbnedannelse – om skæbnedannelsens almindelige lovmæssigheder

 

NOTE 4.: Se artiklen 4.129. Et livs status - revision af en personlig opgørelse

 

NOTE 5.: Se artiklen 4.146. Faktorernes orden. Set i ét-livs-hypotesens perspektiv.

 

******************