Universet

– et kemisk ’værksted’

 

 

Forord

Den tanke og forundring over, at noget – og dermed også os selv, du og jeg – overhovedet eksisterer og er til, bliver jeg åbenbart aldrig færdig med at tænke. For uanset om man mener og tror, at tilværelsen grundlæggende kan eller skal opfattes idealistisk eller materialistisk, så er selve det, at noget i det hele taget eksisterer, i sig selv forunderlig. Også selv om man forestiller sig universet med alle dens galakser, solsystemer og kloder som udelukkende værende af materialistisk eller fysisk stoflig natur. De grundlæggende fysisk-kemisk-elektriske lovmæssigheder, som vitterligt gør sig gældende i forbindelse med den fysisk stoflige natur, er i sig selv så forunderlige, at der virkelig er grund til at forundres. Selv har jeg det i hvert sådan, at jeg aldrig bliver færdig med at undre mig grundlæggende over tilværelsen, en omstændighed, der jo også ligger til grund for, at jeg bliver ved med at skrive nye artikler om emnet. Om nogen så har interesse i og lyst til at læse og gentænke mine synspunkter, ja, det må så blive mine eventuelle læseres egen sag.

 

Introduktion

I sine lyse og rolige øjeblikke i sit liv, – og dem var der heldigvis mange af –, var H. C. Andersen overbevist om sjælens udødelighed og den menneskelige personligheds beståen efter det fysiske legemes død, og om at reinkarnation er en realitet. Men med sit pendulagtige sind svingede hans stemninger af og til over i modsætningen, hvor tvivlen overtog herredømmet og pinte ham med sit memento mori: ”Alt går i bøtten!”, dvs. ”alt ender i graven!”. Det var i spændingsfeltet mellem overbevisning og tvivl på sjælens udødelighed, at han få måneder før sin død den 4. august 1875 skrev digtet ”Tunge Timer”, der lyder som følger:    

 

Vor tid skriver nu på sin visdomsbog;

er det til godt eller til det værre?

Det er forfærdeligt at blive så klog,

at man ikke tror på Vor Herre!

 

O, det var bedre for hver og en,

der foragter hver fattigt begavet,

at om hans hals hang en møllesten,

og han lå dybest i havet.

 

Nu alle overmåls kloge ved:

Gud skabtes ved menneskets snilde,

og mennesker er ”ufejlbarlighed”,

et grundstof er livets kilde.

 

Alt, hvad vi stræbte og leved’ og led,

udslukkes med livets flamme.

I et bundløst intet synke vi ned,

ondt og godt er et og det samme.

 

O evige Gud, bliv hos os! Bliv!

I dig og ved dig alt er givet!

Forund os i nåde ”det evige liv”

og erindring om jordelivet! (Note 5)

 

Note 5.: Digtet ”Tunge Timer”, som her er gengivet med moderne retskrivning, er citeret fra H.C.Andersen Digte. I udvalg ved H.Topsøe-Jensen.  Tegninger af Ebbe Sadolin. Forlaget Spektrum. København 1966.  Digtet blev oprindelig trykt i Illustreret Tidende den 13. juni 1875, altså ca. et par måneder før Andersen selv døde. 

 

Det er i denne forbindelse især følgende linje i digtets tredje vers, der skal fremhæves her: ”et grundstof er livets kilde”. Udtrykket ”et grundstof” antyder jo lige præcis det forhold, at alt i tilværelsen består – ikke kun af ét grundstof – men af en serie materielle stoffer, hvorfor opfattelsen af en udødelig spirituel sjæl og med hvad deraf følger, er en idealistisk tanke og utopisk og dermed også en urealistisk forestilling. Bag ligger den opfattelse, at livet og verden udelukkende består af materielle stoffer eller energier og at dette dermed nødvendigvis indbefatter begrebet kemi, nemlig forstået som læren om de fysiske love for stoffer og disses indbyrdes blandinger. Det er jo noget, som naturvidenskaben og herunder atomfysikken og især kvantefysikken ved noget objektivt og eksakt om.

 

Nok så interessant er det, at forfatteren Martinus i sin LIVETS BOG 2, 9. kapitel, under hovedoverskriften KOSMISK KEMI netop kommer ind på emnet om, hvilken rolle loven for stoffernes reaktion spiller i livet og verden. Men her dog underforstået de overfysiske kemiske stoffers indbyrdes blandinger og reaktioner. Som omtalt og beskrevet i en del af mine tidligste artikler, opererer Martinus i sin såkaldte kosmologiske lære med følgende seks grundenergier: 1. Instinktenergi, 2. tyngdeenergi, 3. følelsesenergi, 4. intelligensenergi, 5. intuitionsenergi, og 6. hukommelsesenergi. Disse 6 universalt gældende grundenergier er underlagt og styret af den 7. grundenergi, som Martinus har valgt at betegne som ”Moderenergien”. Nemlig ud fra den betragtning, at denne faktisk er absolut overordnet i sammenhængen. Moderenergien repræsenterer den guddommelige skabers feminine aspekt, også betegnet som Guddommens feminine seksuelle pol, i en komplementær modsætning til Guddommens maskuline aspekt og maskuline seksuelle pol. Det samme polprincip er de levende væsener, herunder ikke mindst menneskene, også underlagt, nemlig i form af hankøn og hunkøn

 

Stoffernes egenskaber

Ifølge naturvidenskaben i almindelighed og atomfysikken i særdeleshed, så er alting objektivt og i grunden underlagt tilfældigheder. En egentlig meget overraskende og på sin vis negativ opfattelse og konklusion. Men her vil vi forholde os til de rent fysiske stoffer og love, som i alle tilfælde er nok så forunderlige i deres respektive natur. Det efter min opfattelse grundlæggende spørgsmål må følgelig være: Hvorfra har de fysisk-kemisk-elektriske stoffer deres egenskaber?

 

For at kunne besvare det ovenstående spørgsmål på kvalificeret måde, må vi først kigge lidt på, hvad der i grunden skal forstå ved begrebet og fænomenet ”atom”. Ordet stammer fra det oldgræske filosof Demokrits’ ”atomos”, som egentlig betyder det, der ikke kan deles. Han forestillede sig, at alt stof består af tomrum fyldt med et uhyre antal usynlige, udelelige, uigennemtrængelige og uforgængelige partikler – atomer – og at alt eksisterende har forbindelse med og er beroende på disse atomers stilling, størrelse, former og bevægelser. Denne opfattelse fik i begyndelsen af 1800-tallet støtte af naturvidenskabsmænd, hvis objektive eksperimentelle observationer i princippet syntes at bekræfte den nævnte oldgræske opfattelse af atomets udelelige natur.


Men en nyere tids objektivt videnskabelige forsøg på at forstå atomers mere eksakte opbygning, nåede man frem til løbet af 1900-tallet. Derefter havde og har man en lidt anden og mere realistisk opfattelse af atomet, nemlig at dette grundlæggende består af endnu mindre partikler i form af protoner, elektroner, neutroner mv.  Disse ’svæver’ dog ikke frit i rummet, men er undergivet de såkaldte naturlove:

 

Her vil vi derfor koncentrere os om forsøgsvis at finde ud af, om verdens og livets opståen og udvikling kan karakteriseres som lovbundet eller tilfældigt. Det er en kendsgerning, at både den materialistiske filosofi og naturvidenskab arbejder ud fra teorien eller hypotesen om, at alt er opstået ved tilfældigheder, men på basis af basale ’blinde’ naturlove. Altså naturlove, der som sådan ikke i sig selv har en bevidst hensigt eller et overordnet formål med deres respektive funktioner og virksomhed.

 

Den nyere naturvidenskab opererer med forekomsten af i alt 10 fysiske naturlove, der respektive betegnes på følgende måde:

 

      1. Archimedes’ lov

      2. Keplers planetlove

      3. Newtons tyngdelov

      4. Termodynamikkens love

      5. Evolutionsteorien

      6. Bohrs atommodel

      7. Einsteins almene relativitetsteori

      8. Ubestemthedsprincippet

      9. Hubbles lov

     10. Big Bang-teorien

 

Det er dog særlig tyngdeloven, evolutionsteorien. Bohrs atommodel.  Einsteins almene relativitetsteori, Ubestemthedsprincippet og Big Bang-teorien, der kan interessere i denne sammenhæng. Men selvom jeg er lidt ude, hvor jeg ikke rigtig kan bunde, vil jeg dog alligevel forsøge at give en kort beskrivelse af de naturlove, jeg her har udvalgt:

 

For det første tyngdeloven: Den betegnes kort sagt som loven for massetiltrækning, som viser, at to legemer tiltrækkes mod hinanden med en kraft, der er proportional med legemernes masse og omvendt proportional med kvadratet af afstanden mellem dem.

 

For det andet evolutionsteorien: Den drejer sig kort fortalt om, at biologiske organismer kommer fra fælles forfædre, og at de har udviklet sig til nye arter på livstræet som følge af naturlig selektion – altså at arter med særligt fordelagtige egenskaber har bedst chance for at overleve (Survival of the fittest). Darwins fantastiske teori kan i henhold til evolutionseksperter forklare den ubegribelige artsrigdom på kloden, samtidig med, at den kæder mennesker sammen med aber og selv fisk i evolutionens lange historie.

 

For det tredje Bohrs atommodel: Bohrs teori forener kvantefysikken med den klassiske fysik og kunne derfor forklare, hvorfor elektronerne – de små elementarpartikler uden om atomkernen – ikke absorberes af atomets kerne. Selv om Bohrs atommodel ikke var fuldstændig, betegnede den et stort skridt fremad og kom bl.a. til at spille en afgørende rolle for udviklingen af moderne elektronik. Nok så vigtigt er det med Bohrs komplementaritetsteori, som udsiger, at begreber altid optræder parvis og er udtryk for et indbyrdes modsætningsforhold, men som dog først tilsammen giver en overordnet forståelse af begreberne. Det forhold kan filosofisk set også betegnes med begreberne tese, antitese og syntese.

 

For det fjerde Einsteins almene relativitetsteori: En teori om almen eller generel relativitet fra 1916 var og er revolutionerende for hele vores opfattelse af universet. Teorien forener tyngdekraften med både tiden og rummet, hvor de to sidstnævnte begreber i realiteten er uadskillelige og udgør rumtiden. Tyngdekraften (f.eks. fra stjerner) bøjer selveste tiden og rummet og dermed rumtiden. Den almene relativitetsteori har haft enorm betydning for vores evne til at beskrive og forstå universets dynamik, herunder lysets rejse gennem tid og rum, og for vores opfattelse af de usynlige, omfangsmæssigt beskedne, men enorme koncentrationer af masse, som kaldes sorte huller.

 

For det femte Ubestemthedsprincippet: En revolutionerende idé, der viser, at vi aldrig vil være i stand til at foretage nøjagtige beskrivelser af alt i universet. Når vi bevæger os ned i atomernes forunderlige verden, kan vi ikke på samme tid foretage en nøjagtig bestemmelse af en partikels position og impuls. Hvis vi kender impulsen, aner vi ikke, hvor partiklen befinder sig og vice versa. Niels Bohr videreudviklede idéen til det såkaldte komplementaritetsprincip, der forklarer, at en elektron kan optræde som både partikel og bølge. Begge opdagelser har haft central betydning for udviklingen af den store fysiske gren, kvantefysikken.

 

For det sjette Big Bang-teorien: Ifølge denne teori blev universet skabt (!?) for næsten 14 mia. år siden ud af et enkelt punkt, en såkaldt singularitet, der udvidede sig med ubegribelig hastighed. Det er idéen om et »uratom«. Som blev fremsat allerede i 1931 af den belgiske katolske præst og astronom Georges Lemaitre. Den fik med tiden opbakning fra en lang række fysikere. Big Bang-teorien er i vidt omfang bekræftet af eksperimenter og observationer, ikke mindst efter opdagelsen i 1965 af den kosmiske mikrobølgebaggrund, der kan opfattes som en efterglød af den tilsyneladende enestående begivenhed: Big Bang.

 

Men blev vi nu meget klogere på verden og livet på grundlag af beskrivelsen af naturlovene? – Ja, det er et godt spørgsmål. Mig efterlader disse med et stort og væsentligt spørgsmål om, hvor kom eller kommer ”ur-atomet” og dettes iboende energier og lovmæssigheder fra eller af? – Det svar har jeg indtil videre ikke set noget helt kvalificeret og tilfredsstillende svar på. Medmindre man vil stille sig tilfreds med at høre om Higgs Boson, der også for morskabs skyld kaldes Gud-partiklet.

 

Higgs Boson er en elementarpartikel, som er ansvarlig for Higgs-feltet, et felt, der strækker sig igennem hele universet og giver andre partikler masse. (Hvis man ellers bliver klogere af den forklaring!). Se evt. om Higgs-partiklen i artiklerne H1-45. Viden og undren. Tanker om livet og verden, og 4.148. Viden og undren 2. Tanker om materiens natur.

 

En nærmere forklaring af de 10 naturlove kan læses via følgende link: https://www.berlingske.dk/kultur/10-naturlove-du-boer-kende

 

Materien og kvantefysikken

Det har også til stadighed undret mig, at en del naturforskere så vel som såkaldte åndsforskere – herunder også studerende af Martinus’ Kosmologi - ikke i større grad og udstrækning end tilfældet synes at være, har haft og har øjnene åbne for den såkaldte fysiske materies forunderlige natur. Selv om der ikke eksisterede andet og mere i verdensaltet end den fysiske materie og dennes lovmæssigheder, så er dennes infrastruktur og sammensætning i sig selv så fantastisk, at alene det burde give anledning til en høj grad af forundring.

 

Tænk, hvilken forunderlig og i og for sig fremmedartet verden, atomforskningen i form af materiens mikrokosmos med dens elementarpartikler, atomer og molekyler har afsløret for os, ja, så helt anderledes, at vi har vanskeligt ved at forbinde den med os selv og vores egen verden og hverdag. Og tænk, at denne materie er opbygget af partikler eller energikvanter, som bevæger sig med ufatteligt høje hastigheder og med afstande mellem sig indbyrdes, der gør det nødvendigt at tale om, at materien hovedsagelig består af tomrum. Det betyder i sin konsekvens, at enhver fysisk størrelse, herunder f.eks. den menneskelige organisme, hovedsagelig består af tomrum, hvilket i en vis forstand vil sige af – ingenting!

 

Erkendelsesteoretisk set stiller kvantefysikken da også spørgsmålstegn ved materiens fysiske virkelighed, idet denne står og falder med virkeligheden af elementarpartiklerne. Nogle kvantefysiske forskere mener, at disse sidstnævnte blot er konstruktioner af den menneskelige tanke, ved hjælp af hvilke man kan sammenfatte og klassificere numeriske fysiske størrelser, som f.eks. elektroner, på en praktisk måde. Hvad f.eks. en elektron er i og for sig er derimod vanskeligt at afgøre, idet man i den eksperimentelle situation ikke er i stand til at fastholde den klassiske fysiks skelnen mellem genstanden (undersøgelsesobjektet eller det iagttagne) og måleinstrumentet (subjektet). Men at de atomare begrebsdannelser, såsom elektroner, neutroner og positroner etc., på en eller anden måde og i en eller anden forstand korresponderer med grundlæggende træk i den objektive fysiske virkelighed, turde formentlig være indlysende. Spørgsmålet er kun hvordan.

 

Men stadigvæk, for mig er og forbliver de fysiske videnskabelige forklaringer på livet og verden uforståelige og derfor uvedkommende ekspert-snak eller hokuspokus. Det skal jeg ikke tillade mig at bebrejde de dygtige og velmenende grundforskere, som jeg er overbevist om udfører et nødvendigt og seriøst arbejde, i princippet og stort set til gavn for menneskeheden. Måske lige med undtagelse af atombomben, som i 1945 brugtes til nærmest at udslette japanske byer som Hiroshima og Nagasaki. Men man skal nok være mere intelligent og vidende for at forstå alle disse ting helt til bunds, end f.eks. jeg er.

 

Men så meget kan man – eller jeg – vel tillade sig og mig at konkludere, at eftersom de nævnte fysiske stoffer og lovmæssigheder af eksperter siges at virke i hele den kendte del af universet, må dette kunne karakteriseres som et vældigt kemisk værksted. Det, naturvidenskaben endnu mangler og formentlig nødig vil erkende, er at fortælle os, om ikke der også findes en vældig kemiker, der dels er ansvarlig for de fysiske stoffers egenskaber og dels for naturlovene. Noget kan, logisk set som formentlig bekendt, ikke komme eller opstå af ingenting eller af sig selv. Spørgsmålet om den nævnte ’kemiker’ eller instans, har jeg for mange år siden blandt andet skrevet om i artikler, som f.eks.:

2.04. 
Materiens forunderlige verden – om materiens eller energiens forunderlige natur og struktur, 4.157. Hvad? Hvordan? og Hvorfor? Flere tanker til eftertanke. Første del og 4.158. Hvad? Hvordan? og Hvorfor? Flere tanker til eftertanke. Anden del.


© Juli 2019 Harry Rasmussen.  

 

******************