– et kemisk ’værksted’
Den tanke og
forundring over, at noget – og dermed også os selv, du og jeg – overhovedet
eksisterer og er til, bliver jeg åbenbart aldrig færdig med at tænke. For
uanset om man mener og tror, at tilværelsen grundlæggende kan eller skal
opfattes idealistisk eller materialistisk, så er selve det, at noget i det hele
taget eksisterer, i sig selv forunderlig. Også selv om man forestiller sig
universet med alle dens galakser, solsystemer og kloder som udelukkende værende
af materialistisk eller fysisk stoflig natur. De grundlæggende fysisk-kemisk-elektriske lovmæssigheder, som
vitterligt gør sig gældende i forbindelse med den fysisk stoflige natur, er i sig selv så forunderlige, at der
virkelig er grund til at forundres. Selv har jeg det i hvert sådan, at jeg
aldrig bliver færdig med at undre mig grundlæggende over tilværelsen, en
omstændighed, der jo også ligger til grund for, at jeg bliver ved med at skrive
nye artikler om emnet. Om nogen så har interesse i og lyst til at læse og
gentænke mine synspunkter, ja, det må så blive mine eventuelle læseres egen
sag.
I sine lyse og rolige
øjeblikke i sit liv, – og dem var der heldigvis mange af –, var H. C. Andersen
overbevist om sjælens udødelighed og den menneskelige personligheds beståen
efter det fysiske legemes død, og om at reinkarnation er en realitet. Men med
sit pendulagtige sind svingede hans stemninger af og til over i modsætningen,
hvor tvivlen overtog herredømmet og pinte ham med sit memento mori: ”Alt går i
bøtten!”, dvs. ”alt ender i graven!”. Det var i spændingsfeltet mellem
overbevisning og tvivl på sjælens udødelighed, at han få måneder før sin død
den 4. august 1875 skrev digtet ”Tunge Timer”, der lyder som
følger:
Vor tid skriver nu på sin visdomsbog;
er det til godt eller til det værre?
Det er forfærdeligt at blive så klog,
at man ikke tror på Vor Herre!
O, det var bedre for hver og en,
der foragter hver fattigt begavet,
at om hans hals hang en møllesten,
og han lå dybest i havet.
Nu alle overmåls kloge ved:
Gud skabtes ved menneskets snilde,
og mennesker er ”ufejlbarlighed”,
Alt, hvad vi stræbte og leved’ og led,
udslukkes med livets flamme.
I et bundløst intet synke vi ned,
ondt og godt er et og det samme.
O evige Gud, bliv hos os! Bliv!
I dig og ved dig alt er givet!
Forund os i nåde ”det evige liv”
og erindring om jordelivet! (Note 5)
Note 5.:
Digtet ”Tunge Timer”, som her er gengivet med moderne retskrivning, er citeret
fra H.C.Andersen Digte. I udvalg ved H.Topsøe-Jensen. Tegninger
af Ebbe Sadolin. Forlaget Spektrum. København 1966. Digtet blev
oprindelig trykt i Illustreret Tidende den 13. juni 1875, altså ca. et par
måneder før Andersen selv døde.
Det er i denne forbindelse især følgende
linje i digtets tredje vers, der skal fremhæves her: ”et grundstof er livets kilde”. Udtrykket ”et grundstof” antyder jo lige
præcis det forhold, at alt i tilværelsen
består – ikke kun af ét grundstof – men af en serie materielle stoffer, hvorfor
opfattelsen af en udødelig spirituel sjæl og med hvad deraf følger, er en
idealistisk tanke og utopisk og dermed også en urealistisk forestilling. Bag
ligger den opfattelse, at livet og verden udelukkende
består af materielle stoffer eller energier og at dette dermed nødvendigvis
indbefatter begrebet kemi, nemlig
forstået som læren om de fysiske love for
stoffer og disses indbyrdes blandinger. Det er jo noget, som
naturvidenskaben og herunder atomfysikken og især kvantefysikken ved noget
objektivt og eksakt om.
Nok så interessant
er det, at forfatteren Martinus i sin LIVETS BOG 2, 9. kapitel, under
hovedoverskriften KOSMISK KEMI netop kommer ind på emnet om, hvilken rolle
loven for stoffernes reaktion spiller i livet og verden. Men her dog
underforstået de overfysiske kemiske
stoffers indbyrdes blandinger og reaktioner. Som omtalt og beskrevet i en
del af mine tidligste artikler, opererer Martinus i sin såkaldte kosmologiske lære med følgende seks
grundenergier: 1. Instinktenergi, 2. tyngdeenergi, 3. følelsesenergi, 4. intelligensenergi,
5. intuitionsenergi, og 6. hukommelsesenergi. Disse 6 universalt gældende
grundenergier er underlagt og styret af den 7. grundenergi, som Martinus har
valgt at betegne som ”Moderenergien”. Nemlig ud fra den betragtning, at denne
faktisk er absolut overordnet i
sammenhængen. Moderenergien repræsenterer den guddommelige skabers feminine aspekt, også betegnet som
Guddommens feminine seksuelle pol, i
en komplementær modsætning til Guddommens maskuline
aspekt og maskuline seksuelle pol.
Det samme polprincip er de levende væsener, herunder ikke mindst menneskene,
også underlagt, nemlig i form af hankøn
og hunkøn
Ifølge
naturvidenskaben i almindelighed og atomfysikken i særdeleshed, så er alting
objektivt og i grunden underlagt tilfældigheder. En egentlig meget overraskende
og på sin vis negativ opfattelse og konklusion. Men her vil vi forholde os til
de rent fysiske stoffer og love, som i alle tilfælde er nok så forunderlige i
deres respektive natur. Det efter min opfattelse grundlæggende spørgsmål må
følgelig være: Hvorfra har de
fysisk-kemisk-elektriske stoffer deres egenskaber?
For at kunne besvare
det ovenstående spørgsmål på kvalificeret måde, må vi først kigge lidt på, hvad
der i grunden skal forstå ved begrebet og fænomenet ”atom”. Ordet stammer fra
det oldgræske filosof Demokrits’ ”atomos”, som egentlig betyder det, der ikke
kan deles. Han forestillede sig, at alt stof består af tomrum fyldt med et
uhyre antal usynlige, udelelige, uigennemtrængelige og uforgængelige partikler
– atomer – og at alt eksisterende har forbindelse med og er beroende på disse
atomers stilling, størrelse, former og bevægelser. Denne opfattelse fik i
begyndelsen af 1800-tallet støtte af naturvidenskabsmænd, hvis objektive
eksperimentelle observationer i princippet syntes at bekræfte den nævnte
oldgræske opfattelse af atomets udelelige natur.
Men en nyere tids objektivt videnskabelige forsøg på at forstå atomers mere
eksakte opbygning, nåede man frem til løbet af 1900-tallet. Derefter havde og
har man en lidt anden og mere realistisk opfattelse af atomet, nemlig at dette
grundlæggende består af endnu mindre partikler i form af protoner, elektroner,
neutroner mv. Disse ’svæver’ dog ikke
frit i rummet, men er undergivet de såkaldte naturlove:
Her vil vi derfor koncentrere os om forsøgsvis
at finde ud af, om verdens og livets opståen og udvikling kan karakteriseres
som lovbundet eller tilfældigt. Det er en kendsgerning, at både den
materialistiske filosofi og naturvidenskab arbejder ud fra teorien eller
hypotesen om, at alt er opstået ved tilfældigheder, men på basis af basale
’blinde’ naturlove. Altså naturlove, der som sådan ikke i sig selv har en
bevidst hensigt eller et overordnet formål med deres respektive funktioner og
virksomhed.
Den nyere naturvidenskab opererer med
forekomsten af i alt 10 fysiske naturlove, der respektive betegnes på følgende
måde:
1. Archimedes’ lov
2. Keplers planetlove
3. Newtons tyngdelov
4. Termodynamikkens
love
5. Evolutionsteorien
6. Bohrs atommodel
7. Einsteins almene
relativitetsteori
8.
Ubestemthedsprincippet
9. Hubbles lov
10. Big Bang-teorien
Det er dog særlig tyngdeloven,
evolutionsteorien. Bohrs atommodel.
Einsteins almene relativitetsteori, Ubestemthedsprincippet og Big
Bang-teorien, der kan interessere i denne sammenhæng. Men selvom jeg er lidt
ude, hvor jeg ikke rigtig kan bunde, vil jeg dog alligevel forsøge at give en
kort beskrivelse af de naturlove, jeg her har udvalgt:
For det første tyngdeloven: Den betegnes kort sagt
som loven for massetiltrækning, som viser, at to legemer tiltrækkes mod
hinanden med en kraft, der er proportional med legemernes masse og omvendt
proportional med kvadratet af afstanden mellem dem.
For det andet evolutionsteorien: Den drejer sig kort
fortalt om, at biologiske organismer kommer fra fælles forfædre, og at de har
udviklet sig til nye arter på livstræet som følge af naturlig selektion – altså
at arter med særligt fordelagtige egenskaber har bedst chance for at overleve
(Survival of the fittest). Darwins fantastiske teori kan i henhold til
evolutionseksperter forklare den ubegribelige artsrigdom på kloden, samtidig
med, at den kæder mennesker sammen med aber og selv fisk i evolutionens lange
historie.
For det tredje Bohrs atommodel: Bohrs teori forener
kvantefysikken med den klassiske fysik og kunne derfor forklare, hvorfor
elektronerne – de små elementarpartikler uden om atomkernen – ikke absorberes
af atomets kerne. Selv om Bohrs atommodel ikke var fuldstændig, betegnede den
et stort skridt fremad og kom bl.a. til at spille en afgørende rolle for
udviklingen af moderne elektronik. Nok så vigtigt er det med Bohrs
komplementaritetsteori, som udsiger, at begreber altid optræder parvis og er
udtryk for et indbyrdes modsætningsforhold, men som dog først tilsammen giver
en overordnet forståelse af begreberne. Det forhold kan filosofisk set også
betegnes med begreberne tese, antitese og syntese.
For det fjerde Einsteins almene
relativitetsteori: En teori om almen eller generel relativitet fra 1916 var og er
revolutionerende for hele vores opfattelse af universet. Teorien forener
tyngdekraften med både tiden og rummet, hvor de to sidstnævnte begreber i
realiteten er uadskillelige og udgør rumtiden. Tyngdekraften (f.eks. fra
stjerner) bøjer selveste tiden og rummet og dermed rumtiden. Den almene
relativitetsteori har haft enorm betydning for vores evne til at beskrive og
forstå universets dynamik, herunder lysets rejse gennem tid og rum, og for
vores opfattelse af de usynlige, omfangsmæssigt beskedne, men enorme
koncentrationer af masse, som kaldes sorte huller.
For det femte Ubestemthedsprincippet: En revolutionerende
idé, der viser, at vi aldrig vil være i stand til at foretage nøjagtige
beskrivelser af alt i universet. Når vi bevæger os ned i atomernes forunderlige
verden, kan vi ikke på samme tid foretage en nøjagtig bestemmelse af en
partikels position og impuls. Hvis vi kender impulsen, aner vi ikke, hvor
partiklen befinder sig og vice versa. Niels Bohr videreudviklede idéen til det
såkaldte komplementaritetsprincip, der forklarer, at en elektron kan optræde som
både partikel og bølge. Begge opdagelser har haft central betydning for
udviklingen af den store fysiske gren, kvantefysikken.
For det sjette Big Bang-teorien: Ifølge denne teori
blev universet skabt (!?) for næsten 14 mia. år siden ud af et enkelt punkt, en
såkaldt singularitet, der udvidede sig med ubegribelig hastighed. Det er idéen
om et »uratom«. Som blev fremsat allerede i 1931 af den belgiske katolske præst
og astronom Georges Lemaitre. Den fik med tiden opbakning fra en lang række
fysikere. Big Bang-teorien er i vidt omfang bekræftet af eksperimenter og
observationer, ikke mindst efter opdagelsen i 1965 af den kosmiske
mikrobølgebaggrund, der kan opfattes som en efterglød af den tilsyneladende
enestående begivenhed: Big Bang.
Men blev vi nu meget klogere på verden og livet
på grundlag af beskrivelsen af naturlovene? – Ja, det er et godt spørgsmål. Mig
efterlader disse med et stort og væsentligt spørgsmål om, hvor kom eller kommer
”ur-atomet” og dettes iboende energier og lovmæssigheder fra eller af? – Det
svar har jeg indtil videre ikke set noget helt kvalificeret og
tilfredsstillende svar på. Medmindre man vil stille sig tilfreds med at høre om
Higgs Boson, der også for morskabs skyld kaldes Gud-partiklet.
Higgs Boson er en elementarpartikel, som
er ansvarlig for Higgs-feltet, et felt, der strækker sig igennem hele universet
og giver andre partikler masse. (Hvis man ellers bliver klogere af den
forklaring!). Se evt. om Higgs-partiklen i artiklerne H1-45. Viden og undren. Tanker om livet
og verden, og 4.148. Viden og undren 2. Tanker om
materiens natur.
En nærmere forklaring af de 10 naturlove
kan læses via følgende link: https://www.berlingske.dk/kultur/10-naturlove-du-boer-kende
Materien og kvantefysikken
Det har også til
stadighed undret mig, at en del naturforskere så vel som såkaldte åndsforskere
– herunder også studerende af Martinus’ Kosmologi - ikke i større grad og
udstrækning end tilfældet synes at være, har haft og har øjnene åbne for den
såkaldte fysiske materies forunderlige natur. Selv om der ikke eksisterede
andet og mere i verdensaltet end den fysiske materie og dennes lovmæssigheder,
så er dennes infrastruktur og sammensætning i sig selv så fantastisk, at alene
det burde give anledning til en høj grad af forundring.
Tænk, hvilken
forunderlig og i og for sig fremmedartet verden, atomforskningen i form af
materiens mikrokosmos med dens elementarpartikler, atomer og molekyler har
afsløret for os, ja, så helt anderledes, at vi har vanskeligt ved at forbinde
den med os selv og vores egen verden og hverdag. Og tænk, at denne materie er
opbygget af partikler eller energikvanter, som bevæger sig med ufatteligt høje
hastigheder og med afstande mellem sig indbyrdes, der gør det nødvendigt at
tale om, at materien hovedsagelig består af tomrum. Det betyder i sin
konsekvens, at enhver fysisk størrelse, herunder f.eks. den menneskelige
organisme, hovedsagelig består af tomrum, hvilket i en vis forstand vil
sige af – ingenting!
Erkendelsesteoretisk
set stiller kvantefysikken da også spørgsmålstegn ved materiens fysiske
virkelighed, idet denne står og falder med virkeligheden af
elementarpartiklerne. Nogle kvantefysiske forskere mener, at disse sidstnævnte
blot er konstruktioner af den menneskelige tanke, ved hjælp af hvilke man kan
sammenfatte og klassificere numeriske fysiske størrelser, som f.eks.
elektroner, på en praktisk måde. Hvad f.eks. en elektron er i og for sig er
derimod vanskeligt at afgøre, idet man i den eksperimentelle situation ikke er
i stand til at fastholde den klassiske fysiks skelnen mellem genstanden
(undersøgelsesobjektet eller det iagttagne) og måleinstrumentet (subjektet).
Men at de atomare begrebsdannelser, såsom elektroner, neutroner og positroner
etc., på en eller anden måde og i en eller anden forstand korresponderer med
grundlæggende træk i den objektive fysiske virkelighed, turde formentlig være
indlysende. Spørgsmålet er kun hvordan.
Men stadigvæk, for mig er og forbliver de
fysiske videnskabelige forklaringer på livet og verden uforståelige og derfor
uvedkommende ekspert-snak eller hokuspokus. Det skal jeg ikke tillade mig at
bebrejde de dygtige og velmenende grundforskere, som jeg er overbevist om
udfører et nødvendigt og seriøst arbejde, i princippet og stort set til gavn for
menneskeheden. Måske lige med undtagelse af atombomben, som i 1945 brugtes til
nærmest at udslette japanske byer som Hiroshima og Nagasaki. Men man skal nok
være mere intelligent og vidende for at forstå alle disse ting helt til bunds,
end f.eks. jeg er.
Men så meget kan man – eller jeg – vel tillade sig og mig at
konkludere, at eftersom de nævnte fysiske stoffer og lovmæssigheder af
eksperter siges at virke i hele den kendte del af universet, må dette kunne
karakteriseres som et vældigt kemisk
værksted. Det, naturvidenskaben endnu mangler og formentlig nødig vil
erkende, er at fortælle os, om ikke der også findes en vældig kemiker, der dels er ansvarlig for de fysiske stoffers
egenskaber og dels for naturlovene. Noget kan, logisk set som formentlig bekendt,
ikke komme eller opstå af ingenting eller af sig selv. Spørgsmålet om den
nævnte ’kemiker’ eller instans, har jeg for mange år siden blandt andet skrevet
om i artikler, som f.eks.:
2.04. Materiens forunderlige verden – om
materiens eller energiens forunderlige natur og struktur, 4.157. Hvad?
Hvordan? og Hvorfor? Flere
tanker til eftertanke. Første del og 4.158. Hvad?
Hvordan? og Hvorfor? Flere
tanker til eftertanke. Anden del.
© Juli 2019 Harry Rasmussen.
******************