til den evige Fader-Moder
(i al
fortrolighed)
Denne bøn, som jeg dagligt har
benyttet mig af i mange år, for at holde kontakten med det væsentlige i livet,
udsiger samtidigt noget om min livs- og verdensanskuelse. Sidstnævnte er dels
inspireret af Jesu liv og visdomslære, dels af klassisk indisk filosofi, især
Sankhya, Yoga og Vedanta, og i højeste grad af den danske tænker og mystiker
Martinus’ kosmologiske åndsvidenskab, som jeg kom i kontakt med i 1957 og har
studeret lige siden og fortsat studerer her i min høje alder (2014/85 år),
fordi man nok aldrig bliver færdig med at lodde dybderne i hans forunderlige
verdensbillede. Min bøn, der har Jesu bøn ”Fader vor” til forbillede, lyder som
følger:
Du alkraftens, alkærlighedens, alvisdommens
og almagtens altibefattende, allestedsnærværende, altgennemstrømmende og
altbelivende under og væsen: Af, i og ved dig eksisterer vi, manifesterer os og
oplever. Vi er evigt fundamentalt, organisk-strukturelt uadskilleligt forbundne
med Dig via det universale organismeprincip og de tre X’er: Jeget,
overbevidstheden og den psykofysiske organisme. Vi er i Dig og Du er i os, men
medens vi hver især kun udgør en lille del af Dig, udgør Du hele os, og det i
en grad og udstrækning, at det fra et vist synspunkt betragtet forholder sig
sådan, at vi ikke er noget i os selv, medens Du er alt. Du er jeg’ernes Jeg,
bevidsthedernes Bevidsthed og organismernes Organisme. Vort jeg udgøres helt og
holdent af Dit Jeg, mens vores overbevidsthed kun udgør en lille del af Din
Overbevidsthed, lige som vores psykofysiske organisme kun udgør en lille del af
Din psykofysiske Organisme.
Evige Fader-Moder vor!
Elsket og æret være dit navn: Gud,
Brahman, Jahve, Allah eller hvilket navn du end kendes og tilbedes under, Du
evige, majestætiske første og årsagsløse årsag og vældige skaberkraft. Komme
Dit rige og ske Din vilje, som i de åndelige verdener, således også her på
jorden, thi du overskuer de første årsager og de sidste virkninger.
Med Dine kirker og moskeer, Dine templer og
pagoder og øvrige bygninger,
som er opført og indviet, for at
vi skal huske på Dig i vores passage gennem den kosmiske mørke- eller dødszone,
og for at vi skal elske, ære og tjene Dig, opfordrer Du os til som det
vigtigste i livet, at søge Dit rige og Din retfærdighed, og betænke livets
under og dødens mysterium.
Men at søge Dit rige og din
retfærdighed, har to aspekter: et teoretisk-erkendelsesmæssigt aspekt og et
praktisk moralsk aspekt.
Det
teoretisk-erkendelsesmæssige aspekt
består i, at vi skal erkende, at vi hver
især er Dine evige børn, som Du uden nogen undtagelse alle elsker med lige stor
og uindskrænket kærlighed. Dette er udtryk for Din alkærlighed. Men samtidigt
har Du indrettet det sådan, at vi hver især er fuldkomment ens og ligestillede
i vores kosmiske grundstruktur, og givet de samme grundlæggende vilkår,
muligheder og evner. Dette er udtryk for Din fuldkomne retfærdighed. Men for at
kunne etablere livets oplevelse, må Du i og med de levende væsener, altså alle
os, dine gudebørn, som fungerer som Dine sanseorganer og
manifestationsredskaber, manifestere modsætningernes verden af lys og mørke,
liv og død, retfærdigt og uretfærdigt, stort og småt, godt og ondt, behag og
ubehag, lyst og smerte, glæde og sorg etc. etc. Men vel vidende, at
modsætningerne gensidigt forudsætter og betinger hinanden og derfor er absolut
uundværlige og uundgåelige, idet de tilsammen udgør livets store, forunderlige
og evige eventyrspil. Og vel vidende, at begreberne uretfærdighed og forgængelighed
eller dødelighed kun eksisterer, når tilværelsen betragtes fra et lavpsykisk
rum-tids sanseperspektiv, medens der set fra et højpsykisk evigt
sanseperspektiv kun findes absolut retfærdighed og evigt, udødeligt liv.
består i, at vi skal detronisere
vort lavere selv, egoet, som hylder moralen, at enhver er sig selv nærmest, og
i stedet lytte til og følge vort højere selv, som hylder moralen, at enhver er
sin næste nærmest, og som ser det som sin vigtigste opgave og sit højeste mål,
at efterleve dine guddommelige bud om at elske Dig over alt andet og sin næste
som sig selv. Men at elske Dig, er at elske sin næste, og at elske sin næste,
er at elske Dig.
består først og fremmest i, at noget
overhovedet er til, og dernæst i den måde dette noget eksisterer, er
organiseret og manifesterer sig på, nemlig i form af de tre X’er: X1, Jeget,
X2, bevidstheden og X3, organismen, og ikke mindst ved de ved X2, skabeevnen,
repræsenterede kosmiske skabeprincipper, som blandt andet sikrer den højeste og
absolutte retfærdighed i tilværelsen og den mest fuldkomne logiske
hensigtsmæssighed i alle livsprocesser.
betyder først og fremmest en forståelse
af det levende væsens, vores alles, organisk-strukturelle udødelighed og evige
liv, den åndelige verdens eksistens, reinkarnationen og skæbneloven.
og øvrige livsfornødenheder, og forlad os
vor skyld, som vi forlader vore skyldnere, idet vi samtidigt erkender, at alt,
hvad der sker med og for os, er vi selv den første og dybeste årsag til. Hjælp
os med ikke at lade os friste til at handle imod vores erfaring og bedre
vidende, men fri os af uvidenhed, fordomsfuldhed, intolerance, vrede, jalousi,
misundelse, frygt, begærlighed og forfængelighed, og oplys i stedet vore
formørkede sind med Din guddommelige alkærligheds visdomslys, og lær og hjælp
os med at elske vores næste i videste forstand, ved altid og under alle
forhold, omstændigheder og situationer, at sætte os selv i næstens sted og
vurdere, disponere og handle ud fra denne medleven og indsigt. Det er både
etisk-moralsk og skæbnelovsmæssigt det rigtigste, samtidigt med, at det er en
absolut nødvendig forudsætning og betingelse, at enhver bliver sin næste
nærmest, for at vi med rette vil kunne gøre os begrundet håb om, at medvirke
til at løse menneskehedens nuværende krisetilstand og konfliktsituation.
med at være hjælpsomme, i det
små, ved altid at hjælpe vores næste i stort og småt, især når vi bliver bedt
om eller opfordret til det. Og i det store, ved at arbejde med på Din vilje og
hensigt med menneskeheden, som først og fremmest består i, at vi efter evne og
formåen skal støtte alle bestræbelser og aktiviteter, der fremmer
fællesinteressen og fællesskabet på bekostning af selvtilstrækkelighed og
egoisme til fordel for altfavnende uselviskhed og altruisme.
med at være overbærende og tilgivende,
ikke mindst ud fra den viden og kendsgerning, at andre mennesker kun udgør
redskaber for udløsningen af virkningerne til de årsager, som vi i første
instans selv har udløst, hvad enten denne skæbne er behagelig eller ubehagelig,
lykkelig eller ulykkelig. Og lær os samtidigt med at undlade eller afstå fra
selv at være redskaber for udløsningen af vores næstes ubehagelige eller mørke
skæbne. Lad os altid kun være redskaber for udløsningen af vor næstes
behagelige og lyse skæbne.
Lær og hjælp os
også med at være indsigtsfulde,
forstående og tålmodige, ved efterhånden som vi bliver etisk-moralsk modnede og
intellektuelt og intuitivt kvalificerede til det, at åbenbare os Din
guddommelige vilje og hensigt i form af den verdensplan, som ligger til grund
for Dit og vores evige samliv.
lade din kærlige beskyttelse, hjælp og
vejledning følge mine kære overalt, slægtninge som venner, hvor de går og står
og befinder sig. Beskyt dem alle hver især imod alvorlige risici i forbindelse
med deres liv og opvækst, og beskyt dem også imod alvorlige farer, ulykker,
sygdomme, lidelser og smerter.
Jeg beder for alle
alvorligt og uhelbredeligt syge
og døende, for alle handikappede og nødlidende af enhver slags. Jeg beder for
ensomme, sorgfulde, dybt fortvivlede og ulykkelige, om, at Du vil give dem kraft,
styrke og tålmodighed til at gennemleve den livssituation, som de hver især
befinder sig i. En situation, hvori de næppe vil være modtagelige for det
optimistiske budskab om, at det – kosmisk set og i henhold til skæbneloven –
aldrig er for sent at rette kursen op og sigte imod et forhåbentlig bedre liv i
næste inkarnation eller i kommende inkarnationer. For de fleste tror af for dem
selv gode grunde endnu ikke på et liv efter døden og slet ikke på
reinkarnation.
For min egen part
beder jeg om
at måtte få kraft, styrke, tålmodighed,
vejledning, indsigt, forståelse og kærlighed til at leve mit liv aktivt og
passivt i så nær overensstemmelse som muligt med Din guddommelige vilje og
hensigt. Thi Du overskuer de første årsager og de sidste virkninger. Men især
beder jeg om kraft og styrke til, at kunne gennemleve og udholde de ubehagelige
og eventuelt smerte- og lidelsesfulde skæbnemæssige tilbageslag, følger,
virkninger og eftervirkninger af de uheldige og uhensigtsmæssige årsager, som
jeg i kraft af min uvidenhed og intolerance, mine fordomme og begær, og mine
ubetænksomme handlinger og forsømmelser, har udløst i fortiden, udløser i
nutiden og vil komme til at udløse i fremtiden.
Dog, ikke min,
men Din vilje ske,
som jeg må lære at acceptere og affinde
mig med i enhver henseende er den bedste, også uanset om den er i
uoverensstemmelse med mine ønsker, vilje og forståelse.
Evige
Fader-Moder! Jeg takker Dig,
fordi Du også har givet mig den gave og
det privilegium at eksistere og at opleve livet som det under og eventyr, det
er og evigt har været og evigt vil forblive. Jeg takker for al oplevelse,
erfaring, viden, indsigt, forståelse, vejledning og hjælp. Jeg takker for det
daglige levebrød og øvrige livsfornødenheder. Jeg takker for, at Du lader Din
kærlige beskyttelse, hjælp og vejledning følge mine kære overalt, hvor de står
og går og befinder sig. Jeg takker for, at du har ladet mine kære og mig bevare
et kærligt og livslangt forhold til hinanden.
Alt dette har jeg
bedt om og takket for, evige Fader-Moder,
i erkendelse af, at vi alle hver især
eksisterer, manifesterer os og oplever i kraft af Dig, og at vi hver især udgør
Dine evige redskaber og organer for manifestation og sansning. Alt, hvad vi er
og kan, alt, hvad vi har mulighed for at blive og kunne, er og bliver vi alene
i kraft af Dig. Ligesom alle livets forudsætninger, love, vilkår, betingelser,
muligheder, forhold og situationer er og bliver til i kraft af Dig og alene
skyldes Dig, og det i en grad og udstrækning, at ikke den mindste lille spurv,
ja, end ikke det mindste lillebitte støvfnug, falder til jorden, uden at det er
Din hensigt, bestemmelse og vilje.
I erkendelse heraf må vi konkludere, at Du, evige
Fader-Moder, er livets suveræne Hersker og at Dit er riget, magten og æren i evighed.
Amen! (Ja, dette er visseligt!)
© 2014 og til enhver tid både før og
siden: Harry Rasmussen.
******************