”H.C.Andersen og
familierne Wulff og Koch.”
Da min gode ven og kollega
Jakob Koch, som iøvrigt er web-master på denne hjemmeside, fortalte at han er
tipoldebarn af Jørgen Hansen Koch og Ida Koch, født Wulff, var jeg ved at falde
ned af stolen af overraskelse. ”Jamen er det den Ida Wulff som er søster til
Henriette Wulff, der var H.C.Andersens trofaste veninde, og med hvem han havde
en særdeles omfattende korrespondance?” Det kunne Jakob Koch kun bekræfte.
Samtidig hermed havde Jakob fået rådighed over en samling familiefotografier,
der afbildede flere familiemedlemmer, som havde været nære venner af
H.C.Andersen. Blandt disse var Jakobs oldefar justitiarius Peter Frederik Koch,
en søn af kgl. bygningsdirektør Jørgen Hansen Koch og hustru Ida Koch, født
Wulff. Det var baggrunden for at jeg fik idéen til en artikel om H.C.Andersens
bekendtskab med familierne Wulff og Koch, baseret på forfatterens
dagbogsnotater. Artiklen blev skrevet og sendt til redaktøren for ANDERSENIANA,
Ejnar Stig Askgaard, som godkendte den til udgivelse. Af pladsmæssige hensyn
måtte artiklen dog forkortes, men bringes her på hjemmesiden i sin fulde
længde.
Andre af mine artikler som
tidligere er blevet trykt i ANDERSENIANA:
Tanker omkring en makulatur. Om
den ’skæbne’, der overgik H.C.Andersens første bog ”Ungdoms-Forsøg” (1822).
ANDERSENIANA 1998
H.C.Andersens seksualitet.
Mennesket og digterens seksualitet set på baggrund af Martinus’ kosmiske
analyser. ANDERSENIANA 2004.
”…et forbyttet, meget fornemt barn…”. Et
bidrag til diskussionen om H.C.Andersens biologiske herkomst. ANDERSENIANA 2006.
ANDERSENIANA 2008 er udgivet af Odense Bys Museer,
og kan købes ved henvendelse i H.C. Andersens Hus eller
Møntergården
eller telefon: 6551
4601, samt på e-mail: museum@odense.dk
(Koch-genealogi
og familiefotos ved Jakob Koch).
På H.C.Andersens tid
var det almindeligt, at folk fra bedrestillede samfundskredse lod sig
portrættere eller fik optaget helfigur og gruppebilleder hos professionelle
fotografer, som der dengang fandtes flere af i København og i de større
provinsbyer og købstæder. Der var også en del amatørfotografer, og en af dem,
der var tættest på H.C.Andersen, var hans ven, læge ved Det kgl. Teater Theodor Collin (1815-1902), en søn af
Jonas Collin d. Ældre. Han har blandt andet også fotograferet flere billeder af
Andersen.
Af professionelle
fotografer fandtes der i København f.eks. Georg
E. Hansen (1833-91), som tilmed var hoffotograf, og hvis søn, Carl Georg Hansen (ca. 1862-?), under
navnet Georg Hansen Jun. fortsatte sin fars forretning. Andersen fik taget en
hel del portrætter og fotos i fuld figur hos Georg E. Hansen. En anden af byens
fremtrædende professionelle fotografer var frøken Thora Hallager (1821-84), som var H.C.Andersens logiværtinde 1866-69,
medens hun boede og havde atelier i Lille Kongensgade 1, i samme bygning som
Café A’Porta på Kgs. Nytorv, og 1871-73, da hun var hans værtinde i Nyhavn nr.
18.
I artiklen ”Jeg sad i
Dag for Photographen” – 20 portrætter af H.C.Andersen, Anderseniana 2007, giver
Ane Grum-Schwensen en glimrende beskrivelse af den berømte digters forhold til
fotografiet og de danske fotografer, han kom i berøring med. Kan passende
suppleres med Bjørn Ochsners Fotografier af H.C.Andersen. Anderseniana 1957.
Familien Kochs samling af fotografiske
familiebilleder
I denne sammenhæng er det familien Kochs samling af professionelle
portrætfotos fra sidste halvdel af 1800-tallet, der har interesse, idet de for
en dels vedkommende er nogenlunde samtidige med H.C.Andersen. De ældste
fotografier i Koch-familiens samling består af fotos af brødrene Peter Frederik
Wulff (1808-81) og Christian Wulff (1810-56), som i øvrigt begge var
søofficerer som deres far, kommandør og senere admiral P.F.Wulff. Derimod indeholder
samlingen ingen fotografiske billeder af de to brødres søster, Jette Wulff
(1804-58), måske fordi hun på grund af sine legemlige skavanker ikke har ønsket
at lade sig fotografere. Til gengæld rummer samlingen et enkelt fotografi af
brødrenes anden søster, Ida Koch, f. Wulff (1806-76), samt flere fotografier af
dennes børn og børnebørn. Den kgl. bygmester Jørgen Hansen Koch senior savnes
der desværre fotografi af.
Så vidt vides findes
der heller ingen fotografiske portrætter af kommandør P.F.Wulff (1774-1842) og
dennes hustru, Henriette Wulff, f. Weinholdt (1784-1836), hvilket antagelig
skyldes, at der dengang endnu ikke fandtes fotografiske atelierer i København,
og formentlig slet ikke amatørfotografer. Til gengæld findes der malerier af de
to markante personer og desuden også af de fleste af deres børn, herunder af
Jette Wulff, og af svigerbørn og børnebørn. Hertil kommer også portrætmalerier
og portrætbuster af Jørgen Hansen Koch og Ida Koch og deres tre drenge, Jørgen,
Peter og Hans Henrik Koch, kaldet Henni. Busterne er udført af tidens store
billedhugger H.V.Bissen
(1798-1868).
De ovenfor nævnte og
portrætterede personer fik alle i større eller mindre grad betydning for
H.C.Andersen, for de ældre generationers vedkommende allerede fra 1822 og lige
indtil deres eller hans død. Det var faktisk kun Peter Wulff og dennes søster,
Ida Koch, der overlevede Andersen, sidstnævnte dog kun med et enkelt år. For de
yngre samtidige generationer, Peter Wulffs og Ida Kochs børn og børnebørn, var det
fra deres fødsel til Andersens død i 1875, idet de så vidt vides alle
overlevede ham.
Som vi vil få at se i
løbet af denne artikel, så var familierne Wulff og Koch blandt nogle af de
københavnske familier, som Andersen på godt og til tider mindre godt følte sig
tættest knyttet til. Det var i reglen ham, der aflagde besøg hos dem, for han
boede det meste af sit liv i mindre lejligheder og som pensionær hos flere
forskellige værtinder, og det var derfor ikke så nemt og ligetil for ham at
have gæster. Men i den daglige omgang, Andersen havde med sine nærmeste venner,
kunne det naturligvis ikke undgås, at der ind imellem opstod mindre gnidninger
mellem parterne, som dog oftest blev ryddet hurtigt af vejen og gemt eller
glemt.
Her skal indskydes, at
grundet på pladshensyn vil artiklen hovedsagelig kun bringe citater fra en
enkelt kilde: H.C.Andersens Dagbøger I-X, som rækker fra årene 1825 til
1875. Men der vil blive henvist til
andre relevante kilder, såsom ”Breve til H.C.Andersen” og ”Breve fra
H.C.Andersen, I-II”, desuden til ”H.C.Andersens Brevveksling med Henriette
Wulff, I-III”, ”H.C.Andersens Brevveksling med Jonas Collin, I-III”, og
”H.C.Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, I-VI”, m.fl.
Ungkarlen H.C.Andersens ’familieliv’
Det er i mere end én forstand interessant, at H.C.Andersen forblev
ungkarl, altså ugift, hele sit liv. De gentagne forsøg på at etablere et varigt
forhold til en kvinde mislykkedes for ham hver eneste gang, og det endte derfor
med, at han måtte affinde sig med situationen og resignere.
H.C.Andersen var
faktisk meget tidligt i sit liv blevet klar over, at han var ”gift” med sin
digtermuse, mere præcist med sit feminine psykiske aspekt. Det må han
formentlig i hvert fald være blevet klar over allerede omkring 1822, da han som
17-årig havde planer om at indlemme eventyret ”Dødningen” i sin første bog:
”Ungdoms-Forsøg”. Eventyret blev imidlertid først trykt i ”Digte”, 1830, og
igen 1835, da det udkom i sin omarbejdede form med titlen ”Reisekammeraten”.
Selvom digtermusen ikke fuldt ud kunne erstatte en kødelig muse, hvad enten
denne var hunkøn eller hankøn, så mildnede det dog Andersens liv, især når han
havde succes i og med sit forfatterskab. (1)
Familiemæssigt set var
Andersen i en vis forstand vokset op som forkælet enebarn, skønt han havde en
godt fem år ældre halvsøster, der dog måtte forlade det fælles barndomshjem
allerede som cirka 8-årig. Men til gengæld for søsteren fik Andersens forældre
en mindreårig pige i pleje, der var et par år ældre end den da cirka 3-årige
dreng. Men efter den kun 11-årige Andersens fars død den 26. april 1816, var
han alene med sin mor, der ganske vist giftede sig igen et par år senere, men
stedfaderen og han kom ikke videre godt ud af det med hinanden. Som kun godt og
vel 14-årig valgte Andersen i efteråret 1819 at rejse til København og bosætte
sig, og her tilbragte han tre kummerlige år, der var præget af fattigdom og
afsavn, skønt det var lykkedes ham at blive ansat på hans elskede Det kgl.
Teater, hvor han prøvede lykken successivt som korelev, danseelev og
skuespilelev, men ingen af delene var han i stand til at udføre til
teaterledelsens tilfredshed. Han nåede dog at optræde som statist i flere
teaterstykker, før han blev afskediget, men i sin pengenød havde han forinden
forsøgt sig med at skrive og indlevere tragedier til teatret, hvis censorer
forkastede de to stykker, det drejede sig om, nemlig ”Røverne i Vissenbjerg” og
”Alfsol”. Men det sidstnævnte stykke skulle give anledning til en afgørende ændring
i den da godt 17-årige ynglings liv. Mere herom senere.
Andersen havde
stadigvæk sin gamle mor, farmor og farfar hjemme i Odense, moderen til hendes
død i 1833, farmoderen til dennes død i 1822 og farfaderen til dennes død i
1827, men det lykkedes ham først at rejse en tur til hjembyen i påsken 1823,
knapt fem måneder efter at det via Det kgl. Teaters direktion var lykkedes at
få ham anbragt som elev i Slagelse lærde Skole, hvor han havde påbegyndt
skolegangen mandag den 28. oktober 1822. Men forinden sin afrejse fra København
til Slagelse havde han lært nogle københavnske familier at kende, som skulle
vise sig at blive hans venner og i en vis forstand også hans familie for livet.
Det drejede sig først og fremmest om familien Balling, familien Dahlén,
familien Wulff og familien Collin. Men som det også vil fremgå af blandt andet
denne artikel, var det dog især fru Wulff og Jonas Collin, der hver for sig tog
sig af den unge Andersen, både under og især efter hans skolegang i Slagelse
1822-26 og senere i Helsingør 1826-27, og omsorgen for ham fortsatte også
efter, at han den 19. april 1827 for altid havde forladt de lærde skoler og
blev privat manuduceret til studentereksamen i København.
København var og
forblev derefter ’trækfuglen’ H.C.Andersens base fra 1827 til hans død den 4.
august 1875, og fortsatte dermed ind i døden, idet hans jordiske rester ligger
begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor hans gravsted stadigvæk
findes bevaret i år 2008. Her ligger forresten også flere af hans venner og
bekendte begravet, som f.eks. ægteparret Jørgen Hansen Koch og Ida Koch.
Andersen stiftede oprindelig bekendtskab med familierne Wulff og
Collin i sommeren 1822, men eftersom denne artikel i hovedsagen skal handle om
H.C.Andersens forhold til familierne Wulff og Koch, vil vi her fortrinsvis
koncentrere os om hans forhold til disse to familier, og kun omtale den ellers
nok så vigtige familie Collin sporadisk og i relevante forbindelser.
Den ambitiøse, initiativrige og selvpromoverende, og i 1822 kun 17-årige
H.C.Andersen, som på dette tidspunkt selv boede som logerende hos familien
Henckel i Dybensgade 20, 1. sal, havde på den tid dramatiseret et dansk
folkesagn og kaldt tragedien for ”Røverne i Vissenberg”. Den unge digter
var så stolt af sit værk, at han som nævnt syntes det burde indleveres til Det
kgl. Teater, hvilket også skete den 19. marts 1822, men anonymt og via
Andersens faderlige ven Frederik Carl Gutfeld (1761-1825), som var
provst ved Holmens Kirke. Stykket blev dog forkastet 16. juni s.å., men en
scene blev trykt i tidsskriftet ”Harpen” for 9. august 1822. Se mere herom
nedenfor.
Imidlertid havde den unge digter i mellemtiden skrevet endnu en
tragedie: ”Alfsol”, i 5 akter, som denne gang var en dramatisering af en
novelle af historikeren P.F.Suhm (1728-98). Det var ifølge ”Levnedsbogen” (1832) i anledning af
dette stykke, at H.C.Andersen for første gang mødte P.F.Wulff:
”[…] Alle Mennesker vilde jeg have skulde
dele min Glæde, at jeg var Digter; Alle maatte høre min Alfsol. – Jeg
læste nu Schackspears Levnet; det forekom mig næsten som mit eget, jeg bildte
mig virkelig ind, at jeg ogsaa var saa dan en Karl. Commandeur Wulff havde
da oversat hans Værker, jeg bildte mig ind, det maatte glæde ham at see et
Væsen der lignede hans Yndlings Digter, jeg var ogsaa begjerlig efter at kjende
ham, og saaledes, med min Alfsol i Lommen introducerede jeg mig i et Huus, hvor
jeg siden fandt næsten et Hjem. […]” (2)
Samme episode har fået følgende
udformning i ”Mit Livs Eventyr” (1855):
”[…] Jeg var selv henrykt over de første Acter og med disse
introducerede jeg mig strax hos Shakespeares Oversætter, nu afdøde Admiral Peter
Wulff, i hvis Huus og Familiekreds jeg siden fandt et sandt Hjem. Han
fortalte Aaringer derefter i Spøg og med lidt Overdrivelse om vort første
Bekjendtskab; at idet jeg kom ind ad Døren, skal jeg strax have begyndt: ”De
har oversat Shakespeare, ham holder jeg saa meget af, men jeg har ogsaa skrevet
en Tragedie, vil De bare høre!” – Wulff bød mig først at spise Frokost
med sig, men jeg vilde ikke nyde Noget men læste i Galop, og da jeg var færdig
, skal jeg have sagt: ”kan der ikke nok blive Noget af mig, for det vilde jeg
saa gjerne!” – Jeg stak nu Papirerne i Lommen, og efter hans Fortælling svarede
jeg, da han bad mig at besøge sig snart igjen: ”Ja, det skal jeg, naar jeg har
skrevet en ny Tragedie!” – ”Ja saa vil det jo da vare temmelig længe!” svarede
han. ”Nei, jeg tænker nok,” sagde jeg, ”at jeg har een færdig igjen om fjorten
Dage!” – og med de Ord var jeg ude af Døren.” (3)
Efter at tidsskriftet ”Harpen” var udkommet den 9. august 1822, kunne
den håbefulde unge digter ikke få nok af at se sit eget navn under den scene af
”Røverne i Vissenberg”, som stod trykt deri. Herom fortæller han i
”Levnedsbogen” (1832):
”[…] Mit Navn stod derunder, det var det første der var trykt af mig.
Jeg læste det vist hundrede Gange igjennem, laae om Aftenen og saae paa mit
trykte Navn; løb hen til Frøken Tønder-Lund og jublede af Glæde; hun var
barnlig og godmodig, deelte den med mig. Wulffs fik det ogsaa at see,
Commandeuren laante det. Et Par Dage efter vilde jeg hente det. Det var ikke at
finde! Han sagde ganske rolig, da han ikke tænkte hvad Værd det havde for mig.
”Det er gaaet Kjødets Gang!” – Jeg sagde ikke noget der til, men kunde knap
skjule mine Taare, det var min hele Rigdom jeg havde tabt. […]” (4)
Det skal i øvrigt bemærkes, at flere af
citaterne i denne artikel vil blive gentaget i de tilfælde, hvor citaterne
omhandler flere personer i artiklen. Denne oplysning vil forhåbentlig kunne
forhindre den forvirring, der måske kunne opstå i den anledning.
H.C.Andersen
og familien Wulff
Dette møde mellem Andersen og Wulff blev
indledningen til et årelangt bekendtskab og senere familiært venskab med
familien Wulff på Søkadetakademiet, som foruden af P.F.Wullf og hustru,
Henriette Wulff, f. Weinholdt, også bestod af deres fire børn: Hanne Henriette
(Jette) Wulff (1804-58), Ida Wulff (1806-76), Peter Frederik Wulff (1808-81) og
Christian Nicolai Wulff (1810-56).
Herover ses admiral P.F.Wulffs og
Henriette Wulff, f. Weinholdts to sønner, til venstre kaptajn Peter Frederik Wulff
(1808-81) og til højre kaptajn Christian Nicolai Wulff (1810-56). – De to
portrætfotos tilhører Jørgen Hansen Koch (f.1926).
I sin uundværlige bogudgivelse ”H.C.Andersens Brevveksling med Henriette
Wulff I-III” (1959), har den velrenommerede H.C.Andersen-forsker,
overbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek i København, dr. phil. Helge
Topsøe-Jensen (1896-1977), for længst redegjort for mennesket og digteren
H.C.Andersens forhold til familien Wulff og heri påvist, hvilken betydning de
enkelte af denne families medlemmer havde for ham, og han for dem. I Andersens
helt unge år var det især Fru Wulff, der på sin velmente, men ligefremme og
noget uskånsomme facon tog sig af hans opdragelse, idet hun efter yderste evne
forsøgte at pille alle unoder og digterdrømme ud af ham. Han led ofte under
hendes strenghed, men var trods det stort set upåvirket af hendes evindelige
formaninger og irettesættelser. (5)
Derimod var Andersens
forhold til Wulff-familiens yngste søn, Christian Wulff, af mere kammeratlig og
ligefrem karakter, og de to blev ”dus”, hvilket ikke var så almindeligt
dengang, hvor man i de højere kredse og det gode borgerskab holdt på formerne
og etiketten. Dus blev Andersen derimod aldrig med Christian Wulffs ældste
søster, Jette Wulff, skønt de førte en omfattende indbyrdes korrespondance, som
strakte sig fra omkring 1828 til hendes alt for tidlige og tragiske død i 1858,
hvor hun omkom under et skibsforlis i Atlanterhavet på vej mod New York. Men
til gengæld var Jette Wulff en ivrig og engageret ’forsvarer’ for sin
digterven, som hun dog lejlighedsvis også selv kunne blive irriteret på og
havde sine divergenser med. (6)
Til venstre gruppefoto af Peter F.
Wulff (1808-81) og dennes hustru, Antoinette
Christiane Wulff, f. Birch (1823-92), samt døtrene Ida Antoinette Wulff
(1845-1924) og Marie Henriette Wulff (1847-1927). I Midten et helfigur-foto af
Antoinette Wulff og et ditto til højre af Peter F. Wulff. – Fotos tilhører
Jørgen Hansen Koch (f. 1926).
Men af særlig interesse i denne
sammenhæng, er H.C.Andersens relation til Ida Wulff, søster til de to
ovennævnte, som med deres forældre boede på Søkadetakademiet, der havde haft til
huse i det Brockdorffske Palæ på Amalienborg siden 1788. På grund af
forestående restaurering måtte Søkadetakademiet og familien imidlertid i
slutningen af marts 1827 flytte til en ejendom i Bredgade, nuværende nr. 68,
hvor chefen, kommandørkaptajn P.F.Wulff, også fik sin embedsbolig. Det var
medens familien boede her, at Ida Wulff den 15. august 1828 i Holmens Kirke
blev gift med den knapt tyve år ældre hofbygmester Jørgen Hansen Koch. Familiens og Søkadetakademiets flytning hang
mere præcist sammen med, at det Brockdorffske Palæ skulle indrettes som bolig
for prins Frederik, den senere
kong Frederik VII, og hans tilkommende gemalinde, prinsesse Vilhelmine Maria, der var en datter
af kong Frederik VI. Parret blev gift 1. november 1828. Jørgen Hansen Koch var
god ven af kongen og var i 1823 blevet udnævnt til kgl. Bygningsinspektør og
hofbygmester, og stod som sådan for nyindretningen, hvorunder palæets indre
blev totalt restaureret og samtidig udstyret med et smukt trappeparti med
søjler. Desuden indrettede hofbygmesteren en sommerlejlighed til prinseparret
på Frederiksberg Slot i de krumme fløje ved slotsporten. (7)
Efter at H.C.Andersen
den 19. april 1827 havde forladt Helsingør lærde Skole på grund af stadige
kontroverser med rektor Meisling, flyttede han ind i et lille tagkammer hos
enkefru Kirstine Schwarts i Vingårdsstæde 131 (nu nr. 6). Her boede han til
oktober flyttedag 1828, hvor han måtte flytte, fordi hans værtinde selv var
nødsaget til at flytte. Men forinden havde hun sørget for, at han fik logis hos
hendes veninde, enkefru Charlotte Schrøder i Store Kongensgade 33 (senere nr
9), 3. sal, hvor han fik et noget større og mere komfortabelt værelse. (8)
På disse to portrætmalerier ses
kgl. bygningsdirektør Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og hustru, Ida Koch, f.
Wulff (1806-76). Ægteparret er i øvrigt på fædrene side tipoldeforældre til
medforfatter af denne artikel, Jakob Koch (f. 1945). – Malerierne af J.H.Koch
og Ida Koch er malt af J.L.Lund (1777-1867), og de er fra 1831. Malerierne
tilhører Jørgen Hansen Koch (f. 1926).
Portrættet til venstre af kgl.
bygningsdirektør Jørgen Hansen Koch (1787-1860) er en tegning eller gouache af
J.V.Gertner (1818-1871) og det er fra 1843.
H.C.Andersen stod i øvrigt også model for J.V.Gertner. Portrættet
tilhører Jørgen Hansen Koch (f. 1926) - Portrætfotoet
til højre er J.H.Kochs hustru, Ida Koch, f. Wulff (1806-76). Portrætfotoet er
formodentlig fra 1860’erne. Fotografen er ukendt. - Fotoet tilhører Karsten
Koch (f. 1938).
H.C.Andersen og Jørgen Hansen Koch
Det kan straks siges, at det ikke er meget, Andersen har noteret i
sine dagbøger om Jørgen Hansen Koch senior, faktisk findes han kun nævnt eller
omtalt ialt fem gange, men til gengæld er antallet af gange, Andersen har nævnt
eller omtalt Fru Ida Koch nærmest legio.
Den første gang man
støder på J.H.Kochs navn i Andersens dagbøger er på datoen 16. juli 1841, hvor
Andersen opholdt sig i Odense og her har noteret følgende:
”Besøgt Kock og seet
hele Slottet der er elegant og hyggeligt. Haven med de tilgrændsende Marker og
Skove, saa ud, som en stor Park. [...]” (9)
Cirka fem år senere,
mere præcist den 13. september 1846, opholdt Andersen sig dette år under en
længere udenlandsrejse otte dage i Leipzig, og her har han under nævnte dato
noteret følgende i dagbogen:
”Meget koldt; ofte i
denne Tid sammen med Gade, med ham i Opera, hvor vi traf Maleren Berg og
Etatsraad Kock, spiiste sammen om Aftenen. –” (10)
Næste gang vi støder på
J.H.Kochs navn i Andersens dagbøger, er mandag den 15. maj 1848, hvor han under
sin indenlandske sommerferie opholdt sig på godset Glorup på Øst-Fyn. På den
tid var den såkaldte Treårskrig brudt ud, og den gik Andersen nær, fordi så
mange af de unge mænd, han kendte personligt fra venne- og bekendtskabskredsen,
opholdt sig i Jylland, hvor de kæmpede imod de indtrængende tyske tropper:
”[...] Til Middag kom
en Frivillig Hansen, Søstersøn af Conferensraad Kock, han havde, af Feber, ligget paa Lazarettet paa Augustenborg i
Hertugindens Seng. (Enkehertugindens), de fik der baade Asparges og Kapuner. –
Læst Eventyr om Aftenen.” (11)
Mandag den 10.
september 1849 stod Andersen foran at skulle rejse på et 14 dages ophold på godset
Glorup, og han har denne dato bl.a. noteret følgende i dagbogen:
”[...] I Formiddags
venligt Brev fra Faderen Collin at vi dog saaes før jeg reiste. Gik i Casino og
saae Soldaternes Modtagelse der. Man sang Landsoldaten og Holmens faste Stok. Hjemme
Besøg Kl 9 af Fru Drewsen for at jeg ikke skulde reise bort i slet Humeur. –
Sendt Brev til Hertugen af Weimar. Reist med Jernbane; derude kom Kock og Fru
Kock for at sige mig lev vel, de vare meget venlige; [...]” (12)
Treårskrigen
sluttede i februar 1851 og befolkningen belavede sig nu så småt på at vende
tilbage til normale tider. Overlevende soldater vendte hjem, også til det
flagsmykkede København, hvor de blev modtaget af jublende menneskemasser, og
der blev festet for dem forskellige steder i byen. Fredag den 21. februar 1851
noterer Andersen bl.a. følgende i dagbogen:
”Urimeligt tungt
Humeur! Ingen Fremtids Glæde. Krandse og Guirlander tages ned, enkelte Stæder
hænge de endnu som Blomster efter et Bal. (Jeg spiiste hos Kocks og saae om
Aftenen Herts s ny Stykke Scheik Hasan)” (13)
De ovenfor anførte
citater vedrørende kgl. bygningdirektør Jørgen Hansen Koch, er faktisk alt,
hvad Andersen har noteret om denne i sine dagbøger. Den velmeriterede
hofbygmester findes dog også nævnt i H.C.Andersens Almanakker og omtalt i
Andersens korrespondance med bl.a. Henriette (Jette) Wulff, Jonas Collin,
Edvard Collin m.fl.
I modsætning til, hvad tilfældet er med Jørgen Hansen Koch, så er
dennes hustru, Ida Koch, f. Wulff, nævnt og omtalt utallige gange i Andersens
dagbøger, men dog mest i forbindelse med hans stående invitation til at spise
middag hos familien på fredage, en tradition, han stort set og så vidt muligt
overholdt det meste af sit liv. H.C.Andersens venskabelige sympati for Ida Koch
var gengældt, men meget ærbar og med overholdelse af etiketten. Det nærmeste
Ida Koch på sin side kom til at vise sit venskab med Andersen, var dels hendes
omtrent livslange omsorg for hans ve og vel, og dels at hun insisterede på, at
hendes børnebørn skulle kalde ham for ”Ven Andersen”. Deri lå på en gang noget
intimt og distancerende, som udtrykte, at Andersen hørte til venskabskredsen,
men ikke i egentlig forstand til familien, sådan som hendes søster, Jette
Wulff, og broderen, Christian Wulff, opfattede Andersen.
Det er desuden nok
betegnende, at Andersen faktisk kun omtaler Ida Koch én eneste gang i sin
”Levnedsbog” fra 1832 (pp. 141-42), hvilket formentlig kan ses som udtryk for,
at hun i hvert fald indtil dette tidspunkt ikke spillede nogen større rolle i
hans tilværelse. Hun havde jo dengang været gift i ca. fire år og i mellemtiden
fået sin førstefødte, sønnen Jørgen Hansen Koch, født 12. juni 1829, og
muligvis også sit næste barn, sønnen Peter Frederik Koch, som blev født 22.
april 1832.
I Mit Livs Eventyr
omtales Ida Koch kun få gange, først i forbindelse med søsteren, Jette Wulffs
død 13. september 1858, og senere, i 1866-67, hvor Andersen boede hos
fotografen Thora Hallager på Kgs. Nytorv, og hvor han fortæller om, hvilke dage
han efter stående invitation spiser middag hos hvilke familier, og her hedder
det om fredagene:
”Fredag fører ogsaa til et Hjem for de tidligste Erindringer, ved
Huusmoderen her, Henriette Wulffs Søster,
Fru Ida Koch; vi have de samme
Minder fra hendes Forældres Huus. Jeg saae hende som Barn, som Hustru og nu som
kjærlig Bedstemoder, og jeg har i Børn og Børnebørn hengivne Venner.” (14)
Men for i øvrigt ikke
at sprænge rammerne for denne artikel, må jeg vedrørende Fru Ida Koch
indskrænke mig til, hvad der direkte eller indirekte fremgår af de citater fra
Andersens dagbøger, som vedrører familien Kochs øvrige medlemmer. Det gælder
især i forbindelse med Ida Kochs tre sønner, Jørgen Hansen Koch, Peter Frederik
Koch og Hans Henrik (Henni) Koch, samt hendes relativt mange børnebørn: Ida og
Ellen Koch, Jørgen (Jøn) Hansen Koch, Ida Mathilde (Tilla) Koch, Karen Johanne
Koch, Inger Marie Koch, Svend Koch, Peter Frederik Koch, Johannes Carsten Koch,
Hans Henrik (lille Henni) Koch, som alle blev født i H.C.Andersens levetid.
Barnebarnet Einar Koch, født 7. oktober 1875, er medtaget og nævnt her i
artiklen, fordi hans mor, Mathilde Koch, f. Hauch, bar ham i sin mave, da
Andersen døde den 4. august 1875, og fordi han er farfar til medforfatter af
denne artikel, Jakob Koch (f. 1945).
H.C.Andersen og Jørgen Hansen Koch junior
I den tid Andersen boede hos fru Schrøder, havde Jørgen Hansen Koch
og hustru, Ida Koch, den 12. juni 1829 fået deres første barn, en søn, som blev
opkaldt og døbt Jørgen Hansen Koch (1829-1919) efter sin fader. Jørgen
Hansen Koch junior blev student i 1849, og studerede herefter naturhistorie. I
1859 blev han cand.mag. i zoologi, og blev ansat på Statsskolen i Randers. Han
blev adjunkt i 1883 og overlærer i 1893.
Mærkværdigvis har
H.C.Andersen intetsteds i sine dagbøger eller almanakker nævnt eller direkte
omtalt fødslen af Ida Kochs første barn, men kommenteret det har han dog i et
brev til Jette Wulff af 4. august 1829. Andersen opholdt sig da på Nøragergaard
i Holbæk Amt:
”[…] Men nu lev vel!
Hils Deres Fader og Moder ret meget fra mig og glem ikke Broderen, begge
Sønnerne og den lille grønne Skrigehals, snart ser De mig. […] ” (15)
Det er egentlig
bemærkelsesværdigt, at H.C.Andersen først direkte har omtalt Ida Kochs første
barn, den da 18-årige Jørgen Hansen Koch, i sin dagbog for torsdag den 13. maj
1847:
”Jørgen Kock kom og fulgte
mig til Posthuset 7½; jeg var ganske nerveus ved at vente; her kom Gottlieb,
Gusta, Jette Collin og Ingeborg, derpaa Stampe og Jonna; Kellermann, Jomf
Fjelsted. Brosbøl, - Hartmann og Sophie. Kjørt i Coupée No 3, kom Klokken 11
til Roeskilde efter at have passeret den ikke fuldendte Jernbane tversover.”
(16)
Jørgen Hansen Koch (1829-1919),
overlærer i Randers. Billederne er fra 1864-1880. Til højre hans hustru,
Christine Sophie Koch, f. Møller (1830-1914), og deres to døtre, Ida Koch
(1860-1948) og Ellen Koch (1862-1892). Efter pigernes alder at dømme, må billedet
være fra 1864. Måske er det første billede med J.H.Koch også fra 1864. Det kan
jo tænkes, at de alle har været hos fotografen samme dag. I så fald er han ca.
35 år på billedet til venstre, og Christine ca. 34 år. Billederne tilhører
Jørgen Hansen Koch, (f. 1926).
Til venstre overlærer J.H.Koch,
som også ses til højre med sin dattersøn, Aage Stigaard (1890-1972). Drengen må
være 3-4 år, så billedet må være taget i 1893-94. J.H. Koch har da været 64-65
år gammel. Hans datter Ellen, Aages moder, døde i 1892 – i en alder af kun 30
år. Tilhører Karsten Koch (f. 1938).
Som det indirekte
fremgår af dagbogscitatet, havde Andersen normalt jævnlig, ja, i reglen
ugentlig kontakt med familien Koch, idet han nemlig efter admiral P.F.Wulffs
død i 1842 var blevet fast fredags-middagsgæst i deres hjem i Ny Kongensgade,
kun afbrudt af hans rejser i ind- og udland, og det fortsatte han med stort set
resten af sit liv, også efter Jørgen Hansen Kochs død 30. januar 1860.
Under sin Englandsrejse
i 1847, brevvekslede Andersen jævnligt med vennerne hjemme i København, og en
af disse var netop den da 18-årige Jørgen Hansen Koch. (Dagbøger III, pp. 221,
249, 251). Det vrimler dog ikke ligefrem med notater vedrørende Jørgen Hansen
Koch junior i Andersens dagbøger, men fredag den 26. august 1859, hvor Andersen
var på besøg i Randers, noterer han bl.a. følgende:
”[...] Gik derpaa hen
til Jørgen Kock, der med sin unge Kone boede smukt i en daarlig Gade. Der var
nydeligt med Bøger og Billeder. Folk see gjennem Vinduerne efter mig. Veiret
trykkende varmt. Den lille Johan er blevet stor, men seer svag ud. [...]” (17)
Vi skal herefter frem
til 1863, før Andersen igen direkte nævner Jørgen Hansen Koch junior i
dagbogen, hvilket sker fredag den 14. august:
”[...] Middag hos Kocks hvor Sønnen Jørgen fra Randers var her
med Kone og Kone og to Døttre, desuden
Peder med Kone og en Lieutenant Skoustrup med Kone. –[...]” (18)
Fredag den 21. august
1863 noterer Andersen ganske kort følgende i dagbogen:
”Middag hos Kocks,
imorgen reiser Jørgen Kock med Familie til Randers. [...]” (19)
Herefter skal vi helt
frem til fredag den 14. april 1865, før Andersen igen direkte nævner Jørgen
Hansen Koch junior i sin dagbog:
”[...] Hos Fru Kock til
Middag sammen med Jørgen Kock fra Randers, hans svagelige Kone, der er her, kom
frem efter Bordet. Veiret smukt, foraarsagtigt. [...]” (20)
Fredag den 7. juli 1865
lyder det i Andersens dagbog:
”[...] Hjemme Besøg af
Jørgen Kock; han var i Angest for sin
Broder Henny, der netop ved Choleras Udbrud i Alexandria maatte være kommet
der. Middag Klokken 3 hos Consul Westermann sammen med Kock. – Jeg læste to Eventyr for dem med halv Stemme. Jeg fik
Havresuppe. Maatte love at naar jeg næste Gang kom til Randers maatte boe hos
dem. [...]” (21)
Andersen var dette år
på sommerferie i tiden 24. maj til 4. august 1865, hvorunder han også havde
været i Randers, og dagen efter, lørdag den 5. august, noterer han bl.a.
følgende i sin dagbog:
”[...] kjørte saa med
Omnibus om, ind af Nørreport og gik op til Ørsteds, de vare endnu ikke komne
fra Landet. Gik saa hen til Fru Kock, hvor jeg fandt en fornøiet Modtagelse;
man bad mig blive der til Middag; jeg gik hen at tage et varmt Bad og læste saa
før Bordet; Vinden fløtter Skildt. Vilhelm Rode kom til Middag og efter at vi
havde spiist læste jeg ”Løgtemændene ” og Guldskat som begge syntes at tiltale.
Jørgen Kock fra Randers var her. Hans Kone og Peter Kock med Kone ere i Norge
ved Sandefjord. [...]” (22)
Så skal vi igen gøre et
spring i tid, nemlig til nytårsdag, fredag den 1. januar 1869, før vi atter
støder på Jørgen Hansen Kochs navn direkte nævnt i Andersens dagbøger:
”[...] Hos Fru Koch til
Middag, lille Jørgen sagde Verset for mig jeg havde skrevet til Onkel Peters
Sølvbryllup. Der var Jørgen Koch fra Randers. [...]” (23)
Efter en
udenlandsrejse, som strakte sig fra 16. september 1869 til 11. marts 1870,
flyttede Andersen ved hjemkomsten først nogle dage ind på Hotel d’Angleterre,
for derefter at bo otte dage i familien Melchiors lejlighed på Højbro Plads, og
efter nogle dages feriebesøg på godset Holsteinborg tog han ophold på Melchiors
landsted ”Rolighed” på Østerbro, hvor han blev boende fra 19. juli til 19. september
1870. Han foretog jævnligt ture ind til byen, mest for at besøge venner og
bekendte, og i reglen også for at spise middag hos sine gode venner, deriblandt
familien Koch. Men i august 1870 foretog han også daglige ture ind til byen, for at følge med i indretningen af sin
nye lejlighed hos Frøknerne Rossing i Tordenskjoldsgade. Efter hjemkomsten til
”Rolighed” fik han besøg af sin gode veninde, Fru Koch. Herom noterer han i
dagbogen for torsdag den 4. august 1870:
”[...] jeg blev aldeles
kogt paa Hjemtouren, saa heed var Luften. Hjemme Besøg af Fru Koch; fulgte hende ind i Rosenvænget.
[...]” (24)
Dagen efter er Andersen igen på en tur ind til byen, og herom
noterer han fredag den 5. august 1870 bl.a. følgende i dagbogen:
”[...] Klokken to kjørte
jeg ind til Byen 26 Grader i Skyggen. Gik fra Østergade til Ny Vestergade og
var i et Vand af Varmen. Læste ”Lykke
Peer” ud hos Fru Koch. Jørgen Koch, Kone og Børn fra Randers vare der. Jeg
kjørte ind med Sporvogn. Gik om Aftenen i Haven i tynde Klæder, Blikstille og
Maaneskin.” (25)
Lillejuleaften, fredag den 23. december 1870 noterer Andersen bl.a.
følgende i dagbogen:
”[...] Middag hos
Kochs, der kom Telegram at Jørgen med Familie kom iaften seent. [...]” (26)
Fredag den 30. december
1870 noterer Andersen bl.a. følgende i sin dagbog, som i øvrigt viser, at
Jørgen Koch med kone og børn fortsat opholdt sig i København:
”[...] Hos Fru Koch til
Middag var begge Sønnerne med deres Koner og Børn. Henny kom der Brev fra han
ligger anden Gang paa Lazareth i China for Feber. Gik i Studenterforeningen til
Juletræ. [...]” (27)
Torsdag den 5. januar
1871 noterer Andersen i dagbogen, at han var i Det kgl. Teater, hvor han traf
Peter og Jørgen Koch, og dagen efter, fredag den 6. januar 1871, noterer han
bl.a. følgende:
”[...] Derpaa Besøg af
Adjunct Jørgen Koch fra Randers han reiser iaften hjem med Iisbaad over Beltet.
Gav hans to Smaapiger Ida og Ellen de af Frølich illustrerede Eventyr som udkom
ved Juul. [...]. Middag hos Fru Koch. [...]” (28)
Vi er nu nået hen i
marts 1871, og fredag den 3. marts har Andersen bl.a. noteret følgende i sin
dagbog:
”[...] Middag hos Fru
Koch. Imorgen tidlig reiser Jørgen Kochs Kone og to smaa Døttre hjem over land
til Randers, der nu kun [er] en Dag-Reise. [...]” (29)
I sin dagbog for mandag den 24. juli 1871 har Andersen bl.a. noteret
følgende:
”[...] Mens jeg sad hos Minet
blev det Torden og Skylregn; jeg maatte laane en Paraply for at slippe med min
nye Hat og de tynde Støvler hen til Fru Koch, her var Jørgen Koch fra Randers
med Kone og to Døttre. Peter Kochs Kone har for 14 Dage siden faaet endnu en
Søn; hun var oppe og kom ind for at hilse paa mig. [...]” (30)
Fredag den 29. december
1871 har Andersen bl.a. noteret følgende i dagbogen:
”[...] Middag hos Fru
Koch; Sønnen Jørgen fra Randers er her i Besøg, der er desuden Octavius Hansen
med Kone og Børn, [...]” (31)
Nu er vi rykket frem
til fredag den 29. marts 1872, hvor Andersen bl.a. har noteret følgende i sin
dagbog:
”[...] Middag hos Fru
Koch, Jørgen Koch fra Randers var indtruffet iaftes. [...]” (32)
Sommeren 1872 opholdt
Andersen sig i flere omgange på ”Rolighed” på Østerbro, men foretog jævnligt
køreture ind til byen. Onsdag den 14. august noterer han:
”[...] kjørte med
Sporvogn hen til Fru Koch, traf der Jørgen Koch som reiser hjem iaften spiiste
Frokost der, [...]” (33)
Endnu et spring i tid,
før vi atter ser Jørgen Hansen Koch nævnt ved navn i Andersens dagbog, nemlig
første nytårsdag, torsdag den 1. januar 1874, hvor han fik besøg af ”Lærer Koch
fra Randers” (Dagbøger X, p. 197). Så
går der igen en rum tid, før vi atter støder på lærer Kochs navn i Andersens
dagbøger, denne gang fredag den 23. oktober 1874:
”[...] Middag hos Peter
Koch (hans Moder Fru Koch er i Besøg hos den anden Søn ovre i
Randers) [...]” (34)
Og nok et tidsspring frem, denne gang til 1.
nytårsdag, fredag den 1.januar 1875, hvor Andersen bl.a. har noteret følgende i
dagbogen:
”[...] Nu kjørte jeg
med Christian hen til Fru Koch hvor jeg tilbragte Middagen. Capitain Henny Koch
og Læreren fra Randers Jørgen Koch vare hjemme. [...]” (35)
Endelig skal her anføres
den sidste gang læreren fra Randers, Jørgen Hansen Koch, nævnes i Andersens
dagbøger, nemlig kort tid før den dødsmærkede digter sov ind onsdag den 4.
august 1875. I dagbogen for torsdag den 22. juli 1875, er der efter Andersens
diktat bl.a. noteret følgende af Fru
Melchior i hans dagbog:
”[...] Fru Koch og Anna
vare her. Hun har sine Børn her fra Randers og endnu den norske Hofdame. Meget
tidlig iseng. [...]” (36)
Så mange – eller så få – var notaterne og
ordene i Andersens dagbøger om Jørgen Hansen Kochs og Ida Kochs førstefødte
søn, lærer og senere overlærer i Randers,
Jørgen Hansen Koch.
H.C.Andersen og Peter Frederik Koch
Fødslen af ægteparret Koch seniors to senere børn, Peter Frederik
Koch, født 22. april 1832, og Hans Henrik Koch, kaldet Henny eller Henni, født
28. december 1836, har Andersen derimod slet ikke nævnt eller omtalt.
Børnefødsler hørte nok heller ikke til det, der optog ham allermest i hans unge
år, hvor han hovedsagelig var optaget af sig selv og sine personlige
oplevelser, bekymringer og store ambitioner om at skabe sig en karriere som
digter og forfatter. Dette var jo netop også, hvad hans moderlige veninde, Fru
Henriette Wulff, bebrejdede ham, idet hun simpelthen ikke tiltroede ham evner
til det, og desuden heller ikke fattede, hvad det var, der drev ham fremad mod
det store mål, han havde sat sig i og med sit eget liv: Nemlig gennem en
skildring af sit eget livs oplevelser og begivenheder at fortælle sine
medmennesker, at der er en kærlig Gud, der fører alt til det bedste, og at
livet selv er det største eventyr, der findes. Det skal dog retfærdigvis
tilføjes, at Fru Wulff modererede sin opfattelse af Andersen en smule,
efterhånden som hun indså og erkendte, at han faktisk blev en bedre forfatter,
end hun oprindeligt havde forestillet sig muligheden af. Men hans virkelige
format som digter og forfatter, var hun ikke i stand til at begribe eller
forstå.
Imidlertid blev ægteparret Kochs næstældste søn, Peter Frederik Koch,
som nævnt født den 22. april 1832, og parret havde nu to sønner på henholdsvis
ca. 2 år og nyfødt. P.F.Koch blev student 1850, cand. jur. 1857 og samme år
assistent i Justitsministeriet, 1864 fuldmægtig samme sted, 1871 assessor i
Kriminal- og Politiretten, 1878 i Overretten, 1885 i Højesteret, og 1887
udnævnt til Justitiarius.
Justitiarius i Højesteret Peter
Frederik Koch (1832-1907).
Billederne tilhører Karsten Koch
(f.1938)
Peter Frederik Koch
(1832-1907) giftede sig i 1859 med Adamine Vihelmine Mathilde Koch, f. Hauch (1831-1910),
en datter af digteren Johannes Carsten Hauch (1790-1872), lektor i
naturvidenskab ved Sorø Akademi og Frederikke Elisabeth (Renna) Hauch, f. Brun
Juul (1811-96). Parret giftede sig 19. april 1859 og fik ialt 8 børn, hvoraf
Mathilde var nr. 2. ud af 5 piger og 3 drenge. Renna Hauch begik i øvrigt
selvmord efter en natlig samtale med svigersønnen, Sjællands biskop Th. Skat
Rørdam (1832-1909). Det var hendes barnebarn, Inger Marie Koch, som den næste
morgen fandt hende hængt i en vinduespost i sit hjem.
Omtalen af Peter Frederik Koch i Andersens
dagbøger
Den 22. april 1832 havde ægteparret Jørgen Hansen Koch og Ida Koch
som flere gange nævnt fået deres andet barn, sønnen Peter Frederik Koch, navngivet
efter sin morfar, Peter Frederik Wulff, men denne dattersøn nævner Andersen
først i 1835, og da sammen med den ældre broder, Jørgen Hansen Koch. Det sker i
brev af 16. marts 1835 til Jette Wulff, som da opholdt sig i Rom i Italien:
”[…] Moderen beder mig
sige at paa Udstillingen kommer tre Büster i Gips af Bissen, der forestille
Thieles mindste Datter, samt de søde Børn Peter og Jørgen, Peter skal see meget
skjelmsk, Jørgen uendelig klog ud. […]” (37)
Til venstre ses P.F.Koch i sin
dagligstue.
Til højre er han sammen med hunden
Puk i sit sommerhus ved Ellekilde.
Billederne er fotograferet af hans
datter Inger Marie Koch omkring år 1900. Tilhører familien Koch.
Til venstre ses P.F.Koch i sit
arbejdsværelse.
Til højre et portræt af ham taget
i hans sommerhus ved Ellekilde.
Billederne er fotograferet af
Inger Marie Koch omkring år 1900. Tilhører familien Koch.
I Andersens dagbøger nævnes Peter Frederik Koch i reglen
som ”Den unge Koch”, ”Peter” eller ”Peder”, men først sent, nemlig 1. februar
1861, og da i forbindelse med sin førstefødte søns, Jørgen Hansen Kochs, fødsel
mandag den 28. januar 1861:
”[…] Den unge Kock har
i Mandags faaet en Søn. […]” (38)
Fredag den 11. oktober 1861 har Andersen
bl.a. noteret følgende i sin dagbog:
”[...] Middag hos Kock, det var Fru Kocks Fødselsdag.
[...]” (39)
Mandag den 24. februar 1862 døde Andersens mangeårige ven, digteren
B.S.Ingemann, som han havde kendt siden sin ungdom, og hvis litterære
opfattelse og vurderinger, han satte stor pris på. Tirsdag den 4. marts rejste
Andersen til Sorø, for at deltage i Ingemanns bisættelse og begravelse. Inden
bisættelsen stod den åbne kiste med Ingemanns lig i dennes stue, hvor Andersen
havde lejlighed til at konstatere, at den afdødes ansigt, ”var som et Billed af
det i dødt Leer”.
Tirsdag den 1. april
1862 var det dagen før Andersens 57 års fødselsdag, og da fik han bl.a. besøg
af fru Koch, som ville ønske ham tillykke med morgendagen, den 2. april.
Adamine
Vilhelmine Mathilde Koch, f. Hauch (1831-1910).
Billedet til venstre er
fotograferet af Inger Marie Koch omkring år 1900. Tilhører familien Koch.
Billedet til højre er af ukendt
oprindelse. Det tilhører Karsten Koch (f. 1938)
Fredag den 9. maj 1862
noterer Andersen i dagbogen:
”Middag hos den unge
Kock med hans Svigerfader Conferentsraad Hauch.” (40)
Fra den 2. juni til 17.
juli 1862 var Andersen på successivt sommerophold på Basnæs, Holsteinborg og
Lerchenborg og via Roskilde tilbage til København. I dagene 17.-23. juli boede
han i seks dage på Hotel d’Angleterre på Kgs. Nytorv. Herfra afrejste han den
23. juli på endnu en stor udenlandsrejse, som via Tyskland og Schweiz denne
gang i hovedsagen gik til Spanien, som han ankom til den 6. september og
opholdt sig til 30.december, hvor han på hjemrejsen gjorde ophold i Frankrig,
her særlig i Paris. Derfra fortsatte han den 20. marts 1863 via Tyskland og
hjem til København, hvortil han ankom den 31. marts 1863.
Inden sin afrejse på
Spaniens-turen, havde Andersen spist middag hos fru Koch, og herom noterer han
i dagbogen for lørdag den 19. juli 1862 bl.a. følgende:
”[…] Middag hos Kocks,
hvor Peter Wulffs var, gik ikke med dem paa Slottet, sidder hjemme, tænker paa
at min Levetid snart er endt.” (41)
Tirsdag den 22. juli
1862 gik Andersen omkring til sine københavnske venner, deriblandt Kochs, for at sige farvel, før han næste dag
afrejste med Spanien som mål:
”[…] Nu er jeg træt af
at være her; jeg har sagt Levvel til Alle, jeg gaaer om som hørte jeg ikke længer
til dette Sted og disse Mennesker; saaledes maa en Afdød føle sig kunde han
gaae om, de troe han er af sted, og saaledes ogsaa mig! ”er De her endnu!”
siger man! Sagt Farvel hos Thieles og Thybergs, Kocks; […]” (42)
Fru Koch nøjedes dog
åbenbart ikke med det ovennævnte farvel fra Andersens side, men mødte op på
Hovedbanegården næste dag, onsdag den 23. juli 1862:
”[…] Paa Banegaarden,
da jeg alt var i Vognen kom Fru Kock og sagde hjertelig Lev vel; […]” (43)
Under Spaniensrejsen
korresponderede Andersen jævnligt med sine venner og bekendte hjemme i Danmark,
deriblandt ikke mindst fru Koch. Han vendte tilbage og var i København den 31.
marts 1863, hvor han atter indlogerede sig hos fru Anholm i Nyhavn 67. Fredag
den 3. april 1863 noterede han i dagbogen:
”Vesitter hele
Formiddagen, Brev fra Clara Heinke. Middag hos Kocks læste der mine glødende
Digte.” (44)
På den tid skrev Andersen på sin Spaniens-rejse, som han ifølge
dagbogen endte første skrivning af mandag den 18. maj 1863. Fredag den 22. s.m.
læste han op af sit manuskript hos familien Koch, og det gentog sig ugen efter,
hvor han undtagelsesvis spiste til middag om onsdagen den 27. s.m. Han var der
igen om fredagen, den 29. s.m., hvorom han har noteret i dagbogen:
”[…] Middag hos Kocks
hvor jeg læste Granada. […]” (45)
Fredag den 12. juni
1863 noterer Andersen følgende i sin dagbog:
”[…] Fru Kock var reist
til Jylland men jeg var hos Peter Kock.” (46)
Fredag den 14. august
1863 noterer Andersen bl.a. følgende i dagbogen:
”[...] Middag hos Kocks
hvor Sønnen Jørgen fra Randers var her med Kone og to Døttre, desuden Peder med
Kone og en Lieutenant Skoustrup med Kone. –” (47)
Fredag den 9. oktober
1863, noterer Andersen:
”Smukt Veir. Ikke
rigtig i Befindendet. Til Middag hos Kocks var Billedhuggeren Bissens, Konen,
en Søster til Maleren Sonne, fandt jeg anderledes livlig end før, ogsaa Sønnen
var mere talende; jeg læste lidt op af ”I Spanien”. (48)
Den 9. nov.1863 udkom
Andersens nyeste opus, rejseskildringen
I Spanien, og som
sædvanligt forærede han nogle frieksemplarer til venner og bekendte. Lørdag den
7. november 1863 noterer han bl.a. følgende i sin dagbog:
”Foræret Exemplarer [væk] af min Bog I Spanien. Middag hos Peter
Kock, sammen med Waage og den norske Dame, [...]” (49)
Fredag den 4. marts 1864 spiste Andersen, som så mange fredage før,
middag hos familien Koch. Herom har han noteret følgende i dagbogen:
”[...] Middag hos
Kocks, Peder Kock er for mørk og ikke stemt i politisk Retning. Jeg gik ikke i
Thearet, men hjem i min varme Stue og til dolce farniente.” (50)
Fredag den 18. marts
1864:
”[...] Middag hos
Kocks, hvor Hr Peder Kock først kom hjem Klokken halv 6, Nøglerne til
Viinkjælderen havde han hos sig, saa vi maatte drikke Vand. Det var en meget
forsinket Middag. [...]” (51)
Fredag den 6. maj 1864:
”[...] Til Middag i Dag
hos Kocks laae Peter Kock, Wilhelm Rothe var med til Bords og ret behagelig.”
(52)
Dagbogen 1865 og 1866
Lørdag den 22. april
1865:
”Peter Kocks
Fødselsdag. [...]” (53)
Fra den 28. august til
14. september 1865 opholdt Andersen sig hjemme i København, hvor han med et par
afbrydelser havde logeret hos Madam Anholm i Nyhavn 67 siden 1. oktober 1848.
Andersen havde planlagt en ny og længerevarende Sverigesrejse, som han skulle
påbegynde lørdag den 14. september 1865. Den 4. september 1865 noterer den nu
60-årige digter følgende i sin dagbog:
”[...] Til Middag var jeg hos Kocks. [...]. Hos Kocks var
ogsaa Vilhelm Rodes Slesvigere, desuden Brødrene Rode, Vaage og Digteren Pastor
Hostrup, ved Bordet holdt han Tale, ligesaa Peter Kock, denne var med stærke
Udtryk. [...]” (54)
Fredag den 20. oktober
1865 har Andersen bl.a. noteret følgende i dagbogen:
”[...] Middag inde hos
Peter Kock, jeg vilde i Casino for at see et mindre bekjendt Stykke, men der er
det for daarlig Komedie, jeg gik i Kongens Theater og saa tre Acter igjen af
Prindsessen i den sovende Skov.” (55)
9.-29. september 1866
opholdt Andersen sig på familien Melchiors landsted ”Rolighed” på Østerbro.
Mandag den 10. september 1866 noterer han bl.a. følgende i sin dagbog:
”[...] Jeg kjørte med Melchiors
Vogn til Byen, blev bareberet friseret, vekslet Penge, bestilt nye Klæder; gik
til Martin Henriques og derpaa til Slottet; den unge svindsotige Barnefleth
havde Cuur, tog koldt og kjedeligt mod mig, troede ikke at jeg i Dag vilde
komme ind, jeg gik da for ikke at vente, og besøgte de unge Kocks hvor jeg fik
Salep; gik paa Slottet, Audiensen blev hævet, jeg gik og skrev mig hos
Kronprindsen, lagde Kort hos Grevinde Reventlau, da Dronningen var ude; [...]”
(56)
Fredag den 18. januar
1867:
”[...] Ude hos Kocks
var ogsaa Sygdom i Dag! Peter laae. [...]” (57)
Fredag den 25. januar
1867:
”Besøgt Fru Kock, Peter
ligger endnu. Det er meget daarligt med Fru Marstrand, Fru Collin og Henriques
ligge, der er saa megen Sygdom i Byen at Lægerne have mere travlt end i den
værste Kolera Tid. [...]” (58)
Mandag den 11. februar
1867:
”Gik til Brosbøll i
Kongens Bibliothek for at sige ham Samtalen mellem Hertz og mig i Andledning af
Ansøgningerne til det ankerske Legat; besøgt derpaa Fru Kock, Sønnen Peter er
nu i god Bedring; [...]” (59)
Fredag den 15. februar
1867:
”[...] Hos Kocks hvor
nu Sønnen Peter er saa temmelig rask. [...]” (60)
Det var ikke altid kun
Andersen, der aflagde besøg hos familien Koch, men det hændte lejlighedsvis
også, at f.eks. Fru Koch eller Peter Koch aflagde Andersen besøg hjemme i hans
lejlighed hos Fru Anholm i Nyhavn. Se f.eks. Dagbøger VII, p. 334.
Torsdag den 26. marts
1868:
”Solskin men koldt;
besøgt Kocks, Peder loe af Thrymsqviden, saa Taarerne brast ham ud af Øinene.
[...]” (61)
Fra 28. oktober 1866
til 16. juni 1869 logerede Andersen hos Frk. Thora Hallager i Lille Kongensgade
1., 3. sal, på hjørnet af Kongens Nytorv.
Om fredagen, den 5.,
19. og 26. marts 1869 spiste Andersen som sædvanlig middag hos Fru Koch.
(Dagbøger VIII, pp. 186, 189, 190).
Fredag den 2. april
1869 var det Andersens 64 års fødselsdag, og som sædvanligt fik han mange
besøgende, som ønskede at gratulere ham. Men han svigtede ikke sin
fredags-middag hos familien Koch, hvor Fru Koch i dagens anledning havde sørget
for en festmiddag. Herom noterer Andersen i dagbogen:
”[...] Middag hos Fru
Koch her var Etatsraad Thiele, Conferensraad
Hauch, Professor Roed og flere. Peter Koch udbragte min Skaal og talte om de fire
Generationer af Familien jeg havde levet med. Hauch udbragte ogsaa min Skaal.
[...]” (62)
Onsdag den 26. maj 1869 noterer Andersen bl.a. følgende i dagbogen:
”varmt Solskin, kold
Blæst. Besøgt forgjæves Helga Price født Collin, Vesit hos Fru Ørsted da jeg til Middag skal til de
unge Kochs. Her var ungt Selskab
Klokken halv otte var jeg hjemme meget træt.” (63)
Fredag den 4. juni 1869 noterer Andersen i dagbogen:
” Sovet uroligt, drømt
om en Hund som flængede min Frakke. Sendt Brev til Fru Melchior. Pakket
ind. Middag hos Fru Koch, der er noget rørende i at hun naar jeg siger
Velbekomme svarer Tak! ”Ven Andersen!” kalder hun og Børnebørnene mig. Det er
Regnveir og koldt.” (64)
Herefter er der et
stort spring i tid, før P.F.Koch igen omtales eller nævnes direkte i dagbogen.
Det hænger sammen med, at Andersen i perioden 26. maj til 18. marts 1870 dels var
på sin indenlandske sommerrejse og dels foretog en større udenlandsrejse, som
strakte sig fra 26. september 1869 til 11. marts 1870. Fredag den 18. marts
1870 var Andersen igen middagsgæst hos familien Koch, og herom noterer han
bl.a. følgende i sin dagbog for denne dato:
”Besøgt Billes og Enken
Fru Hertz. Middag hos Peter Koch som nu er Politimester, sammen med Etatsraad
Krone & - Udmærket Middag og mange Slags Viin. [...]” (65)
Fredag den 8. juli
1870:
”[...] Middag hos Peter
Koch læste hvad jeg har færdigt af Lykke Peer, der særdeles tiltalte, men jeg
var aldeles hæs efter Læsningen og kom udmattet hjem. Skrev om Aftenen.” (66)
Den 19. september 1870
flyttede Andersen ind i søstrene Marie Charlotte og Emerentze Rossings Hotel garni ”Kronprindsesse
Lovisa”, Tordenskjoldsgade 17. 1. sal, hvor han fik to værelser til sin
disposition. Her boede han til 29. april 1871.
Fredag den 14. oktober
1870:
”[...] Middag hos Fru
Koch. Jeg læste der den største Deel af Lykke
Peer, Bogen ud; Peder Koch syntes særdeles glad og sagde mig varme Ord.”
(67)
Fredag den 28. oktober 1870 noterer Andersen i dagbogen bl.a.:
”[...] - Middag hos Ida
Koch; Peter er høist hjertelig og elskværdig mod mig, Folk sige, han er kold og
sær; jeg forstaaer det ikke. Børnene slutter sig til mig, Fru Koch har tillært
dem at kalde mig "Ven Andersen". [...]” (68)
Fredag den 3. december
1870:
”[...] Meget nerveus og
mat; jeg kunde neppe holde mig sammen i Studenterforeningen og vendte om da jeg
vilde gaae til Collins, endelig overvandt jeg mig og gik derhen, følte mig
derefter lidt stærkere og tilbragte Middagen hos Fru Koch; Peter Koch meente at
Lykke Peer ikke burde døe, men prøve nogle Kampe og dog blive Lykke Peer. Havde
varme i mit Soveværelse.” (69)
På årets næstsidste dag, fredag den 30. december 1870, er Andersen igen
middagsgæst hos familien Koch, og herom noterer han følgende i dagbogen:
”[...] Middag hos Kochs
med Jørgen og Kone fra Randers; [...] Hos Fru Koch til Middag var begge
Sønnerne med deres Koner og Børn. Henny kom der Brev fra han ligger anden Gang
paa Lazareth i China for Feber. [...]” (70)
Fredag den 6. januar
var Andersen atter til middag hos Fru Koch, hvor sønnerne Jørgen og Peter Koch
med koner og børn også var. Dagen før havde han været i Det kgl. Teater, og her
havde han mødt Jørgen og Peter Koch, og om lørdagen den 7. januar var han igen
i Det kgl. Teater til forestillingen ”Alferne”, og her traf han sammen med
Peter og Mathilde Koch. Andersen var i øvrigt stærkt påvirket af, hvad der
foregik i krigen mellem Frankrig og Tyskland. (71)
Fredag den 24. marts
1871:
”[...] Middag hos Fru
Koch; hvor [er] hun mild og hjertensgod, Søn og Svigerdatter saa inderlige, jeg
bliver her ret veltalende, alle Børnebørnene kalde mig Ven Andersen, de faae
hver Fredag Kager som jeg skal udlevere men Fru Koch er Giverinden. [...]” (72)
Påskedag, søndag den 9.
april 1871, noterer Andersen bl.a. følgende i sin dagbog:
”[...] Middag hos
Henriques; gik tidlig hjem, som jeg sad ved den tændte Lampe ringede det. Peter
Koch var tilfældigt gaaet Feil, han vilde ind til Tandlægen og traf nu mig.”
(73)
Mandag den 24. juli
1871 har Andersen bl.a. noteret følgende i sin dagbog:
”[...] Mens jeg sad hos Minet
blev det Torden og Skylregn; jeg maatte laane en Paraply for at slippe med min
nye Hat og de tynde Støvler hen til Fru Koch, her var Jørgen Koch fra Randers
med Kone og to Døttre. Peter Kochs Kone har for 14 Dage siden faaet endnu en
Søn; hun var oppe og kom ind for at hilse paa mig. [...]” (74)
I 1873 var Andersen begyndt at mærke den sygdom, der skulle vise
sig at være alvorlig, men som foreløbig udviklede sig langsomt. Fredag den 28.
februar 1873 noterer han i dagbogen bl.a.:
”Graat, men mildt Veir;
altid ondt i Underlivet til Høiere. Dr Collin undersøgte og meente det var
Vinde i Stor-Tarmen, Emil Hornemann som kom til da jeg vilde kjøre ud foreslog
tilaften Børnepulver og Kameelthee. – Jeg var søvnig, træt, kjed af Dagen, Hos
Fru Koch fandt jeg mig lidt oplivet, Sønnen Peter fulgte mig hjem [...]” (75)
Andersens
helbredstilstand forværredes ganske langsomt, med dage, hvor det gik nogenlunde
godt og andre, hvor han følte sig meget sløj og utilpas. Fra 9. september 1873
havde han boet hos søstrene Ballin, som havde overtaget pensionatet i Nyhavn 18
efter Thora Hallager. Fredag den 19. september 1973 noterer han bl.a.:
”[...] 4½ kjørte jeg hen til Fru Koch til Middag;
der havde endnu ikke været Storke-Besøg. Peter Koch kjørte mig hjem, jeg blev
meget træt og kortaandet ved at sige op af vor Trappe, men følte mig dog
tilfreds ved at have været ude. [...]” (76)
Fredag den 10. oktober 1873 noterer Andersen bl.a. følgende i dagbogen:
”[…] Kjørt hen til Fru Koch, Henny er blevet Capitain; den unge Fru Koch
var med til bords efter Barselsengen, Peter Koch kjørte med mig hjem.
Ved hvert andet Trin paa Trappen hvilede jeg og kom saaledes mindre stakaandet
end ellers ind i min Stue.” (77)
Fredag den 24. oktober
1873:
”[...] Middag hos Fru
Koch sammen med Fru Wulff fra Rosenvænget. Peter Koch kjørte mig hjem; det gik
nogenlunde op ad Trappen.” (78)
Fredag den 8. maj
1874:
”Følt mig nerveus og
ilde, kun sovet lidt, kom ikke ud at gaae; først henimod Middag gik jeg til
Torvet, tog en Vogn og kjørte til Fru Koch, hun havde ikke sagt mig at hun den
Dag havde stort Selskab, det hun ikke pleier at have, jeg blev nerveus, afficeret,
vilde hjem; jeg var ikke paaklædt til stort Selskab, jeg skjulte ikke min hele
pinlige Stemning, det gjorde hende ondt saae jeg, hun var inderlig bedrøvet;
”jeg burde have underrettet Dem der om!” sagde hun. Jeg satte mig ind i Peter
Kochs Stue til de Alle kom. Det er jo kun Børn Alle De kjende! Sagde Fru Koch.
Ja det var Børn, nemlig Vilhelm Bissen med Kone, Octavius Hansen med Kone,
Capitain Bruun med Kone født Rottbøll fra Børglum & - Capitain er mig en Gaade, han er den
eneste af Familien, jeg slet ingen Forestilling har om, hvilken Natur han er,
eller hvilken Begavelse. Kom træt hjem.” (79)
Fredag den 23. oktober
1874:
”[...] Middag hos Peter
Koch (hans Moder Fru Koch er i Besøg hos den anden Søn ovre i
Randers). [...] (Hos Koch sammen med Digteren Richard, samt Wilhelm Rode
og hans Fader.) Igaar Nat Krampe i benene.” (80)
Torsdag den 5. november
1874 fik Andersen besøg af Peter Koch, som inviterede ham til middag hos sig
næste dag, fredag den 6. november, men Andersen må have takket nej til
invitationen, for det ses ikke af hans dagbog, at han har efterkommet
invitationen. Om fredagen følte han sig iøvrigt temmelig dårlig og utilpas, og
blev – meget imod sin sædvane – hjemme, hvor han i løbet af dagen blev tilset
af sine to læger, Emil Hornemann og Theodor Collin. (Dagbøger X, pp. 352-53)..
Peter Koch viste sig i den følgende tid på forskellig måde hjælpsom
overfor Andersen, og ikke mindst i spørgsmålet om den statue, som
billedhuggeren Saabye havde givet udkast til, men som Andersen slet ikke kunne
lide. Grunden hertil nævner han faktisk i sin dagbog for lørdag den 19. maj
1875:
”Kom heller ikke ud i
Dag; sov daarlig i Nat, Dagen lyste før jeg lukkede Øinene. Besøg af Saaby, hvis Skitze til min Statue jeg
ikke kan udstaae, da den minder om gamle Socrates og den unge Alcibiades. Jeg
kunde ikke sige ham det men nægtede at sidde eller i det hele i Dag at tale med
ham. Jeg blev mere og mere oprørt i Sindet. Saaledes saae Fru Koch mig og gik
strax ind paa Academiet og fik Maleren Roed, der er i Comiteen [til] at komme
til mig, han syntes heller ikke om Sobys Gruppe, den lange Dreng ligge mig
heelt op i Skrevet, han læste mig sin Indsigelse mod den og gav Løfte om at
kjæmpe imod at den kom under den Form. En Fortræd er det at ingen af
Billedhuggerne kjende mig og vide om min Personlighed.[...]” (81)
Andersen havde
vanskeligt ved at slippe problemerne med Saabyes statue af ham, og de fortsatte
med at plage ham i den følgende tid. Det ses ikke mindst af dagbogen for søndag
den 30. maj 1875, hvor han bl.a. har noteret følgende:
”[...] Vermehren, Maleren, kom ind til mig,
Peter Koch havde talt med [ham], han var aldeles enig med mig om min Opfattelse
af Sobys Skitze og lovede at den skulde ikke komme, idet det mindste under
denne Form, den lange Dreng skulde blive et lille Barn, der tydede Barnesjælen
og det skulde faae en smukkere Plads. Han talte roligt, deeltagende og bestemt
og jeg stoler paa hans Tilsagn. [...]” (82)
Så sent som søndag den
6. juni 1875 har den stadig sygdomsplagede Andersen noteret i dagbogen, at han
fik besøg af Peter Koch (Dagbøger X, p. 461), og hermed slutter omtalen af hans
ven gennem mange år. Den 12. juni 1875 forlod Andersen for sidste gang sin
bolig hos Frøknerne Ballin i Nyhavn 18 og tog ophold på familien Melchiors
landsted ”Rolighed”, hvor han døde to måneder efter.
H.C.Andersen og Hans Henrik Koch, ”Henni”
Omkring nytårstid 1835 var fru Wulff blevet alvorligt syg, og efter
et langt sygeleje døde hun 5. september 1836, og det er klart, at en så markant
personlighed som fru Wulffs bortgang, fik indflydelse, ikke kun på hendes
nærmeste kære, men på hele familien og dennes store omgangskreds. Efter
moderens død tog Jette Wulff sin tilflugt til søsteren, Ida Koch, i Ny
Kongensgade, og Andersen adresserede i den periode i hvert fald et af sine
breve til hende dér. Men at Andersen og Jette Wulff regnede sig selv som en
slags søskende, fremgår af, at han i sine breve til hende eksempelvis
underskrev sig som ”Broderen”, ”Deres broderligt hengivne”, ”Broderen og
Digteren ligesom De vil, ogsaa begge Dele!”, ”Deres tredje Broder”, ”Den
poetiske Broder!”, ”il fratello”. Det sidstnævnte skyldtes, at den om
muligt endnu mere rejseglade Jette Wulff, som kort forinden selv havde været i
Italien, i den periode ofte underskrev sine breve til Andersen med f.eks. ”La
sorella”, ”come sempre la sorella”. Jette Wulff var i øvrigt i besiddelse af gode kundskaber, ikke
mindst sprogkundskaber, og talte og skrev så vidt vides både tysk, engelsk,
fransk og italiensk. (83)
Men Fru Wulff kom ikke til at opleve sin datter Ida Kochs nedkomst med
sit tredje barn den 28. december 1836, sønnen Hans Henrik Koch, hvis
kælenavn blev ”Henni”. Han nævnes og omtales dog først i Andersens dagbog for
fredag den 11. september 1863. På den tid var det almindeligt, at Andersen
sædvanligvis spiste til middag hver fredag hos familien Koch. Det skal vi vende
tilbage til i kronologisk rækkefølge. (84)
Ægteparret Jørgen
Hansen Koch og Ida Kochs tredje og sidste barn, er som nævnt Hans Henrik Koch,
kaldet ”Henni”, født 28. december 1836. Han blev allerede i sit 7. år
indskrevet til kadet og var som dreng i 1847 og 1849 med på et par togter til
søs med marinens skibe. Han blev derefter søkadet, løjtnant 1856, kaptajn 1873,
kommandør 1885 og kontreadmiral 1893, senere viceadmiral. Han giftede sig 1877
med Ragnhild Koch, f. Finsen, født 5. august 1858-død 19. juli 1880, og parret
fik to sønner: Harald Koch (1878-1936) og Ragnar Koch (1880-1946). Henni døde
24. september 1903.
Den første gang i Andersens dagbøger, hvor vi hører om den Hans Henrik
Koch, kaldet ”Henny” eller ”Henni”, som da var knapt 27 år, er mærkværdigvis
først fredag den 11. september 1863:
”Middag hos Kocks,
Henny er paa Lyst-Seilads. Lille Jøng ¿: Jørgen meget indladende.” (85)
Hans Henrik Koch (Henni)
(1836-1903).
Billedet til venstre er
fotograferet af Inger Marie Koch omkring år 1900. Tilhører familien Koch.
Billedet til højre er af ukendt
oprindelse, men det må være fra 1870’erne,
og det tilhører Karsten Koch
(f.1938)
Den 15. november 1863
døde kong Frederik VII i Glücksborg i Sønderjylland, og den 2. december blev
hans båre ført til København, og her lå kongen på castrum doloris på
Amalienborg til den 18. december, hvor båren blev ført til Roskilde for at
bisættes i Roskilde Domkirke. Andersen, der i mange år havde været god ven med
kongen, deltog i sørgehøjtideligheden sammen med hele det øvrige establishment
af adel, borgere og kulturpersonligheder. Begivenheden er detaljeret beskrevet
af Andersen i hans dagbog for fredag den 18. december 1863, hvori der berettes
om, hvordan kongens kiste førtes i optog gennem København. Selv havde han taget
opstilling ved et vindue i Studenterforeningens stueetage, hvor også Fru Koch
og Mathilde Koch, f. Hauch, havde fået en plads, og herfra betragtede man det
forbipasserende optog.:
”[…] Nede hvor vi stode
i Studenterforeningen var Fru Møller (Svigermoder til Jørgen Koch og Samwer, Prindsregent Ministeren.) Da
Liigvognen nærmede sig gik Hartmann og jeg ud paa Gaden tæt hen til Toget og
saae det nær ved; Henny Koch gik tæt ved Kongens Vogn. […]. Henny Koch der
havde gået ved Kongens Vogn, fortalte at Kongen flere Steder hvor de havde
holdt og Folk blottede deres Hoveder [havde] bedet dem, sætte Hattene paa i den
Kulde. Et Par gamle Koner havde grædt frygtelig og raabt: Farvel du gode gamle
Konge.” (86)
Herefter skal vi helt
frem til pinsedag, søndag den 15. maj 1864, før vi igen støder direkte på Hans
Henrik Kochs navn i Andersens dagbøger. Det sker i forbindelse med nogle
notater om at de danske skibe, som havde deltaget i slaget ved Helgoland den 9.
maj s.å., nu efter våbenstilstanden var trådt i kraft den 12. maj, vendte hjem
til Københavns Havn. Hjemkomsten var et tilløbsstykke, og Andersen var blevet
inviteret til at overvære skibenes ankomst ombord på dampskibet ”Flora”:
”[…] Paa Jylland saae
jeg Henny Kock hilsede, fik Gjenhilsen, blev rørt til Taarer og saa hører jeg
siden han slet ikke har seet mig. Klokken blev tre før jeg kom i Land, jeg gik
ud til Kocks i Haab om at Henny kom og da vilde blive der til Middag, han kom
og jeg hørte at det ikke havde været Tilfældet at Aurora havde bragt dem Hilsen.
De havde i Nordsøen hørt at den østeriske Eskadre laae ved Helgoland, derfor
vendte de tilbage og gik imod den, den skjød
da først. Henny havde faaet Plads paa Balkonen uden paa Skibet for at iagttage;
han var næste Dag aldeles døv paa det ene Øre af Kanonskud. Iaften drev
Matroser syngende og lystige om paa Gaderne; her ere kommmen tilbage Garden.”
(87)
Fredag den 18. november 1864:
”[…] Middag hos Kocks,
Henny er kommet hjem. […]” (88)
Mandag den 6. marts 1865:
”[…] Skrevet for Heny
Kock som reiser til Paris og gaaer i fransk Tjeneste tre Breve. Eet til Grev
Moltke-Hvitfeldt, eet til Baron Delong og eet med til Robert Watt. […]” (89)
I begyndelsen af marts
1865 var der stærk kulde, sne og isskruninger i Øresund. Fredag den 10. marts
1865 noterer Andersen bl.a. følgende i dagbogen:
”[…] Da jeg til Middag
kom hos Fru Kock var Henny og endnu 7 andre danske Søofficerer, imorges, reiste
til Paris for at gaae i fransk Tjeneste. […]” (90)
Fredag den 24. marts 1865:
”[…] Hørte om Middagen
hos Fru Kock om Henny der nu er kommet til Paris.” (91)
I sommerferien 1865 var
Andersen igen på rundrejse til forskellige herregårde, hvor han, den berømte
digter, var en velset gæst. Fra 24. maj til 12. juni opholdt han sig på Basnæs
ved Skælskør. Den 1. juni noterer han bl.a. følgende i sin dagbog:
”[…] Brev til Fru Kock og til Lieutenant Henny Kock, (der nu er et Sted i Africa Asien
eller paa Havet ved disse Verdens Dele.) […]” (92)
Fredag den 7. juli 1865. Dagen før var Andersen ankommet til
Randers, hvor han havde indlogeret sig på hotel:
”[…] Hjemme Besøg af
Jørgen Kock; han var i Angest for sin
Broder Henny, der netop ved Choleras Udbrud i Alexandria maatte være kommet
der. Middag Klokken 3 hos Consul Westermann sammen med Kock. […]” (93)
Dagbogen, søndag den 7. januar 1866. Andersen opholdt sig på
Basnæs:
”[…] Sendt Brev til Fru
Kock og deri Brev til Lieutenant Koch
i Conchin-China. […]” (94)
Mandag den 9. juli 1866, opholdt Andersen sig på sin Spaniensrejse
i Setubal, hvor han var gæst hos Jorge O’Neill:
”[…] Brev til Henny Kock i Toulon. […]” (95)
Dagbogen, søndag den 5. august 1866:
”[…] Brev fra
Lieutenant Henny Kock i Toulon […]” (96)
Dagbogen, fredag den 26. april 1867, hvor Andersen opholdt sig i
Paris, for bl.a. at se Verdensudstillingen:
”[…] jeg tog saa en
Vogn og kjørte ud til Udstillingen for at treffe Heny Kock; var med Drevsen og
Dame i Blomsterhaven; tog en Vogn ind og kom til Pasage d Orleans hvor jeg traf
Kock der ikke vilde tage mod
Indbydelse til Middag, men nok at vi spiiste sammen. […]” (97)
Andersen traf igen H.H.Koch på Verdensudstillingen søndag den 28. april
1867 (Dagbøger VII, p. 275), og lørdag den 4. maj noterer han bl.a.:
”Begyndte i Dag med at stige op i femte Etage til Henny Koch i des hauts
Alpes; […]” (98)
Fredag den 30. august 1867 var Andersen forlængst tilbage i rutinen med
at spise middag hos Fru Koch:
”[…] Middag hos Fru Koch med Henny; jeg læste tre Eventyr. […]” (99)
Fredag den 18. oktober 1867:
”[…] Middag hos Koch, Henny er seilet med Kronprindsen til Rostock og
gaaer derpaa til Lübech for at hente Dronningen som kommer fra Visbaden. […]”
(100)
Fredag den 8. november 1867:
”[…] Var hos Kocks sammen med Wilhelm Rode, sad med Henny Kock i
Theatret til anden Forestilling af Emil Hartmanns ”Elverpigen”, […]” (101)
Lørdag den 7. marts 1868:
”[…] Besøgt Bille og derfra til Frøken Bournonvilles Soirée, der var
godt oplyst, stort Selskab fra Balletten og Theatret, dernæst Fru og Frøken
Raasløv, Hr og Fru Kjær fra Rosenvænget. Henny
Kock dansede med Fru Eckardt. […]”
(102)
Herefter er der et stort spring i dagbogen, før vi næste gang ser Henny
Koch nævnt, nemlig fredag den 14. maj 1869:
”[…] Imorgen reiser Henny Koch med Kadetterne ud i Nordsøen. […]” (103)
Fredag den 27. august 1869:
”[…] Middag hos Fru Koch, Lieutenant
Henny Koch er kommet hjem. […]” (104)
Fredag den 25. marts 1870:
”[…] Middag hos Koch. Henny Koch reiser nu til London for at hente
Telegraphtouget som skal lægges til China.
[…]” (105)
Fredag den 1. april 1870:
”[…] Middag hos Koch; jeg saae
desværre ikke Henny Koch som nu indskiber sig til China-Reisen, […]” (106)
Lørdag den 2. april 1870 var det Andersens 65-års fødselsdag, og han fik
som sædvanligt mange besøg, hilsener og gaver. Dagen blev dog noget spoleret af
en kraftig tandpine, en lidelse, der havde fulgt ham i mange år. Søndag den 3.
april noterer han i dagbogen bl.a.:
”Solskin men koldt. I Formiddags gik Dampskibet Tordenskjold (Henny Koch Næstkommanderende) til London for at
afhente Telegraphtouget fra Kina og Japan, der var meget Iis i Sundet. […]”
(107)
Fredag den 30. december 1870:
”[…] Middag hos Kochs med Jørgen og Kone fra Randers; […] Hos Fru Koch
til Middag var begge Sønnerne med deres Koner og Børn. Henny kom der Brev fra
han ligger anden Gang paa Lazareth i China for Feber. […]” (108)
Fredag den 10. februar 1871 var Andersen igen til middag hos familien
Koch, og i den forbindelse noterer han dagen efter, lørdag den 17. marts,
bl.a.:
”[…] Fik til Laans et Bjørneskind (som tilhører Henny Koch) at lægge
under mit Skrivebord. En Sopha-Pude har jeg lagt til at staae paa ved Vinduet.
Det er iøvrigt klart Solskin og stille, men meget koldt. […]” (109)
Mandag den 22. januar 1872:
”[…] Brev til Fru Koch. Mødt paa Gaden Capitain Lund der som Chef for
Fregatten Tordenskjold er kommet hjem fra China, sendt med ham Hilsener ud til
min Ven, den Næstkomanderende Henny Koch; […]”(110)
Onsdag den 31. januar 1872. Andersen havde fået indbydelse til at læse
nogle af sine eventyr ved en aftenunderholdning hos kronprinseparret på
Amalienborg, men han nåede kun lige akkurat indenfor, så magtede han ikke mere:
”[…] Cap. Holten gik til Kronprindsen og sagde jeg var syg og jeg fik
venlig Hilsen og Bøn om at naar jeg blev bedre da at komme; gik saa over til
Danneskjold, der bad mig spise hos sig paa Fredag, det jeg afslog da jeg haaber
den Dag at samles hos Fru Koch med Lieutenant Koch som er kommet fra China, som
Næstcomanderende paa ”Tordenskjold”. […]” (111)
Torsdag den 1. februar 1872:
”[…] til Grevinde Danneskjold sendte jeg ogsaa Brev og Vers. – Der
skulde jeg have spiist nu imorgen, Fredag, men jeg afslog det, da jeg ventede
hos Fru Koch at være sammen med Sønnen Lieutnant Henny Koch, hjemkommen fra
China og saa har han taget anden Indbydelse, ikke erindret at jeg kom til hans
Moder om Fredagen. […]” (112)
Fredag den 2. februar 1872:
”[…] Middag hos Kochs,
jeg havde ventet at være sammen med Henny Koch, han havde ikke erindret at jeg
spiiste der om Fredag[en] og taget Indbydelse hos Enken Fru Mønter. (Hele Byen
siger han er hemmelig forlovet med Datteren.) Jeg traf ham imidlertid før han
tog bort og han var livlig og glad, ikke stort forandret. […]” (113)
Onsdag den 7. februar 1872 spiste
Andersen til en afveksling middag hos Fru Koch i stedet for om fredagen:
”[…] Middag hos Fru Koch med Frøken Pfeil og hendes Forlovede Erhard
Hansen, desuden Octavius Hansen med Kone Maleren Roed med Kone; Henny Koch var
hjemme. Det var underligt at der ved Bordet ikke udbragtes Skaal for Frøken
Pfeil og Forlovede, jeg fandt det ikke passende at jeg gjorde det hvor der var
Sønner ved Bordet. […]” (114)
Fredag den 1. marts 1872:
”[…] Middag hos Fru Koch; Henny viiste mig en Deel af sine
chinesiske hjembragte Sager. […]” (115)
Fredag den 27. september 1872:
”[…] Middag hos Fru Koch; Henny var hjemme, for en Maaned
siden havde [han] endt sin Fart, som Næstkommanderende paa Kadetskibet. […]”
(116)
Der gik nu en rum tid
af omkring fire måneder, hvor Andersen af forskellige grunde ikke havde været
til middag hos familien Koch. Fredag den 14. februar 1873 noterer han bl.a.
følgende i dagbogen:
”[…] Klokken henved fem
kjørte jeg ledsaget af vor svenske Pige hen til Fru Koch hvor jeg ikke har
været omtrent i fire Maaneder, efter Middagsbordet fulgte Lieutenant Henny Koch mig hjem i Droske. […]” (117)
Fredag den 7. marts 1873:
”[…] Kjørt halv fem hen
til Fru Koch til Middag, fik af Henny flere ting fra Japan, en lille kunstig
Skildpadde, snittet og bevægelig, to Vifter, to Bakker, en Mynt. – Det var
næsten lidt Dag endnu da jeg halv syv kjørte hjem til min varme Stue.” (118)
Fredag den 21. marts 1873:
”[…] Klokken fire kom
Melchiors Vogn og med Weber kjørte jeg da over Langelinie, hvor vi mødte Kongen
og Prinds Waldemar til hest; vi kom ind af Vesterport til Fru Koch, men jeg
frøs, havde nogen Hoste. Hos Fru Koch var begge Sønner igjen ude til Middag,
[…]” (119)
Fredag den 10. oktober 1873:
”[…] Kjørt hen til Fru Koch, Henny er blevet Capitain; den unge Fru Koch
var med til bords efter Barselsengen, Peter
Koch kjørte med mig hjem. Ved hvert andet Trin paa Trappen hvilede jeg og
kom saaledes mindre stakaandet end ellers ind i min Stue.” (120)
Fredag den 20. marts 1874:
”[…] Middag hos Fru Koch, Captainen (Henny Koch) var allerede ude paa
Søen igjen saa at jeg ikke fik ham at see før om nogle Dage, han er blevet
Prinds Waldemars Hovmester.” (121)
Onsdag den 25. marts 1874 fik Andersen besøg af Henny Koch, og fredag
den 27. s.m. noterer han bl.a.:
”[…] Middag hos Fru Koch. Capitain
Henny Koch var hjemme.” (122)
Henny Koch besøgte igen Andersen mandag den 31. august 1874, og mandag
den 21. september 1874 spiste han frokost hos Fru Koch sammen med Henny Koch.
(Dagbøger X, pp. 319 og 328). Fredag den 18. december 1874 noterer Andersen
bl.a. følgende i sin dagbog:
”[…] Fik i Dag fra Reitzel 25 heftede Exemplarer af Eventyr og Historier
3die Bind, dernæst fem smukt indbundne Exemplarer, af disse sendtes eet til den
lille Prinds Christian, eet til Prinds Valdemar og eet til Prindsesse Thyra,
disse to sidste Bøger fik jeg Capitain Koch
til at besørge, jeg traf ham i Dag til Middag hos hans Moder. […]” (123)
Fredag den 1. januar 1875
spiste Andersen middag hos Fru Koch, hvor også hendes sønner Henny Koch og
Jørgen Hansen Koch fra Randers var med. (Dagbøger X, p. 384.), og mandag den 4.
s.m. noterer Andersen for næstsidste
gang om Henny Koch i sin dagbog. Andersen havde været til middag hos Edvard
Collin og var vendt hjem til sig selv i Nyhavn:
”[…] Kort før jeg tog der hen havde jeg Besøg af Krohn, medens han var her kom Prinds Waldemar ledsaget af Capitain
Koch, han var høist beskeden og elskværdig, sagde at de Alle hjemme hos ham
holdt meget af mig; medens han var her kom Fru Melchior.” (124)
Den allersidste gang, Andersen nævner Henny Koch i sine dagbøger, er
lørdag den 27. februar 1875, og det sker i forbindelse med en
underskriftindsamling til fordel for Frk. Hallager, som i mellemtiden havde
overdraget sit pensionat i Nyhavn 18 til Frøknerne Ballin, og som nu ville
ansøge om at få en Klasselotterikollektion, formentlig for at forøge sine
vistnok sparsomme indtægter. I den anledning havde Frk. Hallager sendt en
påtrængende Frøken Hansen hen for at få Andersens anbefaling og underskrift,
men Andersen var imidlertid ikke meget for uden videre at skrive under. Han
ville først forhøre sig hos en Hr. Sødring, som boede i opgangen og som havde
en lotterikollektion:
”Sov godt om Natten,
følte mig i Morgenstunden temmelig fri for Smerte, men trængte til Ro, jeg
sagde det til Frøkenen og et Øieblik efter smuglede hun dog med en Bog Capitain
Koch havde bragt, Frøken Hallagers Ansøgning [ind], jeg blev vred derover,
”hvad skal jeg gjøre!” sagde hun, jeg saae at Dr Hornemann, en forhenværende
Contoirchef Møller og Gedalja havde skrevet paa, men i Ansøgningen siger Frøken
Hallager at de undertegnede Mænd finde hende qvalifiseret til en
Lottericollektion, jeg vilde da først tale med den unge Hr Søddring ovenpaa,
han har en Collection, men han var ikke hjemme. […]” (125)
Det endte dog med, at den trods alt blødhjertede Andersen skrev en
anbefaling til Thora Hallager, men om denne fik tilkendt en Klasselotterikollektion
er uvist.
H.C.Andersen
og Fru Ida Kochs børnebørn
Samtlige af Jørgen Hansen Kochs og
hustru, Ida Kochs, børnebørn blev først født efter kgl. Bygningsdirektør Jørgen
Hansen Kochs død 30. januar 1860. Det første barnebarn døbtes Ida Koch, født 21. april 1860, død
1948. Datter af adjunkt Jørgen Hansen Koch (1829-1919) og hustru Christine
Sophie Koch, f. Møller (1830-1914). Ida Koch blev gift 1888 med herredsfoged
Jørgen Vilhelm Jørgensen (1856-1930). Sammen fik de sønnen Stener Jørgensen
(1890-1937).
Portrætfoto-udsnit af til venstre Ida Koch (1860-1948), og
til højre Ellen Koch (1962-92).
Tilhører Jørgen Hansen Koch (f.1926)
Det kan konstateres, at Andersen kun nævner lærer J.H.Kochs to børn i sin
dagbog ialt 7 gange, første gang tirsdag den 11. august, hvor han har mødt
familien på gaden i København, og anden gang fredag den 14. august 1863, hvor
han spiste til middag sammen med dem hos Fru Ida Koch (126)
Ida Koch nævnes atter i Andersens dagbog for fredag den 5. august og
fredag den 30. december 1870, men igen sammen med sin søster og i begge
tilfælde uden navns nævnelse. Begge gange har han mødt lærerfamilien til middag
hos Fru Ida Koch. (127)
Ida Koch og Ellen Koch nævnes første og eneste gang ved navn i Andersens
dagbog fredag den 6. januar 1871, og igen under et middagsbesøg hos børnenes
farmor, Fru Ida Koch:
”[...] Saa kom Adjunct Jørgen
Koch fra Randers han reiser hjem med Iisbaad over Beltet. Gav hans to Smaapiger
Ida og Ellen de af Frølich illustrede Eventyr som udkom ved Juul. [...]” (128)
Herefter nævnes Ida og Ellen kun som sine forældres børn i Andersens
dagbog for fredag den 3. marts og mandag den 24. juli 1871. I førstnævnte
tilfælde i forbindelse med Andersens
middagsbesøg hos Fru Koch, og i sidstnævnte tilfælde, hvor Andersen på grund af
et voldsomt regn- og tordenvejr har søgt ly hos familien Koch i Ny
Kongensgade.
Endelig omtales de to småpiger, Ida og Ellen Koch, dog uden navns
nævnelse og for sidste gang i Andersens dagbøger, nemlig torsdag den 22. juli
1875, hvor den meget syge Andersen opholder sig på landstedet ”Rolighed” på
Østerbro, og hvor han afgik ved døden 14 dage senere. (129)
Ellen
Koch, født 5. marts 1862, død 10. marts 1892. Datter af Jørgen Hansen
Koch (1829-1919) og hustru Christine Sophie Koch, f. Møller (1830-1914). Ellen
Koch blev gift 1889 med adjunkt, senere overlærer Christian Vilhelm Emil
Stigaard (1861-1944), sammen med hvem hun fik sønnen Aage Stigaard, født 5.
september 1890, død 1972.
Men eftersom Ellen Koch, bortset fra i et enkelt tilfælde, kun nævnes en
bloc med sin lidt ældre søster, Ida, og sine forældre, er der ikke grund til
her at gentage den ovenfor gengivne omtale af de steder i sine dagbøger, hvor
Andersen omtaler de to børn.
Peter Frederik Koch og Mathilde Koch fik som nævnt ialt 9 børn,
heraf 3 piger og 6 drenge, som alle er afbildet her i artiklen, omend for de
flestes vedkommende i en voksen alder.
Jørgen Hansen
Koch, kaldet ”Jøn”, om denne
kan fortælles, at han blev født den 28. januar 1861 og døde den 23. april 1935.
Han var cand. jur., senere præsident for Sø- og Handelsretten, og desuden
direktør for Det Classenske Fideicommis. Han havde i kraft af denne stilling
bolig i Det Classenske Palæ i Amaliegade i København. Sommerresidensen var
godset Korselitze på Falster, ejet af Det Classenske Fideicommis.
J.H.Kochs familie hørte
til ”det bedre borgerskab”, og førte et liv med stor selskabelighed. Selv måtte
J.H.Koch tilbringe sine sidste leveår i kørestol, idet han blev ramt af
Parkinsons syge.
J.H.Koch var gift med
Anine Suenson, født 26. august 1881- død 1948, som ligeledes var af ”fin
familie”. Hendes morfar var direktør for Store Nordiske Telegrafselskab og
tilførte slægten betragtelige midler. Anine Suenson var et musisk menneske, og
modtog violinundervisning af komponisten Carl Nielsen (1865-1931). Hans hustru,
billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), lavede en skulptur,
”Skyterrier”, hvor hun brugte J.H.Kochs forældres hund ”Puk” som model.
J.H.Koch og Anine
Suenson fik 2 børn: Anne Lise ”Nynne” Koch (1915-2001) og Peter Anton Koch
(1918-90).
Som altid fulgte
Andersen med i, hvad der skete hos de familier, han nærmest betragtede som sin
’familie’, og i den sammenhæng indtog familien Koch en relativt fremtrædende
plads i digterens bevidsthed. Han har derfor naturligt nok også omtalt, når der
skete noget afgørende i de pågældende familier, herunder f.eks. også
børnefødsler. Peter Frederik og Mathilde Kochs første barn var sønnen Jørgen
Hansen Koch, kaldet ”Jøn”, som blev født 28. januar 1861, og herom noterer
Andersen kort og godt følgende i sin dagbog for Fredag den 1. februar 1861:
”[...] Den unge Kock har i Mandags faaet en
Søn. [...]” (130)
I betragtning af, at
Andersen i reglen hver fredag spiste Middag hos familien Koch, kan det dog ikke
siges, at han har overdrevet sin omtale af familiens enkelte børn, som faktisk
kun er nævnt eller omtalt sporadisk i Andersens dagbøger og andre steder. Dette
gælder ikke mindst familen Peter Frederik og Mathilde Kochs førstefødte, som
først nævnes anden gang torsdag den 10. september 1863:
”[...] Middag hos Fru
Kock; den lille Jørgen meget indladende, han kalder sig selv Jøn. [...]”
Og dagen efter, hvor
Andersen atter spiste til middag hos familien Koch, noterer han:
”Middag hos Kocks,
Henny er paa Lyst-Seilads. Lille Jøng ¿: Jørgen meget indladende.” (131)
Næste gang vi i
Andersens dagbøger hører om lille ”Jøn”, er torsdag den 7. januar 1864:
”Gik til Henriques, der
har den ældste lille Datter Skarlagensfeber, de sagde mig det først efter at
jeg længe havde været i Stuen. Jeg gik til Kocks, der laae lille Jøn af Skarlagensfeber, de meente at den
ikke smittede og bad mig komme til Middag i Morgen. Spiist hos Eduard Collins.”
(132)
Andersen nærede en
rystende angst for enhver form for smitte, så dagen efter, fredag den 8.
januar, meldte han afbud til Fru Koch. Derefter hører vi ikke mere til ”Jøn” i
Andersens dagbog, før fredag den 27. maj 1864, hvor han bl.a. noterer:
”[...] Middag hos Fru Kock, hun er saa ganske Bedstemoder forkjæler den
lille Jøng ¿: Jørgen. I Dag
er der kommet en Sløvheds Følelse over mig for Krigen, for Øieblikket, jeg har
ikke kunnet bære det, nu er jeg i en Overgang, til Hensynken eller et nyt
kraftigt Liv.[...]” (133)
I sin sommerferie 1864 var Andersen bl.a. på et længere besøg fra 3.-
27. juni på herregården Basnæs, hvor en gruppe på 6 soldater, som alle var
blevet sårede i slaget ved Dybbøl 18. april, var indkvarteret. Søndag den 19.
juni noterer han bl.a. følgende i dagbogen:
”[...] Førte alle sex Soldater op i Taarnet og viiste dem Udsigten,
derfra kom de ind i min Stue og saae min Photographiebog, een af dem kjendte
Peter Kochs lille Dreng Jøn der med
Fru Wulff havde besøgt dem paa Lazarettet i Landkadet-Academiet. [...] ” (134)
Jørgen Hansen Koch ”Jøn”
(1861-1935) Ida Mathilde Koch ”Tilla”
(1862-1936)
Billederne tilhører Karsten Koch
(f.1938)
Næste gang lille ”Jøn” er nævnt i Andersens dagbøger, er fredag den 14.
oktober 1864:
”[...] Mit Humeur
daarlig, Verden er Løgn og Forfængelighed. Middag hos Kocks, den lille ”Jøn”, lover
ikke meget, det er et underligt Intetsigende Barn, med store Glasøine, den
lille Mathilde er Natur og Villie. [...]” (135)
Vi skal herefter helt frem til fredag den 17. november 1865, før ”Jøn”
igen nævnes i Andersens Dagbøger:
”[...] Middag hos Fru Kock. Foræret bort af de nye Eventyr til
Conferentsraad Hauch, lille Jøn (Jørgen
Kock). [...]”. (136)
Den næste gang ”Jøn” nævnes i Andersens dagbøger, er onsdag den 5.
september 1866. Datoen den 5. september anså han i mange år selv for at være
årsdagen for hans første ankomst til København i 1819, skønt datoen for hans
ankomst faktisk var den 6. september. Men den førstnævnte dag fik han som
sædvanligt en del besøgende, som ønskede at gratulere ham, deriblandt også
medlemmer af familien Koch:
”[...] Jeg fik i Dag Besøg af Fru Kock og begge Børnebørnene: Jørgen og
Mathilde, [...]” (137)
Derefter skal vi et spring frem i tiden, før ”Jøn” igen nævnes i
Andersens dagbøger, nemlig tirsdag den 28. januar 1867:
”[...] Besøgte Fru Kock, det er lille Jøns Fødselsdag. [...]” (138)
Og nok et spring frem til fredag den 24. januar 1868, hvor Andersen som
så ofte før er til middag hos Fru Koch:
”[...] Det var imorges elleve Graders Kulde; Vinden bider som Skeevand.
Gik gjennemkold fra Kochs til Middag; [...]. Forærede til Middag hos Koch lille
”Jøn” det Nummer af illustrerede Tidende hvori staaer Gudfaders Billedbog og
lovede ham de to paafølgende Nummere. [...]” (139)
Så springer vi atter fremad, denne gang til lørdag den 26. december,
altså 2. juledag, 1868, hvor Andersen bl.a. har noteret følgende i dagbogen:
”[...] Lavet et Sølvbryllups Vers til Capitain Peter Wulff og Kone, som
Fru Koch bad mig om til Festdagen paa Mandag lille Jørgen skal sige det. [...]”
(140)
1. nytårsdag 1869
har Andersen blandt meget andet noteret følgende i sin dagbog:
”[...] Hos Fru Koch til Middag, lille Jørgen sagde Verset for mig jeg
havde skrevet til Onkel Peters Sølvbryllup. Der var Jørgen Koch fra Randers. [...]”
(141)
Andersen var igen på en af sine
efterhånden mange udenlandsrejser, denne gang til Frankrig, hvor han opholdt
sig i Paris i tiden 8. – 24. februar 1870, og her noterer han i dagbogen for
fredag den 14. februar:
”[...] Brev fra Fru Kock og
lille Jørgen Koch. + . (142)
Næste gang vi hører om lille ”Jøn” i Andersens dagbøger, er onsdag den
16. februar 1870, hvor Andersen noterer, at han har skrevet og sendt brev ”til
Fru Koch og lille Jørgen Koch” (Dagbøger VIII, p. 333).
Senere på året 1870 noterer Andersen i dagbogen for fredag den 28.
oktober bl.a. følgende:
”[...] Middag hos Ida Koch; Peter er høist hjertelig og elskværdig mod
mig, Folk sige, han er kold og sær; jeg forstaaer det ikke. Børnene slutter sig
til mig, Fru Koch har tillært dem at kalde mig ”Ven Andersen”. [...]” (143)
På årets næstsidste dag, fredag den 30. december 1870, er Andersen igen
middagsgæst hos familien Koch, og herom noterer han følgende i dagbogen:
”[...] Middag hos Kochs med Jørgen og Kone fra Randers; [...] Hos Fru
Koch til Middag var begge Sønnerne med deres Koner og Børn. Henny kom der Brev
fra han ligger anden Gang paa Lazareth i China for Feber. [...]” (144)
Dagen efter, lørdag den 31. december 1870, nytårsaftensdag, noterer
Andersen i sin dagbog:
”Mildere Veir, føler mig noget bedre end paa de tidligere Dage. Fik
Blomster af Fru Melchior; spiiste paa Restauration, gik saa Klokken 6 til
Collins hvor Drewsens og Linds skulde tilbringe Aftenen, men jeg drog allerede
bort henimod 8 netop i det Fru Drevsen og Viggo kom. Gik over til Henriques
hvor Selskabet var afsagt for Fruens Upasselighed nu sidder jeg ene i min lille
Stue, der er blevet varm, ene som paa Juleaften, Nytårsaften. Tak o Herre for
det meget af Godt Du gav mig i dette Aar, Penge rigelig og en ny Digtning. –
Blodfyldt forfærdelige Aar 1870.” (145)
Den 6. juni 1871 var Andersen på tilbagerejsen til København fra et
sommerferieophold på godset Basnæs ved Skælskør. Herom noterer han i dagbogen
for denne dato bl.a.:
”[...] Klokken 3 tog jeg fra Basnæs (Lars 4 Rdlr Kudsken 1½ Rdlr).
Klokken ½ fem var jeg i Korsør, der kom Fru Koch med lille Jørgen, de havde
været 8 Dage i Odense og tog nu hjem. [...]” (146)
Til trods for sit dårlige helbred foretog Andersen i perioden 14. april
til 28. juli 1873 en udenlandsrejse, som gik til Tyskland. Schweiz, Belgien og
det nordlige Italien og tilbage igen. På rejsen var han ledsaget af vennen
Nicolai Bøgh. Hjemturen gik blandt andet via Fredericia og Middelfart, hvor den
meget syge Andersen blev nødt til at overnatte 26.-27. juli. I dagbogen for
sidstnævnte dato noterer han bl.a. følgende:
”[...] Besøg af Apotheker Lotze fra Odense, Besøg af Boesen fra Odense;
lille Jørgen Koch var med, han og een
endnu mindre Dreng [havde] roet en Baad og da seet paa Vandet flød som en
Pakke, det var en lille fire aars Dreng der var faldet i, de kunde ikke løfte
ham ind i Baaden, men Een holdt Barnet, en anden roede og da de kom i Land løb den
ene strax efter Lægen og Barnet der laae i Krampe kom sig. [...]” (147)
28. juli til 9. september opholdt den tiltagende syge og svækkede
Andersen sig igen på Melchiors landsted ”Rolighed” på det dengang endnu
landlige Østerbro. Tirsdag den 9. september flyttede han ind hos Frøknerne
Ballins pensionat i Nyhavn nr. 18, hvor han tidligere havde boet, medens Thora
Hallager havde drevet pensionatet. I dagbogen for nævnte dato noterer Andersen
til slut:
”[...] (Besøg imod Aften af Fru Koch
og lille Jøn Koch.) Gik iaften
iseng da Klokken var 10.” (148)
Den allersidste gang vi specielt hører om ”lille Jøn” i Andersens
dagbøger, er 1. nytårsdag 1874, hvor Andersen blandt sine øvrige gæster også fik
”Besøg af lille Jøn Koch.” (Dagbøger X, p. 197). Der manglede dog kun en lille
måned, før drengen fyldte 13 år, nemlig den 28. januar 1874.
Lille ”Jøn” var som
bekendt ægteparret Peter Frederik Kochs og Mathilde Kochs første barn, men han
forblev ikke enebarn ret længe, for allerede den 3. juli 1862 fik han en
lillesøster, som døbtes Ida Mathilde Koch, og som vi herefter skal høre lidt
nærmere om.
Ida
Mathilde ”Tilla” Koch, født 3. juli 1862-
død 1936. Klosterfrøken i Vemmetofte. Tilla var en meget dygtig tegner, og har
efterladt sig flere pragtfulde tegninger og malerier. Hun gik til tegne- og
maleundervisning og kom meget i københavnske kunstnerkredse, og kendte flere af
den tids kunstnere og kulturpersonligheder, som f.eks. arkitekten og keramikeren
Thorvald Bindesbøll (1846-1908). Tilla var en overgang kæreste med en kunstner,
men det kunne hendes fader ikke acceptere, ”thi han var ud af ringe stand”. Hun
blev aldrig gift og fik heller aldrig børn. Når hun deltog i selskabelighed,
holdt hun sig ikke til kvinderne med al deres kvindesnak, men fulgte altid med
herrerne ind i herreværelset.
I lighed med
H.C.Andersen og andre af datidens kunstnere og kulturpersonligheder, var
”Tilla” også en ivrig og begejstret Italiens-rejsende, og på en af disse rejser
var hun ledsaget af søsteren Inger Marie Koch, som optog en hel serie fotos på
turen.
Første gang
H.C.Andersen omtaler ”Tilla” i sine dagbøger, er fredag den 14. oktober 1864,
hvor han som sædvanligt spiste til middag hos Ida Koch:
”[...] Mit Humeur daarlig, Verden er Løgn og Forfængelighed. Middag hos
Kocks, den lille ”Jøn”, lover ikke meget, det er et underligt Intetsigende
Barn, med store Glasøine, den lille Mathilde er Natur og Villie. [...]” (149)
Den næste gang Andersen
nævner ”Tilla” i sine dagbøger, er onsdag den 5. september 1866:
”[...] Jeg fik i Dag Besøg af Fru Kock og begge Børnebørnene: Jørgen og
Mathilde, [...]” (150)
Anden juledag, den 26. december 1868 var moderen, Mathilde Koch,
nedkommet med sit sjette barn, og herom noterer Andersen i dagbogen for fredag
den. 8. januar 1869 bl.a. følgende:
”[...] Var til Middag hos Kochs hvor den unge Frue endnu ikke var oppe
efter sin 6te Barselsseng. [...]” (151)
Herefter skal vil helt frem til fredag den 28. oktober 1870, før
Andersen nævner ”Tilla” og hendes fire søskende, omend kun indirekte:
”[...] Middag hos Ida Koch: Peter er høist hjertelig og elskværdig mod
mig, Folk sige, han er kold og sær; jeg forstaaer det ikke. Børnene slutter sig
til mig, Fru Koch har tillært dem at kalde mig ”Ven Andersen”. [...]” (152)
Andersens ”Nye Eventyr og Historier, illustreret af Lorenz Frølich.
Første Bind. Med 113 Illustrationer”,
udkom 10. december 1870, og som sædvanligt forærede han en del eksemplarer
til venner og bekendte, herunder især nogle af børnene. I dagbogen for søndag
den 11. december 1870 noterer Andersen bl.a. følgende:
”[...] Bragt lille Mathilde Koch de illustrerede Eventyr. [...]” (153)
Fredag den 30. december
1870 var Andersen igen til Middag hos Fru Koch, og herom noterede han følgende
i dagbogen:
”[...] Hos Fru Koch til Middag var begge Sønnerne med deres Koner og
Børn. Henny kom der Brev fra han ligger anden Gang paa Lazareth i China for
Feber. [...]” (154)
Sidste gang Andersen nævner lille Mathilde
i sine dagbøger, sker søndag den 7. december 1873, hvor han bl.a. skriver
følgende:
”[...] Besøg til Morgen af Hr Grosserer Moritz Melchior, senere kom Fru
Koch med lille Mathilde, derpaa William Bloch, saa Fru Collin. [...]” (155)
De ovenfor
anførte notater er alt, hvad Andersen har skrevet om Ida Mathilde ”Tilla” Koch
i sine dagbøger. Herefter følger hans omtale af Peter Frederik Kochs og
Mathilde Kochs tredje barn: Karen Johanne Koch, som blev født den 22. maj 1864.
Karen Johanne Koch (1864-1915) Inger Marie Koch
(1866-1956)
Billederne tilhører Karsten Koch
(f.1938)
Karen
Johanne Koch (1864-1915). Klosterfrøken i Vemmetofte.
Karen blev uddannet som porcelænsmaler, og har efterladt sig en del fine
akvareller, hovedsagelig med blomstermotiver, som formentlig har været
elevarbejder i forbindelse med hendes uddannelse. Karen var psykisk syg, men de
nærmere omstændigheder vedrørende hendes tilstand kendes ikke. Hun blev indlagt
på et psykiatrisk hospital, og her tog hun livet af sig ved at springe ud fra
et vindue. Karen var ugift og havde ingen børn.
Det må konstateres, at Andersen ikke har noteret særlig meget om Karen
Johanne Koch i sine dagbøger, men onsdag den 25. maj 1864 nævner han dog hendes
fødsel:
”[...] I Mandags havde Fru Kock født Hauch født en lille Pige, jeg var
der i Dag at gratulere. [...]” (156)
Herefter skal vi faktisk helt frem til fredag den 28. oktober 1870, før
Andersen igen nævner Karen Johanne Koch, og tilmed kun indirekte:
”[...] - Middag hos Ida
Koch; Peter er høist hjertelig og elskværdig mod mig, Folk sige, han er kold og
sær; jeg forstaaer det ikke. Børnene slutter sig til mig, Fru Koch har tillært
dem at kalde mig "Ven Andersen". [...]” (157)
Sidste gang Andersen nævner den da 6-årige Karen Johanne Koch i sine
dagbøger, er fredag den 30. december 1870, og igen sker det kun indirekte:
”[...] Middag hos Kochs med Jørgen og Kone fra Randers; [...] Hos Fru
Koch til Middag var begge Sønnerne med deres Koner og Børn. Henny kom der Brev
fra han ligger anden Gang paa Lazareth i China for Feber. [...]” (158)
Vi skal herefter se på,
hvad Andersen har nævnt i sine dagbøger om Peter og Mathilde Kochs fjerde barn,
Inger Marie Koch:
Inger
Marie Koch, født 19. januar 1866 – død 30. oktober 1956. Klosterfrøken i
Vemmetofte. Inger Marie blev uddannet som terapeut, vistnok fysioterapeut, men
om hun fungerede professionelt, vides ikke. Hun var ivrig amatørfotograf, og
efterlod sig ca. 1100 glaspladenegativer fra perioden ca. 1898 til 1914. Man
kan bl.a. i billeder følge hende på en rejse til Italien i 1904, sammen med sin
mor, Mathilde, og søster Tilla. (159)
Inger Marie Koch var formodentlig den sidste nulevende, der havde kendt
H.C.Andersen personligt. I 1955, året hvor digteren fyldte 150 år, fortalte hun
i en artikel i Frederiksberg-bladet om sine barndomsoplevelser med
H.C.Andersen. Her fortæller hun bl.a. følgende:
”Jeg var vel en syv-otte aar, da de første indtryk (om HCA)
fæstnede sig, og jeg var ni da han døde. Han gjorde et saa umaadeligt indtryk
paa mig, for jeg kan endnu se ham for mig, som om det var i gaar, jeg saa ham
sidst og hørte ham fortælle. Vi var ni søskende, nu er jeg den eneste, der er
tilbage. Den ældste af os var Jørgen Koch, dommer i Sø- og Handelsretten, saa
fulgte Mathilde, Karen, jeg selv, Svend og Peter. Johannes, Henni og Einar har
sikkert været for smaa til at være med de elskede fredagsaftner med H. C.
Andersen. Henni var opkaldt efter min onkel Hans Henrik Koch, der også kaldtes
Henni og var admiral. Han var bl. a. med paa fregatten ”Jylland” ved slaget i
Helgolandsbugten i 1864. H. C. Andersen var min lillebrors gudfar.” (160)
Andersens notater i dagbøgerne
vedrørende Inger Marie Koch, begynder fredag den 19. januar 1866, og lyder
sådan:
”[...] Middag hos Fru Kock, efter Bordet
fik den unge Fru Koch Barselveer, saa jeg skyndte mig bort. [...]” (161)
Lørdag 20. januar 1866: [...] Imorges fik
jeg Bud at den unge Fru Koch iaftes Klokken 7 havde født en Datter.” (162)
Tirsdag 24. december 1867 (Juleaften):
”[...] Gik til Kochs
henimod 6, de sad endnu tilbords, Juletræet tændtes, det mindste barn, klædt
som Nisse kørte ind i Stuen under et Danebrogs Flag, jeg fik to chinesiske
Tegninger. Klokken 7 skulle jeg være hos Jerichaus til Juletræ, men da jeg kom
var de endnu ikke gaaet til Middagsbord; jeg gik da ind til
Henriques, [...]” (163)
Barnet kan næppe have gjort særligt indtryk på Andersen, for han nævner
hende faktisk kun to gange mere i sin dagbog, og kun indirekte. Den første af
disse to gange er i dagbogen for fredag den 28. oktober 1870:
”[...] - Middag hos Ida
Koch; Peter er høist hjertelig og elskværdig mod mig, Folk sige, han er kold og
sær; jeg forstaaer det ikke. Børnene slutter sig til mig, Fru Koch har tillært
dem at kalde mig "Ven Andersen". [...]” (164)
Den næste og sidste
gang er i dagbogen for fredag den 30. december 1870:
”[...] Middag hos Kochs med Jørgen og
Kone fra Randers; [...] Hos Fru Koch til Middag var begge Sønnerne med deres
Koner og Børn. Henny kom der Brev fra han ligger anden Gang paa Lazareth i
China for Feber. [...]” (165)
Svend Koch (1867-1943) Peter Frederik Koch
(1868-?)
Billederne tilhører Karsten Koch
(f.1938)
Svend Koch var første gang gift med
Ingrid Bruhn, født 15. oktober 1869 og død 1918. Parret fik 3 børn sammen:
Jørgen Hansen Koch (1896-1968), Mogens Koch (1898-1992) og Gerda Koch (1901-1982)
– Svend Koch blev gift i andet ægteskab med Eva Louise Mogensen, født, født 24.
maj 1886-død 1949. Der var 2 børn i ægteskabet: Jens Koch (1920-89) og Anne
Koch. (1924-94).
Peter Frederik Kochs og Mathilde Kochs
femte barn, Svend Koch, glimrer i øvrigt ved sit totale fravær i Andersens
dagbøger, bortset fra, at han selvfølgelig kommer ind under betegnelsen
”børnene”, når disse nævnes, hvilket de jo gør en bloc ved flere lejligheder.
Peter Frederik Koch,
født 26. december 1868 – dødsår ukendt. Han var søløjtnant, og noget
kunne tyde på, at han levede et mere ’vildt’ liv end hvad der var velset i
familien. Han blev engang genkendt på et mindre pænt værtshus i København, i
selskab med nogle af byens ’letlevende’ damer. Det kom hans forældre for øre,
og det blev på det strengeste påtalt.
En anden gang betalte han en regning med en check (eller et gældsbevis),
som han underskrev med sin faders underskrift. Da P. F. Koch senior opdagede
det, følte denne sig tvunget til at foretage sig noget drastisk, for man kan
ikke som Højesterets Justitiarius have sager om dokumentfalsk i sin nærmeste
familie. Den formastelige søn blev tvunget til at forlade landet, og i 1906
udvandrede han til USA.
Året efter, d. 11 juni 1907, døde hans far, P.F.Koch, og nu ville
enkefrue Mathilde Koch prøve at få kontakt til sin landsforviste søn, og via
Røde Kors fik hun opsporet hvor sønnen befandt sig, vist nok i San Francisco,
og hvor han arbejdede. Hun skrev et brev til ham, hvori hun sandsynligvis
fortalte at hans far var død. Efter nogen tid fik hun et brev tilbage, ikke fra
sønnen, men fra hans arbejdsgiver, som fortalte at da P.F.Koch fik brevet
hjemmefra, forlod han sit skrivebord, og gik ned i baghaven hvor han læste
brevet, mens tårerne trillede ned ad kinderne. Derefter hørte man ikke noget
fra ham. Hans videre skæbne og dødsår ukendt.
I dagbogen for fredag den 25. december, 1. juledag 1868, spiste en
upasselig og sløj Andersen middag hos Fru Koch, men han nævner ikke noget om
nogen forestående fødsel i familien, og det gør han heller ikke dagen efter,
lørdag den 26. december, 2. juledag, hvor Peter Frederik Koch angiveligt kom
til verden. Ja, faktisk nævner eller omtaler Andersen overhovedet ikke Fru Ida
Kochs barnebarn Peter Frederik Koch i sine dagbøger.
Johannes Carsten Koch, født 9, juli 1871- død1934. Trafikassistent ved
D.S.B.
Blev gift med Magdalene Juel, født 17.
juli 1879-død 1949. Parret fik i ægteskabet 1 søn: Poul Koch (1913-1981) som
udførte et imponerende slægtsforskningsarbejde med stamtavler og biografier
tilbage til 1400-tallet. Han afsluttede sit arbejde med slægten i 1978, og
forærede et antal duplikerede kopier til sine fætre og kusiner.
Johannes Carsten Koch (1871-1934)
Hans Henrik Koch ”lille Henni” (1873-1922)
Billederne tilhører Karsten Koch
(f.1938)
Den samme ’skæbne’ som i Peter Frederik Kochs tilfælde, er omtrent også
overgået Peter Frederik Kochs og Mathilde Kochs 7. barn, Johannes Carsten Koch,
idet han kun nævnes en eneste gang i Andersen dagbøger, og kun indirekte,
nemlig mandag den 24. juli 1871:
”[...] Mens jeg sad hos Minet
blev det Torden og Skylregn; jeg maatte laane en Paraply for at slippe med min
nye Hat og de tynde Støvler hen til Fru Koch, her var Jørgen Koch fra Randers
med Kone og to Døttre. Peter Kochs Kone har for 14 Dage siden faaet endnu en
Søn; hun var oppe og kom ind for at hilse paa mig. [...]” (166)
Lidt anderledes forholder det sig med Fru Ida Kochs 8. barnebarn, Hans
Henrik Koch, kaldet ”lille Henni”, som er nævnt 4 gange i Andersens dagbøger. Man skal dog ikke vurdere Andersens
forhold til det enkelte af Koch-børnene ud fra, hvor mange eller hvor få gange,
de er nævnt og omtalt i f.eks. hans dagbøger, idet han jo i reglen havde
personlig kontakt med børnene fra disses respektive fødsel og i mange år
derefter, hvor han i reglen hver fredag var middagsgæst, enten hos Fru Ida Koch
eller hos hendes søn Peter Frederik Koch.
En ting, der måske er værd at bemærke er i alt, at ingen af P.F.Kochs og
Mathilde Kochs i alt 9 børn har kendt deres farfar personligt, idet han var død
30. januar 1860. Hans første barnebarn, Jørgen Hansen Koch, kaldet ”Jøn”, blev
først født året efter, den 28. januar 1861. Og som det vil fremgå nedenfor,
blev hans ottende og næstsidste barnebarn, Hans Henrik Koch, ”lille Henni”,
født den 25. september 1873.
Mathilde
Koch med ”lille Henni”.
Karen, Inger, lille Henni og ”Tilla”
Billederne tilhører Karsten Koch (f.1938)
Hans Henrik Koch, kaldet ”lille
Henni”, født 25. september
1873- død 5. september 1922.
Arkitekt. - H.C. Andersen var gudfar til ”lille Henni”, som ved sin dåb
fik et sølvkrus og et personligt kort med en hilsen fra Andersen. Dog var han
så svækket i sin høje alder, at han ikke kunne deltage i selve
dåbshøjtideligheden.
Ud over at være en anerkendt og meget brugt arkitekt, markerede H.H Koch
sig som en flittig udvikler af legetøj. Han havde et usædvanligt talent for at
kunne forestille sig sammensatte former i plane udfoldninger, og fik bl. a.
tegnet og trykt nogle juleark med dyr til udklipning og sammenklistring. Disse
dyr var beregnet til at hænge på juletræet, og de har været fast juletradition
i mange Koch’ske hjem lige siden. Han lavede også ”Syvklodsspillet”, samt flere
mosaikspil mm.
Hans Henrik Koch blev
12. sept. 1902 gift med Anna Johanne Syberg-Petersen, født 13. august 1873-død
19. august 1918. Parret fik 2 børn: Peter Koch (1905-80) og Ellen Koch
(1909-1977).
Til venstre Mathilde ”Tilla” Koch med
broderen ”Henni”.
Til højre Hans Henrik Koch
,”Henni”, med sin søn Peter Koch (1905-1980)
Billederne er fotograferet af
Inger Marie Koch. Tilhører familien Koch.
Fredag 26. september 1873 noterer Andersen i dagbogen om en
glædelig begivenhed i familien Koch:
”Brev fra Fru Ida Koch at den
unge Fru Koch imorges havde faaet en lille Søn. Jeg kommer altsaa ikke der hen
i Dag. [...]” (167)
Fredag den 10. oktober 1873 noterer Andersen bl.a. følgende i dagbogen:
”[…] Kjørt hen til Fru Koch, Henny er blevet Capitain; den unge Fru Koch
var med til bords efter Barselsengen, Peter Koch kjørte med mig hjem.
Ved hvert andet Trin paa Trappen hvilede jeg og kom saaledes mindre stakaandet
end ellers ind i min Stue.” (168)
Fredag 14. maj 1874 noterer den
sygdomsplagede Andersen bl.a. følgende i sin dagbog:
”Til Morgen Solskin, senere Regn og Tøsnee, det er kun 2½ Grads Varme.
Kom ikke ud at spadsere. [...] Kjørte hen til Fru Koch; der blev bedet mig om
at staae Fadder paa Søndag til deres seneste lille Søn, jeg behøvede ikke at
komme i Kirken, de vilde der indskrive mit Navn. Middagsindbydelsen kunde jeg
ikke tage imod da Frøknerne Heinke komme og jeg skal med dem paa
"Rolighed". Det vedbliver med at være meget koldt. [...]” (169)
Fredag 2. oktober 1874:
”[...] Skrev Brev til min lille Gudsøn Hans Henrik Koch og foræret ham
paa hans Fødselsdag som var forrige Fredag (den 25. September) det Sølvbæger
jeg i Rom vandt ved Lodtrækning Juleaften ved Skandinavernes Juletræ, det var
den dyreste af Presenterne. –” (170)
De ovenfor anførte citater er, hvad H.C.Andersen direkte har noteret om
’lille Henni’ i sine dagbøger.
Einer Koch med sin nevø Jørgen
Hansen Koch (1898-1968), søn af Svend
Koch.
Billedet er fotograferet af Inger
Marie Koch, og er fra ca. 1902. Tilhører familien Koch.
Peter Frederik Kochs og
Mathilde Kochs yngste barn var sønnen Einer Koch, som blev født cirka to
måneder efter at ”Ven Andersen” var død den 4. august 1875. Faderen var da 43
år og moderen 44 år gammel, og stod nu med ansvaret for en børneflok på ialt 9
personer, 3 piger og 6 drenge, i alderen fra 14 år og nedefter.
Einer Koch, født 7. oktober 1875-død 3. marts1926.
Cand.Jur. Formand for Overværgerådet. Han blev gift med Marie Amalie ”Maja”
Hansen, født 3. februar 1883-død 1966. Parret fik i ægteskabet 4 sønner: Holger
Koch (1907-97), Erik Agner Koch (1909-72), Bengt Koch (1912-1978), og Niels
Koch, (1912-1960) hvis søn, Jakob Koch (f. 1945) er medforfatter af denne
artikel.
Her skal tilføjes, at
hofbygmester Jørgen Hansen Koch og Ida Kochs tredje og sidste søn, Hans Henrik
Koch, kaldet ”Henni”, med sin hustru Ragnhild Koch, f. Finsen fik to sønner:
Harald Koch (1878-1936) blev gift med Gerda Wienberg Andersen (1884-1946).
De fik to sønner: Hans Henrik Koch (1905-1987) og Jørgen Koch (1909-1971)
Ragnar Koch (1880-1946) var ugift og barnløs.
De to sønner blev født efter H.C.Andersens død, og vil derfor ikke
blive omtalt yderligere i denne artikel.
Lørdag den 12. juni klokken 3 forlod Andersen for sidste gang sin
lejlighed hos frøknerne Ballin i Nyhavn 18 og blev afhentet af Harriet Melchior
i hendes forældres vogn og kørt ud til ”Rolighed”. En del kunne tyde på, at han
ikke selv var klar over, hvor alvorlig hans sygdomstilstand var. Han blev
jævnlig, ja, til sidst flere gange dagligt, tilset af lægerne Hornemann og
Theodor Collin, og den eneste behandling han fik, bortset fra afføringsmidler,
var smertelindring med morfin.
Fra og med søndag den
20. juni til tirsdag den 27. juli er dagbogen dikteret til fru Dorothea
Melchior eller en af hendes døtre, Harriet og Louise. Fra 28. juli til 4.
august er dagbogen skrevet af fru Melchior, som dermed samtidig, men i beskedenhed,
indskrev sig i Andersens livshistorie. I denne sidste periode af Andersens liv
var der mange af hans venner, der aflagde ham korte besøg, for at bevidne ham
deres deltagelse, og han fik mange breve og blomsterhilsener med ønsket om god
bedring.
Fra sit ’sygeværelse’
på første sal fulgte Andersen med så godt han kunne i, hvad der foregik rundt
om ham Det var som om han her til slut
flyttede fokus væk fra sig selv og mere over på en interesse for sine venners
liv og gøremål. Og han kunne også stadig nyde solen og livet udendørs i
haven Men det var tydeligt, at han blev
stadig dårligere, og at morfinrusen gjorde sin indflydelse gældende, som det
eksempelvis fremgår af dagbogsnotatet for onsdag den 21. juli:
”Hvor dog Tiden er
righoldig! Som Milliarder af Duft, Milliarder af Tanker. Forklarligt dog med
min Tanke Særhed. […]” (171)
Torsdag 22. juli 1875
aflagde Ida Koch et formentligt sidste besøg hos den dødssyge ”Ven Andersen” på
”Rolighed”:
”[…] Fru Koch og Anna
vare her. Hun har sine Børn her fra Randers og endnu den norske Hofdame.
[...]” (172)
Når Andersen i denne
tid lå tilsengs, hvad han i stigende grad måtte, gjorde han sig de
besynderligste tanker og forestillinger om det, han kaldte for ”komiske
Forelskelser”. Disse handlede om flere af de fysiske tilnærmelser fra især
yngre damer, han i tidens løb havde været udsat for, og som han mere eller mindre indigneret afviste. Nu, på
sit dødsleje, havde oplevelserne i tilbageblikkets ’guldkopier’ antaget en
komisk karakter, som han morede sig over. Men ind imellem trængte den aktuelle
virkelighed sig på, som da han fredag den 23. juli afslutter sit dagbogsnotat
med følgende linier:
”[…] Tidt saa lidt
Kraft i det man døer at den igjennem vor mindste Nerve er aldeles forsvindende.
Den fører til en Klarhed, der ogsaa giver sit Lys.” (173)
På de afsluttende sider
af Andersens dagbog beretter fru Melchior dag for dag om Andersens tilstand og
befindende, som svingede meget op og ned, men nedad mod enden på hans jordiske
tilværelse gik det. Der var nu kun 14 dage tilbage til ophøret af et
usædvanligt menneskes liv, hvis forfatterskab skulle blive mindst lige så
berømt som Walther Scotts og Shakespeares, hvilket han selv havde drømt om lige
siden 1822, da han udgav sin første bog, ”Ungdoms-Forsøg”.
Onsdag formiddag den 4.
august oprandt endelig de sidste timer for den verdensberømte eventyrdigter og
mennesket H.C.Andersen, og herom noterer hans gode, begavede og hjælpsomme
veninde, fru Dorothea Melchior, som utvivlsomt nærede en ægte kærlighed til
ham, og satte punktum for dagbogen for 1875 med følgende ord:
”Fra 10 i Aftes har A
sovet, nu Klokken 10, ligger han endnu i fast Søvn, med tilsyneladende stærk
Feber. Tjeneren hørte ham hoste engang i nat og da han senere kom ind laa han
med en Kop Havresuppe i Haanden, hvoraf det Meste af Indholdet var spildt paa
Sengetæppet; han har ikke havt Kræfter til at sætte den fra sig. – Han sagde
til mig igaar efter at Doctor Meyer havde været her ”Doctoren kommer igjen i
Aften, det er ingen gode Tegn”. Jeg mindede ham om at han i de sidste 14 Dage
havde besøgt ham 2 Gange om Dagen, hvormed han beroligede sig.
Nu er Lyset slukket!
Hvilken lykkelig Død. Klokken 11, 5 Minutter udaandede den kjære Ven sit sidste
Suk.” (174)
Andersens begravelse
fandt sted i en fyldt Vor Frue Kirke i København den 11. august 1875, og blev
et tilløbsstykke af de helt store. Kongehuset, honoratiores,
kulturpersonligheder og ganske almindelige mennesker, som holdt af Andersens
eventyr og historier, var mødt op for at vise deres deltagelse. Nogen
nærtstående biologisk familie havde Andersen ingen tilbage af, men hans af
skæbnen valgte ’familie’ i form af familierne Koch, Collin, Drewsen, Stampe
m.m.fl., var selvfølgelig til stede under sørgehøjtideligheden, hvor Andersens
ven, biskop Engelstoft fra Odense, citerede Andersens smukke digt fra 1843: En Digters sidste Sang, hvis to vers
lyder sådan:
Farvel, hver Rose frisk og
rød, Farvel, I mine Kjære! Løft mig kun bort, Du stærke
Død, Skjøndt her er godt at være! Hav Tak, o Gud, for hvad Du
gav, Hav Tak for hvad der kommer! Flyv Død, hen over Tidens
Hav, Bort, til en evig Sommer!”
(175) ”Løft mig kun bort, Du stærke
Død, Til Aandens store Lande; Jeg gik den Vei, som Gud mig
bød, Fremad med opreist Pande; Alt hvad jeg gav, Gud, det
var dit, Min Rigdom ei jeg vidste; Hvad jeg har øvet, er kun
lidt, Jeg sang, som Fugl fra
Qviste.
Kisten blev båret ud af
kirken til tonerne af vennen I.P.E.Hartmanns sørgemarch, som første gang var
blevet brugt ved vennen Bertel Thorvaldsens bisættelse i 1844.
H.C.Andersens kiste
blev derefter ført til Assistens Kirkegaard ved Kapelvej på Nørrebro og nedsat
i det gravsted, som den dag i dag står smukt og velholdt, 133 år senere.
Til venstre: H.C.Andersens
gravsted. I midten: Et formentlig sidste rørende foto af den ældre Ida Koch, f.
Wulff, en af H.C.Andersens omsorgsfulde veninder, der havde personlig kontakt
med ham fra de mødtes første gang på Søkadetakademiet i begyndelsen af
1820’erne og til kort før hans død 4.
august 1875. Selv overlevede hun ham kun med godt et år, idet hun døde 19.
november 1876, og lige som han blev hun begravet på Assistens Kirkegård på
Nørrebro. Til højre: Mindetavlen for Jørgen Hansen Koch og Ida Koch findes
stadig bevaret i 2008. Fotos af gravstederne tilhører Jakob Koch. Foto af Fru
Ida Koch tilhører Det kgl. Bibliotek.
__________________________
1. – ’sit feminine psykiske aspekt’:
hos Jung kaldet ”Anima” og hos Martinus ”Den feminine seksuelle pol’: Se
nærmere herom i Harry Rasmussen: H.C.Andersens
seksualitet. Anderseniana 2004. – ’Artiklen er også gengivet på
http://hjem.get2net.dk/LivetsEventyr .
2. Levnedsbogen, p. 90. – ’Schackspears
Levnet’: ”William Shakespeares tragiske
Værker”, hvis danske oversættelse var påbegyndt af P. Foersom, men blev
fortsat 1818-25 af P.F.Wulff. – ’Commandeur Wulff’: Peter Frederik Wulff (1774-1842), kaptajn i
Søetaten og næstkommanderende ved Søkadetakademiet, som 1788-1827 havde til
huse på Amalienborg.
3. MLE I, p. 74.
4. Levnedsbogen, pp. 69-70, 91-93. –
’Frøken Tønder-Lund’: Laura Frideriche Tønder Lund (1803-1831),
datter af deputeret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet Niels Tønder Lund (1749-1809), som omkom
i 1809 under en sejltur til Norge. Da prins Christian Frederik, den senere kong
Christian d. 8., flyttede til Odense i efteråret 1817 fulgte læreren for prins
Frederik, den senere kong Frederik d. 7., cand.theol. P.N. Møller Holst (1884-1872) med, sammen med sin hustru, Anna Helene Møller Holst, f. Tønder Lund (1800-1875),
og dennes moder, Georgine Catharine Tønder Lund, f. Krogh (1774-1819), samt
Laura Tønder Lund. Moderen døde imidlertid den 25. august 1819 i Odense, og Laura
kom derefter i huset hos overekvipagemesteren på Gammelholm i København,
kontreadmiral Johan Cornelius Krieger (1756-1824), hvis anden hustru, Sara Marie Krieger, f. Meincke (1777-1809),
var kusine til Fru Tønder Lund. Admiralens tredje hustru, Anna Cathrine Krieger, f. Falbe (1770-1843), var søster til fru
Tønder Lunds veninde, Engelke Margrethe
Colbiørnsen, f. Falbe (1763-1848), enke efter Højesteretsjustitiarius Christian Colbiørnsen (1749-1814).
5.
Bille & Bøgh: Breve til Andersen, pp. 564-82.
6.
BHW I, pp. 58-61.
7. - ’hofbygmester Jørgen Hansen Koch’: Jørgen Hansen Koch
(1787-1860), arkitekt, senere kgl. bygningsdirektør og konferensråd. – ’prins Frederik’: prins Frederik Carl
Christian (1808-63), konge 1848 under navnet Frederik VII. – ’og hans
tilkommende gemalinde, prinsesse Vilhelmina Maria’: Vilhelmine Maria
(1808-91), prinsesse, en datter af kong Frederik VI.
8. Simon Meisling (1787-1856), rektor i Slagelse 1822-26, i Helsingør
1826-29, forfatter og oversætter. – Kirstine
Schwartz, f. Hybert (1767-1842), enke efter stabskaptajn i Danske
Livregiment Albert Georg Schwartz. – Vingårdsstræde 6: Ejendommen er senere
indlemmet i Magasin du Nords bygningskompleks. Her havde den da 25-årige
Andersen et ganske lille kvistværelse, som findes endnu, idet det i anledning
af Andersens 200-års fødselsjubilæum i 2005 blev ført tilbage til sit
oprindelige udseende og indretning, og derefter åbnet for publikum. – Charlotte Schrøder, f. Westenberg
(1786-1868). – Ejendommen St. Kongensgade 9 er senere nedrevet.
9. Dagbøger II, p. 269. – ’Kock’:
J.H.Koch senior, som formentlig opholdt sig i Odense, for at forestå en
nyistandsættelse af ’Slottet’: Odense Slot. Kongens Have. Barokslot fra 1720,
som 1816-22 blev embedsbolig for prins Christian, den senere kong Christian 8.,
der i 1816-22 var guvernør over Fyn.. En stilling, der 1841-48 blev indtaget af
hans søn, prins Frederik (Fr. 7.), som iværksatte nye istandsættelser.
10.
Dagbøger III, p. 178. – ’en længere udenlandsrejse’: Udenlandsrejsen
strakte sig fra 22. november 1845 til 14. oktober 1846, og via Tyskland,
Tjekkoslovakiet, Østrig til Italien, Frankrig, Schweiz og Tyskland tilbage til
Danmark. Undervejs opholdt han i dage eller uger i forskellige byer og
lokaliteter. - ’Gade’: Niels W. Gade (1817-90), komponist og dirigent, 1844-48
konservatorieleder i Leipzig og dirigent i Gewandhaus, dirigent i
Musikforeningen i København 1851, titulær professor 1856. – ’Maleren Berg’:
Hans Johan Fredrik Berg (1813-74), norsk maler. – ’Etatsraad Kock’: Jørgen
Hansen Koch var blevet udnævnt til etatsråd i 1832. - Andersens forhold til Ida
Kochs mand, Jørgen Hansen Koch, forblev dog lidt mere forbeholdent, fordi han –
med rette eller urette – mente, at denne ikke i særlig grad interesserede sig
for ham, digteren, og hans forfatterskab. Andersen nævner eller omtaler kun
Jørgen Hansen Koch fem gange i sine dagbøger, men 57 gange i sine almanakker
1833-1873. I Andersens brevveksling med Edvard Collin omtales Jørgen Hansen
Koch til gengæld kun syv gange. Første gang i et brev af 23. august 1832, som
Andersen har skrevet under et sommerophold på herregården ”Nørager”. Heri
skriver han bl.a.:
”[…] –
Til Forbauselse hører jeg, at Kock er blevet Etatsraad. Naa! Han bygger godt! –
Det maa være en sjelden Mand! Herre Gud! skulde Øehlenschlæger dog virkelig
være mindre! – Gud, see hvilken Verden. Kock bliver bestemt Menister! – Poet
kan de dog ikke gjøre ham til. Forstaae mig ellers ret. Gud veed jeg godt kan
lide Kock, men hans Forfremmelser gaae mig saa stærk Slag i Slag, at jeg finder
det underligt. Han kan være en ypperlig Mand i sit Fag, men der er dog Maade
med Alt; om en ½ Snees Aar kunde de have gjort ham til Etatsraad, det vil og
maa, skaffe ham meget Had. Var det Deres Fader de gjorte til Menister vilde det
ikke undre mig, en god Bygmester i Staten, er noget andet end ”i Staden”. […]”
- Brevveksling I, p. 114. Bygmester Jørgen Hansen Koch, som 1.august 1829 havde
fået titel af virkelig justitsråd, blev allerede 3. august 1832 udnævnt til
etatsråd. - Oehlenschläger blev først etatsråd 16. marts 1839, den 26 år yngre
H.C.Andersen i 1867.- Af E. Collins svarbrev af 24. aug. 1832 fremgår det, at
J.H.Koch er blevet udnævnt til etatsråd som ”kontant Betaling for Kyholm”. I
noterne hertil oplyses, at J.H.Koch 1831 havde stået for opførelsen af en ny
bygning til Karantæneanstalten på øen Kyholm ved indløbet til Stavns Fjord på
Samsø. –
Helt så
dårligt kan forholdet mellem den travle og solide hofbygmester og familiens
omflagrende digterven trods alt nok ikke have været, for det var Hansen Koch,
der tog initiativet til, at den kendte portrætmaler, C.A.Jensen, i marts 1847
malede sit andet åndfulde portræt af H.C.Andersen. I H.C.Andersen og
Henriette Wulff. En Brevveksling, bind I, p. 16, skriver H. Topsøe-Jensen
følgende: "Det var J.H.Koch, der foranledigede, at C.A.Jensen i Marts 1847
malede sit andet aandfulde Portræt af H.C.Andersen. Det er stadig i Slægtens
Eje." [Se dog nedenfor]. I jubilæumsbogen H.C.ANDERSEN. Mennesket og
digteren, 1955, omtales det nævnte portrætmaleri og herom står der
bl.a.:
Malet af C.A.Jensen
i Marts 1847. Udstillet på Charlottenborg 1847.
Ejer:Amtsforvalter A. Stigaard,
Roskilde. - Tidligere i etatsråd, arkitekt J.H.Kochs, dennes søn,
overlærer J.H.Kochs, og dennes datters (gift med overlærer Vilh. Stigaard, den
nuværende ejers fader) eje. [Den nævnte datter er Ellen Stigaard, f. Koch
(1862-1892)].
H.C.Andersens Almanak, 17.3.1847;
"Siddet for Jensen to Gange."
11. Dagbøger III, p. 281. – ’Frivillig Hansen’: Christian Frederik
Hansen (1825-50), søstersøn af J.H.Koch, student 1847, frivillig 1848 ved 3.
liniebatallon, sekondløjtnant s.å., faldt i slaget ved Isted. –
’Enkehertuginden’: Louise Augusta af Augustenborg, hertuginde af
Slesvig-Holsten-Sønderborg, f. prinsesse af Danmark (1771-1843), søster til
kong Frederik VI, gift 1786 med hertug Frederik Christian af Augustenborg
(1765-1814). – ’Kapuner’: Unge kastrerede haner. – En af Andersen gode venner,
oberst Frederik Læssøe (1810-50), faldt 25. juli 1850 for en snigmorders kugle
på en bakketop ved Isted.
12. Dagbøger III, p. 283. – ’Faderen
Collin’: Jonas Collin d. Ældre. – ’Casino’: Casino-Teatret i Amaliegade. –
’Soldaternes Modtagelse’: De hjemvendte soldater fik overalt en festlig
modtagelse, ikke mindst i København, hvor de blev fejret i Casino Teatret i
Amaliegade. Der havde bredt sig den myte, at Danmark vandt Treårskrigen. –
’Landsoldaten’: ”Den tapre Landsoldat” og ”Holmens faste Stok”, begge af C.F.E.
Horneman (1840-1906), komponist, titulær professor 1888. – ’Fru Drewsen’:
Ingeborg Drewsen, f. Collin (1804-77) datter af Jonas Collin d. Æ., gift med
Adolph Drewsen. – ’Hertugen af Weimar’: Carl Alexander, arvestorhertug af
Sachsen-Weimar-Eisenach (1818-1901), som Andersen havde et følsomt venskab med,
indtil Andersen smerteligt erfarede, at vennen deltog i Treårskrigen 1848-50. –
’Reist med Jernbane’: Københavns første hovedbanegård var beliggende, hvor nu
byens tredje hovedbanegård ligger, nemlig ved Bernstorffsgade. Byens anden
Hovedbanegård lå ved Vester Farimagsgade, og tjente i sine sidste 6 år som
hjemsted for det første Palads Teater. Bygningen blev nedrevet 1917. Det nye
Palads Teater, som stadig består i 2008, blev opført omtrent lige overfor det
gamle teater og blev åbnet 26. jan. 1918
13.
Dagbøger IV, p. 17. – ’Herts’: Henrik Hertz (1798-1870), digter. –
’Scheik Hasan’: Scheik Hassan af Henrik Hertz.
14.
MLE II, pp. 327-28. – Udtrykket
”Jeg saae hende som Barn” lyder uniddelbart lidt ejendommeligt, for han
begyndte først at komme hos familien på Søkadetakademiet i sommeren 1822, da
han var godt 17 år og Ida Koch var 16
år. Men man er vel egentlig ikke ’barn’ i den alder, bortset fra, at Andersen
nok var barnlig og naiv af sin alder, hvilket især vil sige: uerfaren og
godtroende.
15. BHW I, Brev nr. 6., s. 74. –
’Deres Fader’: Peter Frederik Wulff (1774-1842), kommandørkaptajn, 1834
kommandør, 1840 kontreadmiral. – ’og Moder’: Henriette Wulff, f. Weinholdt (1784-1936),
gift 1803 med foranstående. – ‘Broderen’: Jette Wulffs yngste broder Christian
Nicolai Wulff, født 31. juli 1810. Christian Wulff var sekondløjtnant i
Søetaten og på dette tidspunkt søofficer ved Søkadetakademiet. – ’begge
Sønnerne’: Formentligt familien Wulffs plejesønner José og Jorge O’Neill. –
’den lille grønne Skrigehals’: Jørgen Hansen Kochs og Ida Kochs ældste søn Jørgen
Hansen Koch, født 12. juni 1829. Blev student 1848, cand.mag. 1859, s.å.
adjunkt ved Randers lærde Skole, overlærer 1883-1903. Han døde i 1919. Med
udtrykket ”lille grønne Skrigehals” må Andersen mene ’den lille spæde
skrigehals’, idet drengen på dette tidspunkt har været ca. 2 måneder. Udtrykket
”Skrigehals” indikerer desuden, at Andersen både må have set og hørt drengen
efter dennes fødsel.
16.
Dagbøger III. p. 182. – ’Posthuset’: Andersen afrejste som så ofte før
fra Hovedposthuset på Købmagergade. – ’Gottlieb’: Gottlieb Collin (1806-85),
søn af Jonas Collin d. Æ., cand. jur., fuldmægtig ved Pensionskassen, 1834
registrator og kasserer sst., 1842 entlediget; kammerassessor; grosserer. –
’Gusta’: Augusta Collin, f. Petzholdt (1801-65), gift 1833 med Gottlieb Collin.
– ’Jette Collin’: Henriette Oline Collin, f. Thyberg (1813-94), gift 1836 med
Edvard Collin. – ’Ingeborg’: Ingeborg Drewsen, f. Collin (1804-77), datter af
Jonas Collin d. Æ., gift 1826 med Adolph Drewsen. – ’Stampe og Jonna’: Baron
Henrik Stampe (1821-92), stud. Jur., 1850 forpagter af Christinelund, 1876
besidder af baroniet Stampenborg (Nysø m.v.). – Baronesse Jonna Stampe, f.
Drewsen (1827-78), datter af Adolph Drewsen, gift 1850 med baron Henrik Stampe.
– ’Kellermann’: Christian Kellermann (1815-66), violoncelvirtuos. – ’Jomf Fjelsted’: Caroline Fjelsted
(1821-81), solodanserinde ved Det kgl. Teater, gift 1826 med Chr. Kellermann. – ’Brosbøl’: Carl Brosbøll (1816-1900), forfatter
kendt under forfatterpseudonymet Carit Etlar. – ’Hartmann og Sophie’:
I.P.E.Hartmann (1805-1900), komponist og særdeles god ven af og ”dus” med
H.C.Andersen. – Sophie Hartmann (1831-55), datter af I.P.E.Hsrtmann, gift 1852
med komponisten Niels W. Gade. – ’den ikke fuldendte Jernbane tvers over’: Den
26. juni 1847 åbnedes det nuværende Danmarks allerførste jernbanestrækning, som
løb mellem København og Roskilde. Det var dog ikke det daværende danske
monarkis første jernbane, idet banen Kiel-Altona blev indviet 1844. Også denne
jernbane havde den fremskridtsvenlige, om end altid nervøse, Andersen benyttet
sig af flere gange i 1845, ligesom han den 10. november 1840 for allerførste
gang kørte med jernbane fra Magdeburg over Halle til Leipzig. I de følgende
mange år udvidedes jernbanenettet i Europa og senere også i Danmark, og
Andersen benyttede ofte jernbane på sine mange rejser i både ind- og udland,
hvor og når det kunne lade sig gøre.
17.
Dagbøger IV, p. 359. – ’sin unge Kone’: Christine Sophie Koch, f. Møller
/1830-1914), som samme år var blevet gift med Jørgen Hansen Koch junior. Parret
havde så vidt vides på det tidspunkt endnu ingen børn, så hvem ”den lille
Johan” kan have været, er ikke opklaret.
18.
Dagbøger V, p. 411. – ’Kone og
to Døttre’: Christine Sophie Koch, f. Møller (1830-1914), Ida Koch, født 21.
april 1860, og Ellen Koch, født 5. marts 1862. – Peder med Kone’: Peter
Frederik Koch og Mathilde Koch, parret gift 1859. Andersen nævner ikke parrets
to førstefødte børn: Jørgen Hansen Koch, kaldet ”Jøn”, født 28. januar 1861, og
Ida Mathilde Koch, født 3. juli 1862. – ’Lieutenant Skoustrup med Kone’: Jens
Schoustrup (1826-98), løjtnant i Søetaten, senere kommandør, gift 1855 med
Julie Schoustrup, f. Hagen (1838-1927).
19.
Dagbøger V, p. 412.
20. Dagbøger VI, 213.
21. Dagbøger VI, p. 247. - ’sin Broder Henny’: Se om denne senere
nedenfor. – ’Consul Westermann’: Carl Th. Westermann (1812-82), grosserer,
borgerlig rådmand og tysk konsul i Randers.
22. Dagbøger VI, p. 260-61. – ’Ørsteds’:
Birgitte Ørsted, f. Ballum (1789-1875), enke efter Hans Christian Ørsted
(1777-1851), fysiker og naturfilosof. Hvem af Ørsteds, der ellers hentydes til,
vides ikke, men det kunne være datteren Mathilde Ørsted (1824-1906), lærerinde
og oversætter. – ’et varmt Bad’: Andersen tog jævnligt bad på Rysensteens
Badeanstalt i Rysensteensgade, som ikke lå ret langt væk fra Ny Kongensgade,
hvor familien Koch boede. – ’Vinden fløtter Skildt’: Stormen flytter Skilt
Trykt første gang i Nye Eventyr og Historier, 1865.. – ’Vilhelm Rode’: Vilhelm Rode (1832-86), cand, jur,,
Studenterforeningspolitiker, 1863 ledende Senior, 1868 Overretsprokurator. –
’Guldskat’: Trykt første gang i Nye Eventyr og Historier, 1865.
23. Dagbøger VIII, p. 161. – ’lille
Jørgen’: Jørgen Hansen Koch, kaldet ”Jøn”, født 28. jamuar 1861. Se om denne
senere nedenfor.
24.
Dagbøger VIII. P. 402. – ’Rosenvænget’: Datidens foretrukne sted for
byens velstillede borgere enten at have sommer- eller helårsbolig. Her boede
også en del kendte personer, som f.eks. skuespillerinden Johanne Luise Heiberg.
(1812-90).
25.
Dagbøger VIII, p. 402. – ’Ny Vestergade’: Medmindre familien Koch har
skiftet adresse, så var deres bopæl i Ny Kongensgade, hvilket fremgår af BHW I,
p. 390. – ’”Lykke Peer”’: Andersens sidste
roman, som var udkommet 11. nov. 1870.
26.
Dagbøger VIII, p. 449.
27. Dagbøger VIII, p. 453. – ’Henny’:
Hans Henrik Koch: Se om denne senere nedenfor. – ’Studenterforeningen’:
Studenterforeningens bygning var fra 1863 og til 1911 beliggende ved Holmens
Kanal, hvor den blev indviet 17. april 1863.
28. Dagbøger IX, pp. 4-5. – ’hjem med
Iisbaad’: I år med streng vinter frøs bælter og sunde i reglen til, så at
f.eks. Storebælt og Lillebælt blev landfast med Sjælland, Fyn og Jylland.
Andersen skildrer netop en sådan situation i sin dramatiske spøg ”Den Usynlige
paa Sprogø”, som opførtes første gang på Det kgl. Teater 15. juni 1839.
(Samlede Skrifter. Anden Udgave.Niende Bind. 1878. – ’de af Frølich
illustrerede Eventyr’: H.C.Andersens Eventyr og Historier. Med Illustrationer
efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. Fjerde Bind. Med 99 Illustrationer.
Nye Eventyr og Historier. II. C.A.Reitzels Forlag. 1871.
29.
Dagbøger IX, p. 29.
30.
Dagbøger IX, p. 101. – ’Minet’: Wilhelm Minet (data ukendte), frisør,
søn af C.M.Minet (død 1865), frisør. –
’fået endnu en Søn’: Peter Frederik Kochs og Mathilde Kochs 7. barn, Johannes
Carsten Koch, født 9. juli 1871.
31.
Dagbøger IX, pp. 187-88. – ’Octavius Hansen med Kone og Børn’: Octavius Hansen (1838-84), cand. jur., 1869
Overretssagfører, 1874 Højesteretssagfører, poltiker, gift 1865 med Ida Hansen, f. Wulff (1845-1924), datter af
Peter Wulff.
32.
Dagbøger IX, p. 247.
33.
Dagbøger IX, p. 319.
34.
Dagbøger X, p. 347.
35.
Dagbøger X, p. 384. – ’Christian’: Kusk hos Moritz G. Melchior, ejer af
landstedet ”Rolighed” på Østerbro.
36.
Dagbøger X, p. 477. – ’sine Børn
fra Randers’: Her menes bl.a. læreren Jørgen Koch og formentlig også hans kone
og to døtre. – ’den norske Hofdame’: ?
37.
BHW I, p. 216. – ‘Moderen’: Må være fru Henriette Wulff. –
’Udstillingen’: Charlottenborg-udstillingen. – ’Bissen’: H.V.Bissen (1798-1868),
billedhugger. – ’Thieles mindste Datter’: Johanne (Hanne) Thiele, født
17. maj 1832. Efter sin hjemkomst fra Italien boede Bissen hos Just Mathias
Thiele (1795-1975), som var sekretær og inspektør ved Kobberstiksamlingen
på Charlottenborg. – ’de søde Børn, Peter og Jørgen’: Peter Frederik Koch (1832-1907)
og Jørgen Hansen Koch (1829-1919).
38.
Dagbøger V, p. 7. – ’Den unge Kock’: Peter Frederik Koch
(1832-1907), 1859 gift med Mathilde Koch, f. Hauch. Parret fik mandag den 28.
januar 1861 deres første barn, sønnen Jørgen Hansen Koch, kaldet ”Jøn”
(1861-1935). Det var Ida Kochs andet barnebarn, som senere i livet blev
præsident i Sø- og Handelsretten. – Bemærk, at Andersen staver jævnligt
efternavnet Koch med k i stedet for h. – I øvrigt er Peter Frederik Koch og
dennes hustru, Mathilde Koch, f. Hauch, på fædrene side oldeforældre til Jakob
Koch, født 1945, som er medforfatter af denne artikel.
39.
Dagbøger V, p. 123. – ’Fru Kocks Fødselsdag’: Fru Ida Koch, født 11.
oktober 1806. Fru Koch fyldte altså 55 år.
40.
Dagbøger V, s. 165. - ’den unge Kock’: Peter Frederik Koch
(1832-1907), 1859 gift med Mathilde Koch, f. Hauch (1831-1910).
Svigerfar Hauch var ingen ringere end digteren Carsten Hauch (1790-1872),
lektor i naturvidenskab ved Sorø Akademi, 1846 professor i Kiel i nordiske
sprog, 1851 professor i København i æstetik, 1858-59 medlem af Det kgl. Teaters
direktion. Andersen havde et ambivalent forhold til Hauch, som i sin tid havde
karikeret ham som den sindsforstyrrede digter Eginhard i romanen ”Slottet
ved Rhinen” (1845). Jf. Dagbøger III, pp. 71-72; MLE I, pp. 195-196,
436.
41.
Dagbøger V, p. 183. – ’Peter Wulffs’: Peter Wulff (1808-81), søn
af P.F.Wulff. Peter Wulff blev 1843 gift med Antoinette Christiane Wulff, f.
Birch (1823-92). Parret fik døtrene Ida Antoinette Wulff
(1845-1924), gift 1865 med cand.jur Octavius Hansen (1838-1903), og Marie
Henriette Wulff (1847-1927), gift 1873 med cand.theol. Frederik Vilhelm
Bagger (1846-1936) .
42.
Dagbøger V, p. 184. – ’Thieles’: Forfatteren Just Mathias Thiele (1795-1874)
og dennes hustru Hanne Thiele, f. Aagesen (1819-92). – ’Thybergs’:
Arkitekt Christian Thyberg (1815-79) og dennes hustru Caroline
Thyberg, f. Oltmann (1837-1900). Christian Thyberg var broder til Henriette
(Jette) Collin, f. Thyberg (1813-94), 1836 gift med Edvard Collin.
43.
Dagbøger V, p. 185.
44.
Dagbøger V, p. 381. – ’Clara Heinke’: Clara Heinke (1825-92),
tysk portrætmalerinde i Breslau og senere i Berlin. – ’mine glødende Digte’: En
hentydning til digte, der forekommer i rejsebogen ”I Spanien af
H.C.Andersen”. Bogen udkom første gang den 9. nov. 1863. Optaget i Samlede
Skrifter, Første Udgave, Bind VIII. C.A.Reitzels Forlag. København 1878. -
Samlede Skrifter, Anden Udgave, Bind VIII. C.A.Reitzels Forlag. København
1880. Udgivet af Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab. Under Redaktion af H.Topsøe-Jensen. ”H.C.Andersen:
Romaner og Rejseskildringer. Bind VII: I Sverrig . I Spanien. Udgivet
af Morten Borup . H.A.Paludan. Gyldendal 1944. Senere udgivelse: ”I Spanien
af H.C.Andersen med tegninger af Hans Bendix”. Carit Andersens Forlag. København
1963.
45.
Dagbøger V, p. 394. ”Granada” udgør 9. kapitel af bogen ”I
Spanien af H.C.Andersen”.
46.
Dagbøger V, p. 395. Fru Koch har formentlig skullet besøge sin søn og
svigerdatter, og deres to småpiger: Ida, født 21. april 1860, død 1948, og Ellen,
født 5. marts 1862, død 10. marts 1892.. – ’Peter Koch’: Peter Frederik Koch
(1832-1907).
47.
Dagbøger V, p. 411. – ’Jørgen fra Randers’: Se note 18. - ‘Peder med
Kone’ er naturligvis Peter Koch med hustru Mathilde Koch. – ’Lieutenant
Skoustrup med Kone’ er hhv. Jens Schoustrup (1826-98), løjtnant i
Søetaten, og Julie Schoustrup, f. Hagen (1838-1927). Parret blev gift
1855.
48. Dagbøger V, p. 419.
’Billedhuggeren Bissens’: H.V.Bissen (1798-1868), gift 1852 med Cathrine
Marie Bissen, f. Sonne (1809-92), søster til maleren Jørgen Sonne (1801-90).
’Sønnen’: Vilhelm Bissen (1836-1913), billedhugger. H.V.Bissen havde
1847-48 udført en portrætbuste af Jørgen Hansen Koch, som 1879 blev indlemmet i
samlingen på Statens Museum for Kunst.
49. Dagbøger V, pp. 425-26. – ’Waage’: Olafur
Waage (1834-1909), cand. theol., senere lic. theol. og præst.
50. Dagbøger VI, p. 21. – Krigen mellem Preussen og Danmark var brudt
ud den 1. februar 1864 og fortsatte til helt hen i august. H.C.Andersen var personligt
meget berørt af krigen, og fulgte dagligt med i avisreportagerne fra slagmarken
og fronten. – ’dolce farniente’: dolce
far niente = italiensk for ”sødt at gøre intet”, dvs. behagelig lediggang.
51.
Dagbøger VI, pp. 25-26.
52. Dagbøger VI, p. 55. – ’Wilhelm
Rothe’: (1800-78), lektor ved Sorø Akademi i teologi og moral 1834, dr.theol.
1839, 1843-76 sognepræst i Vemmelev og Hemmershøj.
53. Dagbøger
VI, p. 217. – Peter Frederik Koch blev født den 22. april 1832 og fejrede
dermed sin 33 års fødselsdag.
54. Dagbøger VI, pp. 277-78. – ’Madam
Anholm’: Joachime Anholm, f. Oppermann (1812-86), Andersens værtinde i Nyhavn
67. – ’Sverigesrejse’: Strakte sig fra 17. sept. til 13. okt. 1865 og gik via
Malmö, Jönmöpng, Falköping til Stockholm og Uppsala, og hjem via Hallsberg,
Jönköping, Lund og Malmö til København. – ’Brødrene Rode’: Godfred Rode
(1830-78), cand. mag., 1866 dr. phil., 1874 højskoleforstander på Skovgaard,
litteraturhistoriker og digter. – Vilhelm Rode (1832-86), cand. jur.,
studenterforeningspolitiker, 1863 ledende senor, 1868 overretsprokurator. –
’Vaage’: Olafur Waage (1834-1909), cand. theol., senere lic. theol. og provst.
– ’Digteren Pastor Hostrup’: C. Hostrup
(1818-92), digter, sognepræst i Silkeborg og Linaa 1856-62, i Hillerød og Herlev
1862.81.
55. Dagbøger VI, p. 310. – ’Casino’:
Se note 12. – ’Prindsessen i den sovende Skov’: To Tidsaldre eller Prindsessen
i den sovende Skov. Af Octave Feuillet.
56.
Dagbøger VII, p. 186. – ’den unge svindsotige Barnefleth’: Johan Adolph
Bardenfleth (1825-74), ritmester, adjudant hos Kong Christian IX, kammerjunker,
senere kammerherre. – ’de unge Kocks’: Peter og Mathilde Koch. –
’Salep’: Stivelsesholdigt stof udvundet af visse plantedele, som anvendes som
stoppende middel mod tynd mave o. lign.
57.
Dagbøger VII, p. 235.
58.
Dagbøger VII, p. 237. – ’Fru Marstrand’: Margrethe Marstrand, f.
Weidemann (1824-67), gift 1850 med Wilhelm Marstrand (1810-73), maler. – ’Fru
Collin’: Henriette (Jette) Collin, f. Thyberg (1813-94), gift 1836 med Edvard
Collin (1808-86). – ’Henriques’: Martin R. Henriques (1825-1912), vekselmægler.
– ’den værste Kolera Tid’: Kolera hærgede i København fra 12. juni til 31.
oktober 1853. Af byens 130.000 indbyggere døde 4737. Mindre epidemier opstod
1854, 1855, 1857.
59.
Dagbøger VII, p. 246. – ’Brosbøll’: Se note 16. – ’Hertz’: Se note 13. – ’det ankerske
Legat’: Anckerske Legat, rejselegat for danske kunstnere, formue ca. 200.000
kr., testamenteret 1857 af proprietær Carl Andreas Ancker. H.C.Andersen var 1861-75 medlem af Komiteen
for Det Anckerske Legat på vegne af danske digtere.
60.
Dagbøger VII, pp. 147-48.
61.
Dagbøger VIII, p. 41. – ’Thrymsqviden’: Ballet af August Bournonville.
62. Dagbøger VIII, p. 193. –
’Etatsraad Thiele’: Just Mathias
Thiele (1795-1874), forfatter, sekretær ved Kunstakademiet, 1835 tillige
inspektør ved Kobberstiksamlingen, 1861 direktør samme sted, 1839 bibliotekar
ved Kongens Haandbibliotek, 1828 titulær professor, 1840 justitsraad, 1852
etatsraad. – ’Conferensraad Hauch’: Se
note 40. – ’Professor Roed’: Jørgen
Roed (1808-88), maler.
63.
Dagbøger VIII, p. 215. – ’Thora Hallager’: (1821-84), fotograf. – ’Helga
Price født Collin’: Helga Price, f. Collin (1841-1918), datter af Gottlieb
Collin, gift 1858 med Carl Price (1839-1909), skuespiller ved Casino og Det
kgl. Teater.
64.
Dagbøger VIII, p. 217. – ’drømt om en Hund’: Andersen drømte forholdsvis
ofte ubehagelige og til tider ligefrem mareridtagtige drømme, og han var hele
livet bange for hunde. - ’Pakket ind’: Andersen stod overfor at skulle forlade
sit logis hos Frøken Hallager, idet han havde planlagt sin årlige sommerrejse,
som han efter successive ophold på forskellige herregårde på Sjælland og Fyn,
ville tilbringe nogle dage af i sin fødeby, Odense. Den altid økonomiske og
sparsommelige Andersen havde ladet sine møbler opmagasinere hos sine gode
venner, familien Henriques, i Tordenskjoldsgade.
Efter
hjemkomsten fra sommerrejsen indkvarterede han sig på Hotel d’Angleterre, og
foretog derefter en udflugt til herregårdene Basnæs og Holsteinborg, var
derefter på et 10-dages ophold på landstedet ”Petershøi” ved Klampenborg, og
tilbragte derpå resten af sommeren til hen på efteråret hos familien Melchior
på deres landsted ”Rolighed” på Østerbro.
65.
Dagbøger VIII, p. 345. – ’Billes’: C.St.A.Bille (1828-98), cand. jur.,
1851-72 redaktør af”Dagbladet”, 1880 Chargé d’affaires og generalkonsul i
Waskington, 1841-84 ministerresident samme steds, 1886 amtmand i Holbæk. –
’Enken Fru Hertz’: Louise Josephine Hertz, f. von Halle (1830-1912), gift 1850
med digteren Henrik Hertz. – ’Politimester’: P.F.Koch var konstitueret
vicepolitidirektør i København 1869-71. – ’Etatsraad Krone’: Ikke
identificeret.
66.
Dagbøger VIII, p. 394. – ’Lykke Peer’: Udkom 11. nov. 1870. – ’Skrev om
Aftenen’: Siden sin ungdom havde Andersen benyttet sig af den ’teknik’, at han
i reglen læse sine nyeste litterære arbejder op i venne- og
bekendtskabskredsen, primært for at registrere, hvordan hans tilhørere
reagerede på det, han havde skrevet. Mærkede han f.eks. at noget mishagede
eller gik hen over hovedet på folk, gik han hjem og skrev det om, og
kontrollerede efterfølgende, om det skrevne havde den virkning eller gjorde det
indtryk, han ønskede.
67.
Dagbøger VIII. p. 420.
68. Dagbøger VIII, p. 425. – ’Peter’:
Peter Koch (1832-1907), fru Kochs næstældste søn. – ’Børnene’, dvs.
børnebørnene: Jørgen Hansen og Christine Kochs børn: Den da 10-årige Ida
Koch (1860-1948), 8-årige Ellen Koch (1862-92). - Peter og Mathilde
Kochs børn: Den da 9-årige Jørgen Hansen Koch (Jøn) (1861-1935), 8-årige
Ida Mathilde Koch (1862-1936), 6-årige Karen Johanne Koch
(1864-1915), 4-årige Inger Marie Koch (1866-1956), 3-årige Svend Koch (1867-1943),
2-årige Peter Frederik Koch (1868-?). Sidstnævnte udvandrede som voksen
til Amerika.
69.
Dagbøger VIII, p. 442.
70.
Dagbøger VIII, p. 453. – ’begge
Sønnerne’: Jørgen Hansen Koch (1829-1919) og Peter Frederik Koch (1832-1907). –
’deres Koner’: Hhv. Christine
Sophie Koch, f. Møller (1830-1914) og Mathilde Koch, f, Hauch (1831-1910). ’og Børn’: Hhv. Ida Koch
(1860-1948) og Ellen Koch (1862-1892), og Jørgen Hansen Koch ”Jøn”, Ida
Mathilde Koch, Karen Johanne Koch, Inger Marie Koch, Svend Koch og Peter
Frederik Koch.
71.
Dagbøger IX, pp. 4-5. – ’”Alferne”: Skuespil af J.L.Heiberg. – ’Krigen
mellem Frankrig og Tyskland’: Den fransk-tyske krig 1870-71.
72.
Dagbøger IX, p. 43.
73.
Dagbøger IX, pp. 54-55.
74.
Dagbøger IX, p. 101. – ’Minet’: Wilhelm Minet (data ukendte), frisør,
søn af C.M.Minet (død 1865), frisør. – ’endnu en Søn’: Johannes Carsten Koch,
født 9. juli 1871; se om denne senere nedenfor.
75.
Dagbøger X, 38. – ’Stor-Tarmen’: Formentlig tyktarmen. – ’Kameelthee’:
Kamillete.
76. Dagbøger X, p. 156. – ’Andersens
helbredstilstand’: I denne tid var Fru Koch meget opmærksom og hjælpsom overfor
Andersen, som hun hjalp på forskellige måder, blandt andet med at finde frem
til den rigtige Salep: Dagbøger X, pp. 154-55, 156, 157. – ’søstrene Ballin’:
Clara Ballin (1824-87) og Caroline Ballin (1838-1901). – ’Storke-Besøg’: Peter
Kochs kone, Mathilde Koch, ventede sit 8. barn, som blev født 25. september
1873 og fik navnet Hans Henrik Koch, kaldet ”lille Henni”. Se om denne senere
nedenfor,
77. Dagbøger X, s. 165. – ’Henny’: Hans Henrik Koch (Henni) (1836-1903),
udnævntes 1873 til kaptajn, senere viceadmiral. – ’den unge Fru Koch’: Mathilde
Koch.
78.
Dagbøger X, p. 171. – ’Fru Wullf fra Rosenvænget’: Antoinette Christiane Wulff,
f. Birch (1823-92), gift 1843 med Peter Wulff.
79.
Dagbøger X, p. 249. – ’Vilhelm Bissen med Kone’: Vilhelm Bissen (1836-1913),
billedhugger, gift 1867 med Anna Vilhelmine Bissen, f. Bruun (1830-1905). –
’Octavius Hansen med Kone’: Se note 31. – ’Capitain Bruun med Kone’: Peter Urban Bruun (1833-88), løjtnant i
Søetaten, 1868 premierløjtnant, 1872 kaptajn, 1884 kommandør, gift 1873 med
Jenny Bruun, f. Rottbøll (1848-1936).
80. Dagbøger X, p. 347. – ’Digteren Richard’: Christian Richardt (1831-92),
digter, cand. theol., senere højskoleforstander og præst. – ’ Wilhelm Rode og
hans Fader’: Vilhelm Rode (1832-86), se
note 54.. – ’hans Fader’: Jørgen Reimer
Gottfried Rode (1794-1876), stiftsforvalter på Vallø, justitsråd.
81. Dagbøger X, p. 453-54. – ’Saaby’: A.V.Saabye (1823-1916),
billedhugger. - ’Gamle Socrates og Alcibiades’: Sokrates (469-399 f. Kr.),
græsk filosof, som havde den ca. 19 år yngre Alkibiades (omkr. 450-404 f. Kr.)
som både elev og elsker. Homoseksualitet var på den tid et anerkendt fænomen
blandt lærde mænd og deres udvalgte mandlige elever. Den omstændighed, at
H.C.Andersen formentlig havde homofile eller bifile tilbøjeligheder, kan i
kombination med hans aktuelle sygelige tilstand have været en væsentlig grund
til, at han har følt sig stærkt provokeret af Saabyes udkast til hans statue,
som i øvrigt i ændret og tækkelig form blev opstillet i Kongens Have i
København, hvor den står den dag i dag. Vedr. Andersens seksualitet, se f.eks.
artiklen ”H.C.Andersens seksualitet”, Anderseniana 2004.
82. Dagbøger X, p. 454. – ’Vermehren’: F. Vermehren (1823-1910),
maler, professor ved Kunstakademiet 1873-1901.
83. BHW I. – “il fratello” “Broderen” (p. 249). – ’”La Sorella”: “Søsteren”.(p. 233) - ‘”come sempre la
sorella”’: ”altid Søsteren” (p. 240).
84. Der foreligger en samling ”Breve
fra H.C.Andersen til Hans Henrik Koch. Ved H.Topsøe-Jensen”
. Anderseniana 1967, pp. 151-70. I denne brevsamling findes også et enkelt brev
fra Hans Henrik Koch til hans moder, Ida Koch, og ligeledes et enkelt brev til
denne fra H.C.Andersen. Samtlige Andersens breve i samlingen giver et godt
indblik i hans forhold til ”Henni”, som han satte stor pris på.
85. Dagbøger V, p. 414. – ’Henny’:
dvs. Henni: Hans Henrik Koch
(1836-1903), Jørgen Hansen Koch og Ida Kochs yngste søn, som omtales
her.
86.
Dagbøger V, pp.459-50. – ’Fru Møller’: Christine Sophie Møller, f.
Kellermann (1803-90). – ’Samwer’: Karl
Samwer (1819-82), slesvig-holstensk politiker, 1863-66 rådgiver for hertug
Frederik af Augustenborg. – Hartmann’: Se note 16. – ’Kongens Vogn’: Prins af
Danmark, Christian (1818-1906), udnævnt til kong Christian IX i 1863 efter den
barnløse kong Frederik VII.s død. – ’du gode gamle Konge’: Frederik VII.
87.
Dagbøger VI, pp. 59-60. – ’Paa Jylland’: Fregatten Jylland. – ’Aurora’:
Engelsk fregat fra Royal Navy.
88.
Dagbøger VI, p. 154.
89. Dagbøger VI, p. 196. – ’Grev
Moltke-Hvitfeldt’: Greve Léon Moltke-Hvitfeldt (1829-96), 1860 gesandt i Paris,
1876 besidder af stamhuset Moltkenborg (Glorup m.v.) – ’Baron Delong’: Albert
Delong (1797-1865), 1836 konsul i Paris, 1838 generalkonsul, titulær baron
1849.. – ’Robert Watt’: (1837-94), forfatter og journalist, 1866 redaktør af
”Figaro”, 1868-73 af ”Dagens Nyheder” 1876-84 direktør for Folketeatret, 1886
for Tivoli.
90.
Dagbøger VI, p. 197.
91.
Dagbøger VI, p. 202.
92.
Dagbøger VI, p. 231.
93.
Dagbøger VI, p. 247. – ’Consul Westermann’: Se note 21.
94.
Dagbøger VII, pp. 4-5.
96.
Dagbøger VII, p. 159.
97. Dagbøger VII, p. 273. – ’Drevsen’:
Viggo Drewsen (1830-88), søn af Adolph Drewsen og Ingeborg Drewsen, f. Collin.,
student 1859, cand. phil., 1859 assistent i Finansministeriet, 1866 kancellist,
1870 fuldmægtig, 1873 kontorchef i Livsforsikrings- og Forsørgelse-Anstalten af
1871, sekondløjtnant 1864, filosofisk forfatter.
98.
Dagbøger VII, p. 279. – ’des hauts Alpes’: ’de høje Alper’.
99.
Dagbøger VII, p. 337.
100. Dagbøger VII, p. 360. –
’Kronprindsen’: Frederik, prins af Danmark (1843-1912), søn af Christian
IX, kronprins 1863, konge 1906 under
navnet Frederik VIII. – ’Dronningen’:
Louise, født prinsesse af Hessen, men blev prinsesse af Danmark ved sit
giftermål 1842 med prins Christian af Glÿckborg (Christian IX). Blev dronning
af Danmark 1863 efter Frederik VII.s død. – ’Visbaden’: Wiesbaden.
101. Dagbøger VII, p. 368. – ’Wilhelm
Rode’: Se note 54. –’Emil Hartmann’: (1836-98), søn af J.P.E.Hartmann,
komponist. – ’”Elverpigen”’: Opera af Emil Hartmann.
102. Dagbøger VIII, p. 34. – ’Bille’:
se note 64. – ’Frøken Bournonville’: Charlotte Bournonville (1832-1911), datter
af balletmester August Bournonville, operasangerinde ved Det kgl. Teater. - Fru
og Frøken Raasløv’: Marie Anne Christine Caroline Raasløff, f. Smith (1815-91)
og Anna Raasløff (1843-1907). – ’Hr. og Fru Kjær’: Frederik (Fritz) Kiær
(1825-93), ritmester, gift 1846 med Anna Wilhelmine Augusta Kiær, f. Riis
(1827-1905). – ’Fru Eckardt’: Josephine
Eckardt, f. Thorberg (1828-1906), skuespillerinde ved Det kgl. Teater
1851-1901, gift 1863 med skuespiller ved Det kgl. Teater Lauritz Eckardt
(1829-89), ægteskabet opløst.
103.
Dagbøger VIII, p. 209.
104. Dagbøger VIII, p. 248.
105.
Dagbøger VIII, p. 347. – ’China’: Kina.
106.
Dagbøger VIII, p. 350.
107.
Dagbøger VIII, p. 352.
108.
Dagbøger VIII, p. 453. – ’begge
Sønnerne’: Se note 70.
109. Dagbøger IX, p. 18.
110. Dagbøger IX, p. 206. – ’Capitain
Lund’: Friedrich E.A.E.Lund (1823-1907), premierløjtnant i Søetaten, 1864
kaptajnløjtnant, 1868 kaptajn, chef for fregatten Tordenskjold 1870-72 på togt
til østasiatiske farvande for at deltage i udlægningen af et telegrafkabel for
Det store nordiske Telegrafselskab, 1873 kommandør, 1894 kar. kontreadmiral.
111. Dagbøger IX, p. 212.
112. Dagbøger IX, p. 213.
113. Dagbøger IX, p. 214. – ’Enken Fru
Mønter’: Ingeborg Cathrine Münter, f. Oppen (1812-82), enke efter kgl. rådmand,
justitsråd C.V.Th.Münter. – ’forlovet med Datteren’: Adelgunde Münter
(1839-1903), gift 1882 med lensgreve Sigismund Schulin til Frederiskdal.
114. Dagbøger IX, p. 216-17. – ’Frøken
Pfeil’: Doris Pfeil (1844-1917), operasangerinde ved Det kgl. Teater
1867-85, gift 1872 med Erhard Hansen (1839-1915), operasanger ved Det
kgl. Teater 1864-85, senere købmand i Hillerød. – ’Octavius Hansen med Kone’:
Se note 31. – ’Maleren Roed med Kone’: Jørgen Roed (1808-88), maler, gift 1842
med Emilie Mathilde Roed, f. Kruse (1806-94).
115. Dagbøger
IX, p. 230.
116.
Dagbøger IX, p.336. – ’Kadetskibet’: Dampskibet ”Tordenskjold”.
117.
Dagbøger X, p. 29. – ’hjem i Droske’: til Nyhavn 18, hvor Frøken
Hallager på den tid var hans værtinde.
118.
Dagbøger X, p. 42.
119. Dagbøger X, p. 49. – ’Weber’:
Matthias Weber (1850-1933), stud. theol., 1874 cand. theol., senere sognepræst
i Haslev og Provst. Weber boede ovenover Andersen i Nyhavn 18, og var en god
støtte for den syge digter i dennes sidste svære år. Det samme gjaldt i øvrigt
også for overboen Erik Lassen Oksen (1849-1924), stud. theol, 1874 cand.
theol., 1874-79 huslærer på godset Bregentved, hvor Andersen også traf sammen
med ham. Oksen blev senere sognepræst. – ’Kongen’: Christian IX. – ’Prinds
Waldemar’: Valdemar, prins af Danmark (1858-1939), søn af kong Christian IX,
senere søofficer, 1918 admiral.
120.
Dagbøger X, p. 165. – ’den unge Fru Koch’: Mathilde Koch, der den 25.
sept. s.å. havde født sønnen Hans Henrik Koch, lille Henni.
121.
Dagbøger X, p. 227.
122.
Dagbøger X, p. 229.
123. Dagbøger X, p. 374-75. – ’den
lille Prinds Christian’: Christian, prins af Danmark (1870-1947), søn af
Frederik VIII, kronprins 1806, konge 1912. – ’Prinds Valdemar’: Se note 118. –
’Prindsesse Thyra’: Thyra, prinsesse af Danmark (1853-1933), datter af kong
Christian IX, gift 1878 med hertug Ernst August af Cumberland.
124. Dagbøger X, p. 385. – ’Krohn’: Johan Krohn (1841-1925), stud.
theol., 1867 cand. theol., huslærer på Bregentved 1868-73, skolemand og
forfatter.
125.
Dagbøger X, p. 410-11. – ’Frøkenen’: Clara Ballin (1824-1901), HCA.s værtinde i
Nygavn 18. – ’Dr Hornemann’: Emil Hornemann (1810-90), cand. med. 1834, dr.
med. 1839, fra 1841 praktiserende læge i København, 1853 titulær professor,
hygiejniker. – ’Contoirchef Møller’: Ikke fundet i Vejviseren for 1875. –
’Gedalja’: Baron G.A.Gedalja (1816-92), bankier. – ’Hr Søddring’: Edgar Sødring
(1850-88), cand. phil., journalist. Hans fader, Hans Sødring (1810-74) , norsk
cand. jur., var Klasselotterikollektør i København, blind.
126. Dagbøger V, p. 411.
127. Dagbøger VIII, pp. 402, 453.
128. Dagbøger IX, pp. 4-5.
129. Dagbøger X, p. 477.
130. Dagbøger V, p. 7. – ’Den unge Kock’: Peter
Frederik Koch (1832-1907).
131.
Dagbøger V, p. 414. – ’Henny’: dvs. Henni: Hans Henrik Koch (1836-1903), Jørgen Hansen Koch og Ida Kochs
yngste søn.
132.
Dagbøger VI, p. 3.
133. Dagbøger VI, p. 66. – ’Krigen’: Krigen
1864, som endte med et sviende nederlag til Danmark, og som også gik Andersen
meget på. .
134. Dagbøger VI, p. 76. – ’Fru
Wulff’: Antoinette Christiane Wulff, f. Birch (1823-92) gift med Peter Wulff.
135.
Dagbøger VI, pp. 139-40. – ’Mit Humeur daarlig’: Andersen havde haft en
ond drøm om natten, og den fik ham til at tænke på, at menneskeverdenen er fuld
af løgn og bedrag. – ’den lille ”Jøn” er som nævnt Jørgen Hansen Koch, født 28.
januar 1861. Drengen var derfor kun godt og vel 3 år på dette tidspunkt, og
Andersens ord om ham er nok lidt for strenge og uretfærdige, for lille ”Jøn”
drev det som voksen trods alt til at blive præsident i Sø- og Handelsretten i
København. – ’den lille Mathilde’: Ida Mathilde ”Tilla” Koch, født 3. juli 1862
og derfor omkr. 2½ år på det omtalte tidspunkt.
136. Dagbøger VI, p. 325. – ’de nye
Eventyr’: Nye Eventyr og Historier af H.C.Andersen. Anden Række. Tredje
Samling. Udkom 17. nov. 1865. – ’Conferentsraad Hauch’: Carsten Hauch (1790-1872), digter mm.,
morfar til bl.a. lille ”Jøn”.
137. Dagbøger VII, p. 216. – ’Fru
Koch’: Ida Koch (1806-76), som på dette tidspunkt havde været enke i godt seks
år, idet hendes mand, Jørgen Hansen Koch, var død den 30. januar 1860. –
’Jørgen’: Jørgen Hansen Koch (1861-1935), her 5 år. – ’Mathilde’: Ida Mathilde
Koch (1862-1936), her 4 år.
138.
Dagbøger VII, p. 238. Lille Jøn blev altså 6 år denne dag.
139. Dagbøger VIII, pp. 9-10. – ’
Gudfaders Billedbog’. Tryktes første gang i tre afsnit i Illustreret Tidende
1868
140.
Dagbøger VIII, p. 157.
141.
Dagbøger VIII, p. 161. – ’Jørgen Koch fra Randers’: Jørgen Hansen Koch (1829-1919)
142. Dagbøger VIII, p. 323. – Som det
ses, staver Andersen i samme linje navnet Koch med hhv. k og h i enden. – ’+’: Vedr.
H.C.Andersens + i dagbøgerne og almanakkerne: Se Hilding Ringblom:
Mytedannelsen om H.C.Andersens krydser i hans dagbog og almanak. Anderseniana
2007. – Jf. evt. med min artikel ”H.C.Andersens seksualitet”. Anderseniana
2004.
143.
Dagbøger VIII, p. 425. – ’Peter’: Peter Frederik Koch (1832-1907),
børnenes far.
144. Dagbøger VIII, p. 453. – ’begge Sønnerne’: Jørgen Hansen Koch
(1829-1919) og Peter Frederik Koch (1832-1907). – ’deres Koner’: Hhv. Christine Sophie Koch, f. Møller
(1830-1914) og Mathilde Koch, f, Hauch (1831-1910). ’og Børn’: Hhv. Ida Koch
(1860-1948) og Ellen Koch (1862-1892), og de i note 69 nævnte andre børn.
145. Dagbøger VIII, p. 453. – ’Fru
Melchior’: Dorothea Melchior, f. Henriques (1823-85), gift 1846 med Moritz G.
Melchior (1816-84), grosserer. Ægteparret Melchior tog sig meget af den
aldrende digter, som iøvrigt efter et par måneders ophold, hvor han blev passet
og plejet, døde på deres landsted ”Rolighed” på Østerbro. Fru Melchior var en
søster til Martin R. Henriques (1825-1912), gift 1854 med Therese Henriques, f.
Abrahamson (1833-82). Dette ægtepar og deres børn var også nogle af Andersens
bedste venner. – ’en ny Digtning’:
romanen ”Lykke-Peer”, som udkom 11. nov. 1870. – ’Blodfyldt forfærdelige Aar
1870’: Andersen sigter her til den fransk-tyske krig, de var brudt ud den 15.
juli 1870.
146.
Dagbøger IX, p. 82. – ’Lars’: Kusk på Basnæs.
147. Dagbøger X, p. 136. – ’Apotheker
Lotze’: Gustav Lotze (1825-93), ejer af Løve-Apoteket i Odense. Medlem af
Odense Kommunalstyrelse, senere Etatsråd. – ’Boesen’: A. Boesen (1814-90),
tobaksfabrikant og rådmand i Odense. – ’lille Jørgen Koch’: Drengen har været 12 år på det omhandlede tidspunkt.
148. Dagbøger X, p. 152. – ’Frøknerne
Ballin’: Clara Ballin (1824-87) og Caroline Ballin (1838-1901), som havde
overtaget pensionatet efter Frk. Thora Hallager (1821-84), fotograf,
H.C.Andersens værtinde i Lille Kongensgade nr. 1 1866-69 og i Nyhavn nr. 18
1871-73.
149.
Dagbøger VI, pp. 139-40.
150.
Dagbøger VII, p. 216. – ’Fru Koch’: Ida Koch (1806-76), som på dette
tidspunkt havde været enke i godt seks år, idet hendes mand, Jørgen Hansen
Koch, var død den 30. januar 1860. – ’Jørgen’: Jørgen Hansen Koch (1861-1935).
– ’Mathilde’: Ida Mathilde Koch (1862-1936).
151.
Dagbøger VIII, p. 164.
152. Dagbøger VIII, p. 425. – ’Peter’:
Peter Frederik Koch (1832-1907), børnenes far. – ’Børnene’: Jørgen Hansen Koch
”Jøn”, Ida Mathilde Koch, Karen Johanne Koch, Inger Marie Koch, Svend Koch og
Peter Frederik Koch.
153.
Dagbøger VIII, p. 444. Andersen eventyr udkom gerne ved juletid, fordi
forlaget formentlig regnede med, at salgstallene derved ville blive større.
Andersen disponerede imidlertid over et antal frieksemplarer, som han forærede
bort, herunder altså også til lille Mathilde Koch, som 11. december 1871 også
fik et eksemplar af de nyudkomne ”Nye Eventyr og Historier”.
154.
Dagbøger VIII, p. 453. – ’begge
Sønnerne’: Se note 70.
155. Dagbøger X, p.187. – På dette
tidspunkt var den da 68-årige Andersen allerede stærkt fysisk svækket, formentlig
af den sygdom, leverkræft, som to år senere blev årsag til hans død . –
’William Bloch’: (1845-1926), søn af
grosserer J.P. Bloch (1795-1874), og broder til Carl Bloch (1834-90).
William Bloch var stud. jur., 1871 cand. jur., assistent i Landbygningernes
almindelige Brandforsikring, forfatter, 1881-93 og 1899-1900 sceneinstruktør
ved Det kgl. Teater, 1893 titulær professor. – ’Fru Collin’: Henriette (Jette) Collin, f. Thyberg (1813-94), gift 1836 med Edvard Collin
(1808-86).
156.
Dagbøger VI, p. 66.
157. Dagbøger VIII, p. 425. – Se note
68.
158.
Dagbøger VIII, p. 453. – ’begge
Sønnerne’: Se note 70.
159.
Den store samling på 1100 originale fotografiske negativglasplader, som
Inger Marie Koch har efterladt sig, beror indtil videre i familiens varetægt,
og er i 2006 blevet scannet og digitaliseret af et tipoldebarn af hendes
farforældre, nemlig Jakob Koch (f. 1945), tegner, animator og
trickfilmfotograf. Jakob Koch er søn af civilingeniør Niels Koch
(1912-1960) og Maren Kirstine Koch f. Find (1912-1986), en datter af
kunstmaleren Ludvig Find (1869-1945). Niels Koch er søn af rådsformand
cand.jur. Einar Koch (1875-1926) og Maja Koch f. Hansen
(1883-1966). Einar Koch var Peter Frederik Koch og Mathilde Kochs yngste barn,
og parret er derfor Jakob Kochs oldeforældre på fædrene side.
160.
Frederiksberg-Bladet, januar
1955.
161.
Dagbøger VII, p. 12. – ’den unge Fru Kock’: Mathilde Koch, f. Hauch.
162.
Dagbøger VII, p. 12.
163. Dagbøger VII, p. 394. – ’det mindste
Barn’: den knapt 2-årige Inger Marie Koch
(1866-1956). – ’Henriques’: Se note 58.
164. Dagbøger VIII, p. 425. – Se note
68.
165. Dagbøger VIII, p. 453. – ’begge Sønnerne’: Jørgen Hansen Koch
(1829-1919) og Peter Frederik Koch (1832-1907). – ’deres Koner’: Hhv. Christine Sophie Koch, f. Møller
(1830-1914) og Mathilde Koch, f, Hauch (1831-1910). ’og Børn’: Hhv. Ida Koch
(1860-1948) og Ellen Koch (1862-1892), og de i note 68 nævnte børn.
166. Dagbøger IX, p. 101. –
’Minet’: Wilhelm Minet (data ukendte), frisør, søn af C.M.Minet (død 1865),
frisør.
167. Dagbøger X, p. 159. – ’den unge
Fru Koch’: Mathilde Koch, gift med Peter Koch. – ’en lille søn’: Hans
Henrik Koch, ”lille Henni” (1873-1922), senere arkitekt.
168. Dagbøger X, s. 165. – ’Henny’: Hans
Henrik Koch (Henni) (1836-1903), udnævntes 1873 til kaptajn, senere
viceadmiral. – ’den unge Fru Koch’: Mathilde Koch.
169.
Dagbøger X, s. 253. – ’deres seneste lille Søn’: Hans Henrik Koch
(”lille Henni”), født 25. sept. 1873, død 5. sept. 1922. Drengen blev altså
først døbt ca. 8 mdr. efter sin fødsel. – ’Frøknerne Heinke’: Clara Heinke (1825-92),
tysk portrætmalerinde i Breslau og senere i Berlin. – Ottilie Heinke (fødsels-
og dødsår ikke oplyst), komponist, muligvis den ældste af de to søstre.
170. Dagbøger X, s. 333. – ’Skrev Brev
osv.’: Det nævnte brev samt det omtalte sølvbæger er i marts 2008 stadig i
familien Kochs besiddelse.
171.
Dagbøger X, p. 474.
172.
Dagbøger X, p. 477. – ’Anna’: Anna Melchior (1853-81), datter af
Moritz og Dorothea Melchior. – ’sine Børn fra Randers’: Der må menes hendes søn
og svigerdatter samt børnebørn fra Randers.
173.
Dagbøger X, p. 479. – ’Den fører til en Klarhed osv.’: Det er vistnok
ikke ualmindeligt, at døende hen mod slutningen kan opleve at se sig selv og
deres liv med en forstærket klarhed, som giver en form for afklaring og
forståelse..
174.
Dagbøger X, p. 482.
175. En
Digters sidste Sang: H.C.Andersen. Digte. I udvalg ved H.Topsøe-Jensen.
Tegninger af Ebbe Sadolin. Forlaget Spektrum. København 1966.