Som formentlig
bekendt producerer og leverer multimediegiganten BBC en mængde forskellige
såkaldte oplysende dokumentarprogrammer til alverdens TV-stationer, herunder
også til de danske. Så sent som her i oktober 2012 har dansk TV vist serien
”Universets gåder” – titlen lyder jo lokkende – hvorfor jeg selv en dag valgte
at se et afsnit af serien. Det handlede blandt andet om tyngdekraften i
universet. Det er jo både interessant og spændende nok i sig selv. Den unge
videnskabsmand forklarede, hvorfor man havde forkastet Newtons teori om
tyngdeloven, hvorefter han gav Einsteins almindelige relativitetsteori en
grundig og detaljeret omtale, ifølge hvilken sidstnævnte teori giver en bedre
og mere plausibel forklaring på universets forhold og fænomener, så som kloder,
måner, sole, galakser osv.. Forklaringen gik primært og forenklet sagt ud på,
at alt i universet falder, men holdes i skak af, hvad Einstein betegner som
universets rum-tid krumning, ikke af tyngdekraften, som er en virkning af den
nævnte krumning. Den ikke umiddelbart let forståelige forklaring var ledsaget
af og illustreret med et omfattende materiale af interessante og smukke levende
billeder og computeranimationer, så at man måtte være tungnem, for ikke at
kunne følge med i og forstå, hvad det var, han forklarede.
Men alligevel vil jeg
ikke påstå, at jeg forstod alt, hvad den entusiastiske unge forsker fremførte i
ord og billeder. Imidlertid slog det mig, at intet af det, han sagde og
forklarede, indeholdt eller involverede fænomenet BEVIDSTHED, i hvert fald ikke
eksplicit. Og dog var det denne evne eller egenskab, han af god grund selv
benyttede sig af og som han henvendte sig til hos os seere! – Hans forklaring
var altså helt igennem baseret på en materialistisk, om end avanceret
opfattelse af universet og dets fænomener, kræfter og lovmæssigheder. Men – og
det er min pointe – opfattet og tolket af den unge forskers (og hans kollegers)
BEVIDSTHED!
Nu forholder det sig
ganske vist sådan, at moderne hjerneforskning og neuropsykologi hævder, at
bevidsthed helt og holdent er et spørgsmål om hjernens anatomi og fysiologi, og
dermed falder bevidsthed ind under de fænomener, der kan forklares med
henvisning til fysiske kræfter og lovmæssigheder. Derfor ser de nævnte forskere
ingen anledning til at give fænomenet bevidsthed særstatus. (Se evt. artiklen 4.17. Videnskab
på omveje - en historie om hjerne, køn og
bevidsthed).
Dette, at frakende
bevidsthed særstatus og henføre bevidsthedslivet til udelukkende at være
forårsaget af hjerneprocesser, er det, der med rette kan kaldes for
naturvidenskabens reduktionisme. Et emne, jeg har forsøgt at behandle her på
hjemmesiden, en behandling, som refererer til en diametralt modsat opfattelse
af fænomenet bevidsthed, nemlig den, der findes i form af den opfattelse og
forklaring af universet, som skyldes den danske tænker og intuitionsbegavelse
Martinus.(Se f.eks. artiklen H1-40. Hjerne og bevidsthed
– Om forholdet mellem de to instanser).
© oktober 2012 Harry Rasmussen
****************