6. Tro eller videnskab?
Martinus opfattede
selv sin kosmologi som en videnskab, en åndsvidenskab, som adskiller sig fra
naturvidenskaben, ved at være en videnskab om tilværelsens eller verdensaltets
åndelige eller spirituelle principper, lovmæssigheder, energier og kræfter.
Denne åndsvidenskab er altså en en-mands bedrift og foreligger i form af en
lang række såkaldte kosmiske analyser, som postuleres tilsammen at have løst
livets mysterium. Den åndsvidenskabelige forskningsmetode baserer sig på
åbenbaring og intuitiv syntese, suppleret med intellektuel analyse.
Som bekendt bedrives
den naturvidenskabelige forskning derimod af en lang række forskellige fagfolk,
som hver på sin måde, men med principielt samme metode, forsker i de fysiske
fænomener, lovmæssigheder, energier og kræfter, og uafladeligt verificerer
eller falsificerer hypoteser og teorier, og som derigennem har opnået
enestående og fantastiske resultater i form af en detaljeret viden om livet og
verdensaltet. Uden denne viden, ville menneskers liv have set helt anderledes
ud, end det gør i vore dage. Lad så være, at denne viden også kan misbruges og
er blevet det.
Imidlertid er det
store spørgsmål, om der eksisterer berøringspunkter mellem åndsvidenskaben,
specielt Martinus’ kosmologi, og naturvidenskaben og i så fald hvilke? – Det er
et omfattende spørgsmål, som ikke vil kunne besvares fyldestgørende her,
hvorfor jeg eksempelvis må henvise til artiklen 2.05. Er Martinus’ kosmologi en videnskab? –
om
forholdet mellem intuitiv åbenbaring og fysisk forskning.
© oktober 2012 Harry Rasmussen.
****************