13

13. Den vise orden i Kosmos

Den vise orden i det store guddommelige eventyr, hvori vi selv lever, var netop hvad H.C.Andersen alle sine dage søgte at give udtryk for i sin forfattergerning. Han begyndte tidligt at skrive, ja, faktisk allerede som 11-årig knægt, men det var naturligvis først langt senere, at han fik sit egentlige gennembrud som forfatter, nemlig med romanen ”Improvisatoren”. Bogen, der er en glødende hyldest til livet som et guddommeligt eventyr og under, udkom den 9. april 1835, få dage efter Andersens 30 års fødseldag. En måned senere, den 8. maj, udkom det første hæfte eventyr, som blev starten på den cyklus af ialt omkring 136 eventyr og historier, der blev til i løbet af de følgende knapt 40 år, og som primært blev den del af hans forfatterskab, der manifesterede og udtrykte den ”kosmologi” eller livs- og verdensanskuelse, han siden sin tidligste ungdom havde drømt om at skabe. Hans romaner, digte, skuespil og rejseskildringer er ’kun’ et supplement, omend et værdifuldt sådant, til det egentlige hovedværk: Eventyrene.

Med en vis ydmyg forsigtighed betegnede H.C.Andersen selv sin forfattergerning som ”en Johannes-røst”, sådan som påpeget i flere af mine artikler, specielt i ”Poesiens Messias” i Kosmos 1976, hvori jeg også har givet udtryk for den opfattelse, at det ville have begejstret den store digter, hvis han havde vidst, at der skulle komme til at gå mindre end et århundrede, regnet fra 1838, førend ”Poesiens Messias” eller ”den ny Aladdin” ville fremtræde i skikkelse af Martinus og hans kosmologi, og det tilmed i Andersens eget kære lille fædreland. Efter min mening er det fuldt berettiget at betegne Martinus som ”poet” i den andersenske betydning af begrebet poesi, nemlig livspoesien, der er født af intuitionen, hvilket jeg blandt andet har søgt at begrunde i den ovenfor nævnte artikel. For at Martinus også er fuld af poesi i sin beskrivelse af livet og verden, turde efter min opfattelse fremgå med al ønskelig tydelighed af store dele af hans forfatterskab, herunder ikke mindst af Efterskrift til ”Livets Bog”, bind 7, og måske især af bøgerne ”Blade af Guds billedbog” og ”Pinseglans ovr livet”. Det lader sig faktisk i det hele taget uden videre gøre, at karakterisere dét guddommelige verdensbillede, Martinus har blotlagt for vore undrende øjne, som et poetisk univers. (Læs evt. artiklen 3.23. Det poetiske univers. – H.C.Andersen og kosmologien (1))

****************