Guds vilje

14. Guds vilje – nogle tanker

Som påpeget i artiklen 2.07. Guds vilje – tanker til overvejelse. Om dogmatik og ortodoksi kontra fri tanke og forskning, så ligger der en vis risiko i en ukritisk holdning til opfattelsen af, hvad der er Guds vilje. For det første kan man jo i øvrigt spørge, hvem der ved, hvad der er Guds vilje, idet dette forudsætter en form for kommunikation med Gud, som har kunnet og kan fortælle vedkommende, der mener at kende og forstå Guds hensigter og planer, hvad disse sidstnævnte består i og går ud på.

Der har til alle tider eksisteret elitært tænkende mennesker, som har ment at vide overordnet og bedre besked med alt, end det almene menneske, som i almindelighed er mere optaget af hverdagslivet og dettes vilkår og problemer. Elitestyring er historisk set et gammelt fænomen, men i nyere tid er det forekommet i både nazismen og kommunismen. Eliten foregiver selv og menes også af andre at vide bedst besked med, hvad der tjener menneskene, subsidiært undersåtterne eller borgerne, bedst. Magten distribueres og demonstreres derfor i reglen under foregivende af, at magtbesidderne udelukkende har gode hensigter og vil det bedste og mest gavnlige for alle og alt.

Fundamentalisme eller autoritær totalitarisme forbinder sig politisk set ofte med et magtapparat, som eliten kan benytte til at kontrollere, at tilhængerne ikke fraviger den ”rette vej” eller den ”rette vejledning”. Det har vi set grelle og uhyrlige eksempler på i politiske ideologier som både nazismen og kommunismen. I den sidstnævnte påstod dens ophavsmænd ganske vis ikke, at de kendte og forstod Guds hensigter og vilje, for Gud var for dem et fantom, men til gengæld postulerede de – med Marx, Engels og Lenin i spidsen – at de forstod de indbyggede lovmæssigheder i den såkaldte historiske materialisme.

I og med sin kosmologi eller sin lære om verdensaltet og livet, postulerer Martinus, at han via sine åbenbaringer og sine intuitioner og kosmiske analyser kender og forstår Guds vilje, herunder forekomsten af den historiske materialisme. Men det sker i ydmyghed, uselviskhed og kærlighed, mentale egenskaber, som afviser og viger udenom anvendelsen af enhver form for magt, den være sig fysisk så vel som psykisk.

Det kan derfor konstateres, at en af de væsentlige forskelle mellem de politiske ideologier og Martinus’ kosmologi, er, at mens de førstnævnte mener absolut at vide, hvad der tjener de ’vildfarne’ og vildledte mennesker bedst, og derfor etablerer og opretholder et kontrolapparat til at sikre, at forskrifterne (ideologien) bliver respekteret og overholdt, så er Martinus’ kosmologi en lære om verdensaltet og de levende væsener, som primært går ud på at påvise, hvilke kosmiske og psykologiske lovmæssigheder og kræfter, der ligger til grund for den samfundsmæssige og kulturelle udvikling, der dels er i gang og dels må forventes fortsat at ville foregå ud i fremtiden Men vel at bemærke foregå eller ske i henhold til de basale lovmæssigheder, der er indbyggede i selve tilværelsen, og som altså ikke på nogen måde er opfundet eller dikteret af mennesker. (Læs evt. artiklen 4.01. Et er et søkort at forstå... om at kunne navigere i livet ved hjælp af ’søkortet’: Martinus’ kosmologi).

Det er en af de væsentligste grunde til, at der ikke står et ’magtapparat’ bag Martinus’ kosmologi, og til, at der heller aldrig nogensinde vil kunne gøre det. Magten udgøres alene af livet selv, - eller af Gud om man vil.

****************