21. Instinktets forunderlige indflydelse

Undtagelsesvis vil jeg kommentere et naturprogram i TV, nemlig programmet ”Fugle på rejse”, som for nogen tid siden blev vist gentagne gange i DR 2 TV. Og jeg må sige, at det på flere måder er et godt og fantastisk program, frit som det i øvrigt næsten er for speakerkommentarer og musikalsk underlægning. Dramatiserende speakerkommentarer og underlægningsmusik er ellers noget, der plejer at gøre naturprogrammer uudholdelige, i hvert fald for mig.

Men hvad selve programmet angår, så må man uvilkårligt undre sig over de rejser, som forskellige fuglearter foretager sig hvert eneste år. Sikken vingekraft, der skal til, og tænk, hvordan kender fuglenes instinkt, hvornår og hvor de skal hen? Man må tro, at det er en indbygget erfaring fra tidligere slægter, der går i arv. Det samme gælder i øvrigt for flere hvalarters vedkommende, at de foretager lange rejser fra syd mod nord, fordi deres erfaring og instinkt siger dem, hvor og hvornår der forekommer de store sildestimer i Ishavet, som er den føde, der er i stand til at mætte dem. Sildene samler sig i kugleformation, for at beskytte sig under angreb fra måger og lomviger ovenfra og sæler og søløver nedefra. Og så kommer den kæmpestore kaskelothval nede fra dybet og med sit vidåbne gab sluger den hele fiskestimen på en gang, ja, og der ryger såmænd også nogle fugle med i gabet ved samme lejlighed.

Så vidt jeg har forstået, er det fiskenes vandringer fra sydligere egne til nordligere egne, der er motivationsfaktoren for fuglenes så vel som hvalernes utroligt lange rejser hvert år. Så kom ikke og sig, at naturen ikke er forunderlig. Tænk bare på instinktet og dets betydning for stort set alle levende væsener, os mennesker inklusive. Instinktet har Martinus for resten en fabelagtig god forklaring på, som overgår den naturvidenskabelige, hvis man med al respekt ellers er åben for andet og mere end denne.

Imidlertid vil man ikke kunne forstå, hvad Martinus mere præcist lægger i begrebet ”instinktet”, hvis man ikke kender til det verdensbillede eller den opfattelse af verden og livet, som hans kosmiske analyser er udtryk for. Men da det vil føre for vidt her, at give et rids af nævnte verdensbillede, må jeg nøjes med at henvise læseren til artiklerne 2.15. Den eventyrlige livscyklus (1) – om individets kosmiske ’rejse’ i indviklingsbuen, og 2.16. Den eventyrlige livscyklus (2) – om individets kosmiske ’rejse’ i udviklingsbuen. Disse to artikler vil tilsammen i bedste fald kunne give et begreb om det storslåede og forunderlige billede af livet og verden, der tegner sig indenfor rammerne af Martinus’ åndsvidenskab, og herunder også, hvilken rolle instinktet spiller i den store sammenhæng.

© November 2012 Harry Rasmussen.

****************