22

22. Hvad er Martinus’ verdensbillede?

Hvis jeg i kort karakteristisk skal beskrive Martinus’ verdensbillede eller kosmologi, må det blive, at det i højeste grad er udtryk for en kulturoptimisme på menneskehedens og det enkelte menneskes vegne.

Den opfattelse vil det på baggrund af menneskehedens nuværende indbyrdes konflikter og kriser nok være vanskeligt for de fleste eller i hvert fald for mange, umiddelbart at forstå endsige acceptere. Men det er Martinus’ påstand eller pointe, at det netop er konflikterne og kriserne, eller kort og godt lidelsesoplevelserne, der er med til at udvikle og modne menneskeheden og det enkelte menneske til den gloriøse fremtid, der venter ude i horisonten.

Denne gloriøse fremtid er imidlertid ikke i sig selv et endemål, men er tværtimod ’kun’ en milepæl i menneskehedens og det enkelte menneskes fysiske og mentale rejse gennem det vældige verdensalt.

Baggrunden for det optimistiske livssyn, er Martinus’ opfattelse af mennesket, som i hans kontekst er en repræsentation af fænomenet det levende væsen, som i bund og grund eller i sin kosmiske natur og struktur er et evigt, uforgængeligt væsen. Altså, at både du og jeg, kære læser, kosmisk set lever lige midt i og er deltagere i det evige liv.

Det hænger sammen med, at ethvert levende væsens kosmiske natur og grundstruktur udgøres af tre primære principper: 1. Jeget, 2. overbevidstheden, og 3. underbevidstheden, sidstnævnte forstået som bevidstheden under overbevidstheden (og altså ikke som det psykologiske begreb underbevidstheden).

Det optimistiske fremtidsperspektiv, som Martinus i form af sit verdensbillede eller sin kosmologi har fremmanet for vores undrende øjne, er det naturligvis vanskeligt at forstå for os hverdagsmennesker, som hver især lever vort daglige liv indenfor en relativt snæver fysisk så vel som snæver mental horisont.

Vores fysiske horisont er begrænset af det fysiske rum-tid-kontinuum, og den mentale horisont er begrænset af vores evner, erfaringer og viden, eller i nok så høj grad af manglen på samme. Den relativt snævre fysiske så vel som mentale horisont betegner Martinus under ét som ”den lavpsykiske sansehorisont”. Den udvidede kosmiske sansehorisont, hvorunder evighedsperspektivet er medregnet, betegner Martinus som ”den højpsykiske sansehorisont”

Alt i alt håber jeg, at de ovenfor fremførte betragtninger, vil kunne inspirere søgende og videbegærlige læsere af disse linjer, til at gøre sig bekendt med Martinus’ forunderlige og eventyrlige kosmiske verdensbillede.

Jævnfør her med f.eks. 18. Martinus’ verdensopfattelse i korthed: http://www.livetseventyr.dk/Tanker-til-eftertanke.htm

****************