35. HUMANOIDE ROBOT-DRØMMERIER

Lad os for vores egen og vore efterkommeres skyld ikke lade os besnære og indfange af engagerede teknokraters euforiske forestillinger og forsøg på at ville skabe den uhyrlige konstruktion i form af det såkaldt "kunstige menneske". Der er ganske vist foreløbig gjort imponerende tekniske forsøg i den retning, men i realiteten er og kan der ifølge sagens natur højst være tale om computer-genererede imitationer og simulationer af, hvad det biologiske og psykologiske menneske grundlæggende er og kan. Så vidt jeg overhovedet kan bedømme, vil der altid være og forblive forskel på en biologisk organisme og en kunstigt fremstillet teknologisk organisme.

Den biologiske organisme er selvsagt et produkt af anatomiske, genetiske og fysiologiske processer via såkaldt naturlig og biologisk generering. Det teknologiske computer-simulerede produkt i form af det såkaldte ”kunstige menneske” er fremstillet af computer-teknologiske specialister, som angiveligt tilmed mener, at det vil lykkedes at skabe et så intelligent og avanceret kunstigt menneske, at dette vil være i stand til at reproducere sig selv. Teknologisk set vil dette formentlig kunne lade sig gøre.

Men der er imidlertid et emne og et problem i sammenhængen, som robot-teknokraterne synes at overse, nemlig spørgsmålet om netop bevidsthed. Så vidt jeg kan se og forstå, er det kun en biologisk organisme, der per automatik og i bedste fald kan generere og have bevidsthed, for ikke at tale om selvbevidsthed. Men man kan naturligvis konstruere robotten, så at den kan simulere og imitere bevidsthed. Robottens tænkning, følelser og reaktioner vil dog derfor i sådanne tilfælde i virkeligheden være betinget af konstruktørerens eller konstruktørernes bevidsthed og tænkning, nemlig i den udstrækning og det omfang, den eller de pågældende har haft teknologisk viden og ekspertise til.

Det vil være forventeligt, at nogle vil protestere og med skepsis sige: ”Jo, men tænk på, at videnskaben og teknologien hele tiden har gjort uforudsigelige nye opdagelser og fremskridt. Engang troede man at solen kredsede omkring jorden, men senere fandt man ud af, at det faktisk var omvendt. Lige som opfindelser som f.eks. telefonen, radioen og fjernsynet også engang lå langt ude i fremtiden. Derfor er det dristigt at mene, at videnskaben og teknologien ikke på noget tidspunkt vil være eller blive i stand til at kunne konstruere et kunstigt menneske!”

Den ovennævnte indsigelse eller protest imod at være alt for skråsikker med hensyn til fremtiden, er selvfølgelig berettiget og forståelig. Det var vor salige humorist, tegneren og forfatteren Storm P., der har udtrykt det sådan: ”Det er svært at spå! Især om fremtiden!”

Der er dog endvidere det rent etisk-moralske aspekt af spørgsmålet om robot-mennesket: Vil det være ansvarligt og forsvarligt at skabe en ny human race, hvis karakter, livsførelse og fremtidsudsigter vi på det lidt længere sigt ikke er eller vil være i stand til at forudse?

Men selv om det naturligvis er en dristig og alvorlig sag, jeg her peger på, er jeg dog ikke så naiv og indbildsk at tro, at lille mig kan få folk i almindelighed til at være vågne og på vagt overfor sådanne ’monstre’, som f.eks.'menneskelignende' robotter, i hvert fald efter min opfattelse udgør. Et foreløbigt eksempel på en såkaldt ”humanoid” robot er robotten Asimo, der dog ikke kan anses for at være et helt godt eksempel på et helt godt kunstigt menneske. Det kan man se ved selvsyn, ved at klikke ind på følgende link: https://da.wikipedia.org/wiki/ASIMO og endvidere på https://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/forbrugerelektronik/art4727129/Robotten-Asimo-kan-samarbejde

Noget andet er, at den teknologi, der benyttes i forsøget på at skabe "det kunstige menneske" eller ”robot-mennesket,” også kan og vil blive anvendt i forskellige andre og nyttige sammenhænge. Ja, som i nærmest overvældende grad allerede for længst er blevet realiteter i form af f.eks. robot-apparater og robot-maskineri i industrien. Det skal vi i princippet kun være glade og taknemmelige for. Men hvor robot-teknikken bruges til decideret skadelige opgaver og formål, som f.eks. i krigsteknisk sammenhæng, der må og bør vi protestere og gøre, hvad vi kan, for at forhindre eller i det mindste begrænse anvendelsesmulighederne.

© Januar 2018. Harry Rasmussen.

____________________________