Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

Lektion 6: Underbevidstheden

og grundenergierne

(Fortsat fra lektion 5)

Forholdet mellem Jeget og overbevidstheden på den ene side og mellem overbevidsthedszonen og underbevidsthedszonen på den anden side, skal vi se nærmere på senere. Her vil vi beskæftige os med det begreb og fænomen, Martinus betegner som ’underbevidstheden’. I henhold til ham er det kosmologiske begreb 'underbevidstheden' for fysisk levende væseners, herunder menneskets, vedkommende i praksis repræsenteret ved to indbyrdes vekselvirkende, men samtidig i en vis forstand 'separate' organstrukturer: den psykiske organisme og den fysiske organisme (jvf. med diagrammet ovenfor). Vekselvirkningen mellem disse to organstrukturer varetages af en interaktiv 'mellemstruktur', som kaldes for koblingslegemet. Dette koblingslegeme er opbygget af både fysisk og åndelig (parafysisk) energi, men dets funktioner og 'skæbne' skal vi først se på i en senere sammenhæng.

Ifølge Martinus består den psykiske organisme i virkeligheden af ialt seks organsystemer eller 'legemer', et for hver af de seks underbevidstheds-grundenergier, som hans kosmologi opererer med. Disse seks grundenergier er følgende: 1. instinktenergien, 2. tyngdeenergien (dynamisk energi), 3. følelsesenergien, 4. intelligensenergien, 5. intuitionsenergien, og 6. hukommelsesenergien (se diagrammet nedenfor) .Det fysiske legeme udgør en slags 'forlængelse' af den psykiske organisme i den forstand, at det består af en særlig blanding af alle seks grundenergier plus moderenergien, men dog med tyngdeenergien som dominerende energi.

Der er især to af de nævnte energier, tyngde- og følelsesenergien, der indgår i et kontraaktivt samspil, og som i samvirke med instinktenergien danner et særligt psykisk kraft- eller spændingsfelt, inden for hvis område de tre øvrige grundenergier, intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergien, objektivt set optræder i form af 'svingninger'. Det er ifølge Martinus inden for 'det psykiske kraftfelt', at individet overhovedet sanser, oplever og manifesterer sin vilje, sine ønsker og begær. Eller kort sagt: individets totale livsoplevelse foregår inden for rammerne af det psykiske kraftfelt.

Konsekvenserne af denne opfattelse er i virkeligheden mere banebrydende og vidtrækkende for den menneskelige erkendelse og livs- og verdensanskuelse, end det måske umiddelbart kunne lyde og se ud til. Men dette efter min mening særligt spændende emne skal vi dog først se nærmere på i forbindelse med den senere omtale af erkendelseslæren i Martinus' Kosmologi, hvilket sker i Tillæg 1.-5. kapitel.

Den indbyrdes kommunikation mellem individerne, eller i praksis disses respektive psykiske kraftfelter, foregår i virkeligheden ved hjælp af resonansprincippet, som bevidst eller ubevidst for individerne selv bevirker, at en vekselvirkning finder sted. Dette interessante og vidtrækkende forhold, skal vi ligeledes vende tilbage til under den senere omtale af kosmologiens erkendelsesteori.

Jegets bevidsthedsapparat (X2) fremstillet som en kombination af to zoner: en overbevidsthedszone (OBZ), der tjener som omsætningsredskab for moderenergien (7), samt en underbevidsthedszone (UBZ), der varetager omsætningen af de seks øvrige grundenergier (1-6).

Grundenergiernes indbyrdes kombinationer

Det er overordentlig vigtigt at gøre sig klart, at de seks grundenergier altid optræder tilsammen og indgår i et lovbundet indbyrdes kombinations- eller konstellationsforhold. Dette er præget af, at den ene af energierne er dominant i kombinationsforholdet, medens dens modsætning samtidig er latent (ikke-virkende). Eftersom grundenergiernes indbyrdes kombinationsforhold og disses vækst og degeneration er lovbundet på basis af kredsløbs- og kontrastprincippet, betyder det desuden, at to af energierne principielt altid vil befinde sig i latent tilstand, to vil være i vækst fra latent til dominant tilstand og indflydelse, medens disses to modsatte energier vil være i 'degeneration' fra dominant til latent tilstand og indflydelse.

I praksis giver de netop beskrevne forhold sig udslag i seks indbyrdes forskellige grundkombinationsforhold, dvs. et, hvori instinktenergien dominerer, et, hvori tyngdeenergien er dominant, et, hvori følelsesenergien dominerer, et, hvori intelligensenergien dominerer, et, hvori intuitionsenergien er den førende, og endelig et, hvori det er hukommelsesenergien, der har dominansen.

Her skal indskydes, at i Martinus' Kosmologi defineres begrebet energi som evnen til at præstere skabelse, idet vi samtidigt husker på, at begrebet 'skabelse' i samme kosmologi betyder 'omskabelse' eller tilstands- eller situationsforandring. Det betyder endvidere, at de seks nævnte grundenergier repræsenterer seks grundforskellige måder, som individet evner at sanse og give sig til kende eller manifestere sig på. Følgelig vil man kunne tale om de seks underbevidstheds-grundenergier som henholdsvis 1: instinktevnen, 2: tyngdeevnen, 3: følelsesevnen, 4: intelligensevnen, 5: intuitionsevnen og 6: hukommelsesevnen.

Med disse betegnelser på grundenergierne som udtryk for mere eller mindre kendte bevidsthedsevner, er vi ligesom kommet på 'hjemmebane'. Det er jo evner, vi alle kender til og mere eller mindre benytter i et vist individuelt omfang i vort daglige liv.

(Fortsættes)

Lektion 7: Underbevidstheden og grundenergierne