Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

 

Lektion 27: Grundenergiernes kombinationer

-        om de kosmiske grundenergiers

indbyrdes kombinationer

(Fortsat fra lektion 26)

 

 

I dette supplerende afsnit skal vi se nærmere på et andet og nok så vigtigt emne i forbindelse med de kosmiske grundenergier, nemlig disses indbyrdes kombinationer, som spiller en så afgørende rolle ikke alene indenfor rammerne af Martinus’ kosmologi, men ifølge denne i tilværelsen som helhed. Faktisk så stor en rolle, at uden eksistensen af grundenergierne og disses indbyrdes kombinationer ville der ikke være noget, der hedder livet og verden, ejheller noget der hedder bevidsthed, ånd, sjæl eller psyke. Men lige præcis det modsatte er tilfældet, og det i en sådan grad, at Martinus har indført begrebet ”kosmisk kemi” som supplerende ’modstykke’ til ”fysisk kemi”. Førstnævnte, altså ”kosmisk kemi”, handler om det, der skal forstås som læren om psykiske stoffer eller energier og deres indbyrdes forbindelser, disses dannelse, opbygning, omdannelse, egenskaber og reaktioner, medens sidstnævnte handler om det, der forstås som fysiske stoffer eller energier og deres forbindelser, disses dannelse, opbygning, omdannelse, egenskaber og reaktioner.

 

”Kosmisk kemi”

Begreberne stof eller materie hentyder i både naturvidenskabelig og åndsvidenskabelig forstand til tilværelsens grundelement, mere specifikt forstået som ”energi”, idet alt stof i sin dybere analyse er udtryk for energi, mere præcist såkaldt atomenergi. Naturvidenskabeligt defineres begrebet energi mere specifikt som ”evnen til at udføre arbejde” eller kort og godt som ”arbejdsevne”, medens åndsvidenskaben i form af Martinus’ kosmologi definerer begrebet energi som ”evnen til at skabe” eller kort og godt som ”skabeevnen”. Men ved begrebet ”skabeevne” skal kosmologisk set også forstås evnen til at etablere livsoplevelse, herunder sansning. Skabeevnen skal derfor opfattes som en kombineret skabe- og oplevelsesevne. Begrebet ”kosmisk kemi” kan følgelig også forstås som ”kosmisk psykologi” og denne igen i videre forstand som ”skæbnevidenskab”.

 

Som det umiddelbart turde fremgå af ovenstående, skal begrebet ”kosmisk kemi” indenfor rammerne af Martinus’ kosmologi forstås som en udvidet form for kemi, som især inddrager og omfatter læren om psykiske stoffer eller energier og disses egenskaber, reaktioner og blandinger. Martinus bruger hele to digre bind af sit syvbinds hovedværk til sine analyser af kosmisk kemi, nemlig Livets Bog II og III. Det skal dog nævnes, at emnet også er behandlet i de øvrige bind af Livets Bog, men ikke så koncentreret og omfattende, som tilfældet er i de to nævnte bind. Men alene denne omstændighed antyder, hvilken stor og afgørende betydning han tillægger emnet i sin kosmologi. Desuden har han behandlet emnet i adskillige foredrag og artikler i årenes løb, fordi det åbenbart har været ham magtpåliggende at få sine medmennesker til at forstå værdien af at have kendskab til loven for de psykiske stoffers eller energiers karakter og reaktioner. Eller kort og godt til, hvad der med rette kan betegnes som kosmisk psykologi eller kosmisk skæbnevidenskab.

 

I Livets Bog II behandler Martinus fire hovedemner: 1. ”Loven om stoffernes reaktion”, 2. ”Jeg’ets evige kraftkilder”, 3. ”Grundenergiernes kombination”, og 4. ”Tankeklimaer”. I Livets Bog III drejer det sig om følgende tre hovedemner: 1. ”Kredsløbsprincippet”, 2. ”Livsmysteriets løsning”, og 3. ”Livssubstanser”.

 

Her på hjemmesiden har alle fire temaer været berørt summarisk eller sporadisk i forskellige afsnit og sammenhænge, men tema nr. 2. ”Jeg’ets evige kraftkilder”, er dog blevet nogenlunde grundigt behandlet i de foregående lektioner.

 

”Moderenergien”, grundenergier og sjælelig struktur

På baggrund af vort foreløbige kendskab til Martinus’ kosmologi, forstår vi nu, at af de syv kosmiske grundenergier er nr. 1-6 knyttet til underbevidsthedsregionen – også kaldet den sjælelige struktur. Grundenergi nr. 7, kaldet ”moderenergien”, er som sådan den overordnede, fordi den er ’ophav’ til de seks øvrige grundenergier, og som sådan knyttet til, eller rettere sagt identisk med overbevidsthedsregionen, der også betegnes som det højpsykiske kraftfelt. I praksis er dette repræsenteret ved en serie fundamentale skabeprincipper, som er absolut nødvendige og uundværlige forudsætninger for det levende væsens tilværelse som oplevende og skabende individ. Samarbejdet mellem det højpsykiske kraftfelt og den sjælelige struktur viser sig i praksis i form af det såkaldte psykiske kraftfelt, for nemheds skyld også kaldet P-kraftfeltet, og dette samvirker igen med individets fysiske hjerne- og nervesystem i de tidsrum, hvor det er inkarneret i den fysiske verden. Men P-kraftfeltet består som sådan permanent, idet det er indenfor rammerne af dette, at al Jegets livsoplevelse, dvs. dets sansning og manifestation, det funktioner og kommunikation foregår, og det, hvad enten Jeget midlertidigt fremtræder som plante, dyr, menneske eller højere former for levende væsen.

 

 

Diagram af mekanismen bag P-kraftfeltets funktion. Trekanten refererer til det levende væsens treenige struktur. X 1 = jeget; fig. 7 = moderenergien; fig. 2 og 3 = tyngde- og følelsesenergien; fig. 1 = instinktenergien og 4, 5 og 6 henholdsvis intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergien. P-kraftfeltet udgøres mere præcist af grundenergierne 1, 2 og 3, som igen danner objektivt grundlag for jegets mentale livsrum. Diagram: © 1982 Per Bruus-Jensen: Eksistens og udødelighed, bind 1, s. 257. Borgens Forlag, København, 1982.

 

Som tidligere omtalt er det ingen tilfældighed, at de syv kosmiske grundenergier nævnes i en bestemt rækkefølge, tværtimod skyldes det den omstændighed, at de under indflydelse af de kosmiske skabeprincipper eksisterer i en lovbundet organisation eller en bestemt indbyrdes, men kosmisk set variabel kombination eller konstellation. Denne kombination eller konstellation er primært bestemt af kredsløbs- og kontrastprincippets lovmæssigheder, ifølge hvilke den indbyrdes kombination udgør en integreret og ubrydelig helhed, således at det f.eks. i praksis er totalt udelukket at udskille eller isolere den enkelte grundenergi fra organisationens øvrige grundenergier.

 

Det vil altså ikke være muligt hverken ad fysisk eller psykisk vej at foretage objektive indgreb i grundenergiorganisationen, for på den måde eventuelt at undersøge de enkelte grundenergier hver for sig, hvilket må anses for en særdeles heldig omstændighed, især i betragtning af, at grundenergierne tilsammen blandt andet fungerer som materiale for Jegets samlede organiske struktur. Derimod er det muligt via viljemæssig beherskelse af intuitionsenergien som sanseevne betragtet, at gennemskue grundenergiorganisationens indre struktur. Det er baggrunden for, at Martinus med sin veludviklede intuitionsevne har følt sig kvalificeret og kompetent til at foretage en sådan undersøgelse, og til desuden at fremlægge dens overraskende og enestående resultat i form af sine dybdeborende analyser omkring grundenergiernes karakter og indbyrdes kombinationer.

 

Som nævnt betegner Martinus Jegets håndtering af de kosmiske grundenergier og disses mangeartede og utallige kombinationer som kosmisk kemi, hvilket vil sige læren om de overfysiske stoffers eller energiers reaktionsevne. Martinus opfatter denne lære som en 'forlængelse' af læren om de fysiske stoffers eller energiers reaktionsevne, dvs. kemien, idet han hævder og begrunder, at denne er begyndel­sen til den åndsvidenskabelige eller kosmiske kemi. Det skyldes ifølge ham, at de fysiske stoffer eller materier i virke­lig­heden kun er fortættede former for bevidsthedsmaterier eller sjælelige materier. Og lige som der findes giftige, ætsende og sprængfarlige fysiske stoffer og stofkombinationer, således findes der også prin­cipielt tilsvarende åndelige eller parafysiske stoffer og stofkombi­natio­ner. Det er i henhold til Martinus derfor nærmest livsvigtigt for kultur­mennesket at forstå, at den personlige skæbne er en lige så rea­listisk kombination af stoffer, som den medicin eller de receptpligtige lægemidler, man kan få udleveret på apoteket. Opbygningen eller skabel­sen af vores personlige skæbne betegner Martinus derfor som et kosmisk kemisk eksperiment, idet en hvilken som helst lille fejltagelse uund­gåeligt vil efterlade sit spor eller sin virkning på denne skæbne. Han betegner derfor med rette det levende væsen eller individet som en "kosmisk kemi­ker". Vedr. kosmisk kemi: Se Martinus: Livets Bog II, stk. 289-1052.

 

© 2014 Harry Rasmussen.

 

(Fortsættes)

Lektion 28: Grundenergiernes kombinationer - fortsat