Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

Lektion 30: Grundenergiernes kombinationer

- om de kosmiske grundenergiers

indbyrdes kombinationer

(Fortsat fra lektion 29)

De syv kosmiske grundenergiers navne, karakteristika og funktioner er som bekendt blevet omtalt i afsnittet ”Jegets evige energikilder” Men selv om de fleste måske nok umiddelbart kan forstå, hvad begrebet de kosmiske grundenergier refererer til, vil det derimod nok være nyt for nogle læsere, at det ovenfor nævnte indbyrdes kombinationsforhold mellem de seks underbevidstheds-grundenergier, der som påvist forekommer i seks indbyrdes grundforskellige hovedkombinationer, ifølge Martinus også danner basis for og giver sig til kende som seks grundforskellige tilværelseszoner i den guddommelige bevidsthed og organisme.

Det er derfor i denne forbindelse vigtigt at have klart for sig, at de forhold og lovmæssigheder, der gælder for grundenergierne og disses indbyrdes kombinationer, naturligvis også gør sig principielt gældende for hver af den sjælelige strukturs respektive seks åndelige legemer. Disse varetager jo hver især specielt dén grundenergikombination, hvori den til det pågældende legeme svarende grundenergi befinder sig i sit kulminationsstadium, og som legemet samtidig er omsætningsredskab for.

Eftersom de seks hovedformer for indbyrdes kombination mellem grundenergierne samtidigt repræsenterer de ovenfor nævnte i alt seks ’hoved-trin’ på den kosmiske ’udviklingstrappe’, vil disse ’trin’ altså hver især kunne karakteriseres og betegnes i henhold til den kulminerende og bærende grundenergi i kombinationen. Det vil sige som henholdsvis instinkt-trinet eller -planet, tyngde-trinet eller –planet, følelses-trinet eller – planet, intelligens-trinet eller –planet, intuitions-trinet eller –planet, og hukommelses-trinet eller –planet. Da disse ’trin’ eller ’planer’ faktisk er identiske med de seks kosmiske tilværelsesplaner eller naturriger, vil vi herefter omtale disse i overensstemmelse med Martinus’ egne betegnelser på de pågældende riger. Hvilket henholdsvis vil sige planteriget, dyreriget, det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget.

Set i relation til grundenergierne og disse respektive symbolfarver, tager forholdet til de seks kosmiske tilværelsesplaner eller naturriger sig skematisk set sådan ud:

1. instinktenergien: planteriget (rød farve)

2. tyngdeenergien: dyreriget (orange farve)

3. følelsesenergien: det rigtige menneskerige (gul farve)

4. intelligensenergien: visdomsriget (grøn farve)

5. intuitionsenergien: den guddommelige verden (blå farve)

6. hukommelsesenergien: salighedsriget (indigo farve).

Læseren vil formentlig her erindre sig, at der i forbindelse med grundenergi nr. 6, hukommelsesenergien, er tale om at denne er hovedansvarlig for eksistensen af både det såkaldte salighedsrige, som udelukkende er et åndeligt rige, og for forekomsten af det fysiske mineralrige. Se evt. nærmere herom i de afsnit, der omtaler ”Jegets evige energikilder”.

Men her følger så et diagram, der illustrerer den såkaldte ’udviklingstrappes’ hovedtrin:

Konsekvensen af det netop anførte er naturligvis, at den samlede sjælelige struktur permanent er skueplads for forløbet af seks individuelle præstationsforløb, nemlig ét for hvert legeme.

Imidlertid er de nævnte legemer, som tidligere oplyst, aldrig nogen sinde jævnbyrdigt udviklet, men fremtræder altid som indbyrdes overlegne eller underlegne. Og som det vil kunne forstås, manifesterer dette sig i praksis ved, at legemerne med hensyn til deres cyklus alle befinder sig på indbyrdes forskellige stadier. Og netop dette bekræfter, at det pågældende kompleks af legemer og præstationskredsløb udgør et overordentligt kompliceret, men samtidig fint afbalanceret, kosmisk system, ifølge hvilket situationen i den sjælelige struktur som helhed altid vil være den, at ét af legemerne befinder sig på fosterkernestadiet, ét i første vækststadium, ét i andet vækststadium, ét i kulminationsstadiet, ét i første degenerationsstadium og ét i andet degenerationsstadium, kort sagt, at der permanent forekommer én repræsentant blandt legemerne for hvert af de seks mulige hovedstadier.

At en sådan balance permanent lader sig opretholde i den sjælelige struktur, skyldes naturligvis, at der på den ene side eksisterer seks åndelige legemer, og at der på den anden side også forekommer seks udviklingsmæssige hovedstadier, som disse kan befinde sig i, idet dette simpelt hen er en betingelse for, at de seks legemer i forhold til hinanden kan befinde sig på hvert sit individuelle hovedstadium. Dette kan man også udtrykke på den måde, at de pågældende legemers respektive præstationscykler indbyrdes er forskudt med et interval på nøjagtigt ét hovedstadium, hvilket vedstående diagram netop søger at illustrere. Det fremgår her tydeligt, hvorledes de seks legemskredsløb er indbyrdes forskudt med et interval på nøjagtigt ét hovedstadium, hvad der igen ganske åbenlyst betinger, at de implicerede seks legemer under forløbet af disse kredsløb til stadighed befinder sig i et sådant indbyrdes udviklingsmæssigt kombinationsforhold, at alle seks hovedstadier permanent er repræsenteret; dette lader sig særlig tydeligt iagttage, dersom man aflæser diagrammet på tværs (se f.eks. det skraverede bælte ved pilene, der udtrykker kombinationsforholdet i et givet Nu).

For at forebygge enhver misforståelse skal det allerede her oplyses, at den tid, det tager for et åndeligt legeme at gennemløbe sin cyklus (i f.eks. det jordiske menneskes tilfælde) drejer sig om millioner af år! (© 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 225. – Gengivet med forfatterens velvillige tilladelse).

De seks kosmiske tilværelseszoner eller riger

Disse seks 'tilværelseszoner' eller "riger", som Martinus også kalder dem, er altså følgende: 1. instinktzonen eller planteriget, 2. tyngdezonen eller dyreriget, 3. følelseszonen eller det rigtige menneskerige, 4. intelligenszonen eller visdomsriget, 5. intuitionszonen eller den guddommelige verden, og 6. hukommelseszonen eller salighedsriget. Mineralriget er i henhold til Martinus dannet af en slags 'overskudsenergi' fra "salighedsriget", hvilket især hænger sammen med at salighedsvæsenernes bevidsthed hovedsagelig er koncentreret omkring de såkaldte "guldkopi-erindringer", en situation som netop fylder de pågældende individers bevidsthed med salighedsoplevelser, der er så stærke, at de 'vibrerer' ind på det fysiske plan og giver anledning til dannelsen af fysisk materie. Dette forhold er blevet omtalt i afsnittet ”Jegets evige energikilder”.

Men heraf ser vi blandt andet, at de i alt seks tilværelseszoner eller riger følger evolutionsmæssigt og kronologisk successivt efter hinanden i en bestemt rækkefølge, idet de dog også eksisterer samtidigt side om side i den nævnte orden, og griber ind i hinanden, ligesom de gensidigt forudsætter og har deres oprindelse i hinanden. Almindeligvis kender det jordiske menneske kun tre af disse riger, nemlig de fysiske naturriger: mineral-, plante- og dyreriget, til hvilket sidste mennesket (endnu) hører. De åndelige naturriger er dog ikke helt ukendte, men kendes af det enkelte menneske kun i form af bevidsthedsenergierne følelse, intelligens, intuition og hukommelse.

Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at tilværelseszonernes eller -rigernes eksistens og karakter alene formes, opretholdes og fornys i kraft af de til hver zone eller hvert rige hørende levende væseners bevidsthed og aktiviteter. Tilværelseszonerne eller -rigerne er altså ikke i objektiv forstand noget i sig selv, men er helt og aldeles produkt eller resultat af et indbyrdes samvirke og med- og modspil, som skyldes de myriader af levende væsener, der kosmisk set på skift og i en evig strøm 'befolker' de forskellige riger. (Note 5)

Diagrammet viser den guddommelige bevidsthedsstrukturs arbejdsdeling set i relation til kontrast og kredsløbsprincippet. Linien A angiver kredsløbets ’undfangelsestærskel’, dvs. det punkt, hvor ’inkarnationen’ i et nyt kosmisk organismeprincip finder sted. Strækningen fra A til B repræsenterer den guddommelige ’livmoderzone’, hvor det nye organismeprincip passerer igennem sine forskellige fosterstadier. Linien B markerer ”den store fødsel”, altså fødslen ud af livmoderzonen (den sekundære bevidsthed) og ind i Guds primære bevidsthedsverden. Linien C udtrykker det punkt, hvor gudesønnen ’dør’ bort fra den ydre verden til fordel for sin egen indre erindringsverden, der repræsenterer en hviletilstand, hvor individet i kosmisk målestok må betragtes som diskarneret. Diagrammet viser med andre ord reinkarnationsprincippet i kosmisk målestok, dvs. i et format, hvor dets manifestationer omfatter hele spiralafsnit. - (Diagram og tekst er gengivet efter: © 1989 Per Bruus-Jensen: ”X”, bind 4, 41. kapitel, stk. 4. 295. . – Gengivet med forfatterens tilladelse. Diagrammet refererer indirekte til Martnus’ symbol nr. 13: Den evige verdensplan. Symbolbogen I, stk 1-9.: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-13/

Supplerende kan tillægges, at diagrammet jo indirekte også viser spiralafsnittets seks kosmiske storriger (= tallene 1 – 6), fordelt på henholdsvis Guds primære bevidsthedszone (= Parafysisk virkelighed) og Guds sekundære bevidsthedszone (= Fysisk virkelighed). Men diagrammet kan uden at øve vold på det også symbolisere det diskarnerede individs, eksempelvis et menneskes, passage gennem de åndelige riger, = Guds primære bevidsthed: = cirka halvdelen af den åndelige del af 3. det rigtige menneskerige, 4, visdomsriget, 5. den guddommelige verden, og halvdelen af 6. salighedsriget, og tilbage til de fysiske riger, = Guds sekundære bevidsthed: = cirka halvdelen af 6. den fysiske del af salighedsriget = mineralriget, videre til 1. planteriget, og tilbage til 2. dyreriget, som det jordiske menneske jo endnu tilhører. Supplerende diagramforklaring ved Harry Rasmussen på basis af Per Bruus-Jensens beskrivelser. Ovenstående diagram refererer desuden til Martinus’ symbol nr. 11: Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige guddom og de evige gudesønner. Symbolbogen DEV I, stk 1-34. http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-11/

(Fortsættes)

Lektion 31: Grundenergierne og individet