Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

 

Lektion 5: Det treenige princip

(Fortsat fra lektion 4)

 

 

På baggrund af, hvad der er blevet fremført i det ovenfor stående, kan vi nu gå over til en mere specifik beskrivelse af, hvad Martinus særlig forstår ved 'det treenige princip’s tre hovedinstanser eller hovedfaktorer. Skematisk opstillet ser hovedinstanserne eller hovedfaktorerne sådan ud:

 

1. Jeget eller Selvet (subjektet eller skaberen/opleveren)

2. Bevidstheden (skabe-/oplevelsesevnen)

3. Organismen (det skabte/oplevede)

 

I denne forbindelse er det imidlertid vigtigt at præcisere, at der ved hovedinstans nr. 2: bevidstheden, skal forstås den 'overordnede' hovedfaktor overbevidstheden, mens der ved hoved­instans nr. 3: organismen, skal forstås den 'underordnede' hovedfaktor underbe­vidstheden.

 

Det sidstnævnte begreb kan umiddelbart forvirre, fordi man uvilkårligt kommer til at tænke på det almindelige psykologiske begreb af samme navn. Men med begrebet 'underbe­vidstheden' forstås faktisk 'kun' bevidstheden 'under' overbevidst­heden. Underbevidstheden i kosmologisk forstand er igen 'op­delt' i dagsbevidstheden og natbevidstheden, hvoraf sidstnævnte begreb er identisk med det almindelige psykologiske begreb 'underbevidstheden' eller 'det ubevidste'.

 

For imidlertid at fastlægge, hvad der i henhold til Martinus mere præcist skal forstås ved de oven­nævnte tre hovedfaktorer og disses indbyrdes relationer, vil det nok være hensigts­mæssigt allerede her at give læseren en skematisk fremstilling og oversigt i form af det efterfølgende diagram.

 

Til læserens orientering skal det her indskydes og tilføjes, at de i indledningen til dette kapitel nævnte begreber og fænomener, der betegnes som de personlige guldkopierindringer i individets erindringsarkiv i overbevidstheden, stort set svarer til dybdepsykologen C.G.Jungs det personlige ubevidste, mens de universale guldkopierindringer i det såkaldte "visdomsocean", hvorfra individet – normalt uden selv at vide det - i sine inspirerede øjeblikke kan hente idémateriale til bl.a. en højere erkendelse og til sin kunst­neriske, videnskabelige, tekniske eller anden mani­festative eller skabende ud­foldelse, stort set svarer til Jungs det kollektive ubevidste.

 

Her følger så det overordentligt vigtige diagram med oversigt over det levende væsens totale, kosmiske struktur, som læseren med fordel vil kunne have nytte og glæde af at gøre sig fortrolig med og ofte at vende tilbage til (Se diagrammet herunder):

 

 

Oversigt over det levende væsens totale, kosmiske struktur. A svarer til Jeget, B til evighedslegemet, C til den sjælelige struktur og C’ til den fysiske organisme.

 

1) kombinationen A+B+C+C’     = det totale levende væsen i fysisk fremtræden

2) kombinationen A+B+C           = det totale levende væsen i blot parafysisk/åndelig fremtræden

3) kombinationen B+C+C’          = det totale bevidsthedsapparat eller det totale udtryk for princippet ”organismen”

4) kombinationen A+B                = overbevidstheden eller overbevidsthedszonen (OBZ)

5) kombinationen B+C                = ”psyken” eller det totale parafysiske apparat

6) kombinationen C+C’               = den komplette underbevidsthedszone (UBZ), alias den psyko-fysiske organisme

 

Mellem C og C’ må man i øvrigt tænke sig koblingslegemet indskudt, altså den struktur, der i begge retninger varetager forbindelsen mellem den fysiske organisme og den parafysiske struktur.

 

(© Per Bruus-Jensen: ”X” – en komplet indføring i Martinus’ kosmologi, 1, stk. 1.280. – Gengivet her med forfatterens tilladelse).

 

 

Subjektet eller Jeget er identisk med evigheden

Det er i øvrigt vigtigt at have klart for sig, at 'subjektet' som sådan ikke direkte kan opleve sig selv, og heller ikke kan opleves i sig selv. Som selve begrebet 'subjekt' angiver, ligger det forud for selve oplevelsen, der som oplevelse betragtet er objekt (genstand) for 'opleveren' (subjektet). Hvis man derfor ville mene, at 'subjektet' godt kan gøres til genstand (objekt) for oplevelse, har man blot skudt 'opleveren' eller 'subjektet' et trin længere ud og erstattet det 'første' subjekt med et nyt.

 

Subjektet eller jeget tilkendegiver sig og bliver bevidst om sig selv som levende væsen gennem sin manifestation og op­levelse af sit eget 'spejlbillede' i form af den ydre verden, som hvad enten den er åndelig eller fysisk, oplevelsesmæssigt både i første og sidste instans er et illusionistisk fænomen. Men indenfor illusionens egne rammer, forekommer den virkelig nok, og det er netop en væsentlig del af illusionen! (Note 9)

 

Men som det hedder i en af de skønne indiske Upanishad'er: Det, der ser, kan ikke ses, det, der hører, kan ikke høres, det, der føler, kan ikke føles, det, der tænker, kan ikke tænkes. Bedre kan det ikke karakteriseres og udtrykkes, at sub­jektet eller jeget er identisk med evigheden, og dermed med Guds Jeg. Og det er i virkeligheden livets store under og mysterium, som vi aldrig vil kunne forelægge i tal og mål, men som vi på fremskredne tidspunkter i vor evige udvikling heldig­vis får lov til at opleve intuitivt.

 

© 2014 Harry Rasmussen.

 

(Fortsættes)

Lektion 6: Underbevidstheden og grundenergierne