Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

Lektion 29: Grundenergiernes kombinationer

- om de kosmiske grundenergiers

indbyrdes kombinationer

(Fortsat fra lektion 28)

For imidlertid at give læseren en mulighed for nemmere og bedre at kunne forstå den lovmæssighed, der på basis af først og fremmest kredsløbsprincippet gør sig gældende i forbindelse med grundenergiernes seks standardkombinationer, skal her gengives et par andre af Per Bruus-Jensens diagrammer samt hans forklaringer dertil, som desuden forklarer diagrammernes symbolske brug af geometriske former og figurer:

Først en diagrammatisk forklaring af det kredsløb eller den vækst- og degenerationsproces, som grundenergierne hver især nødvendigvis må gennemgå, udtrykt som en lovmæssighed:

Som det vil kunne ses, har den sidste fremstillingsform den fordel frem for den første, at den direkte udtrykker, at den ene evolutionscyklus afløses af den næste gennem legemets indtræden i et nyt kredsløbs første stadium: fosterkernestadiet. (© 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 224. – Gengivet her med forfatterens tilladelse).

Med hensyn til sjælens seks kosmisk-kemiske grund-fremtrædelsesformer, har Per Bruus-Jensen bl.a. fremstillet det følgende diagram, hvorigennem man også vil kunne aflæse sjælens præstationskraft eller –evne på de forskellige udviklingsstadier:

Som det vil kunne ses, gør den foran beskrevne sjælelige forvandlingsmekanisme det aktuelt at tale om eksistensen af seks karakteristiske standard-legemskombinationer, der under moderenergiens indflydelse gradvis afløser hinanden og herunder giver anledning til en successiv forvandling af den sjælelige struktur som helhed. Tager vi i denne forbindelse sammenhængen mellem legemer og grundenergier i betragtning (stk. 1. 193.) er det endvidere nærliggende at karakterisere disse standardkombinationer som seks specifikke, kosmisk-kemiske grundfremtrædelsesformer, der cyklisk afløser hinanden i en bestemt orden. Og med henvisning til diagrammet ovenfor vil vi fremover omtale dem som henholdsvis A, B, C, D, E, og F-konstellationen.

Først og fremmest kan vi følge de seks åndelige legemer og deres respektive vækst- og degenerationsforløb, dersom vi aflæser diagrammet fra neden og opefter (romertallene nederst henfører til den grundenergi, det enkelte legeme er redskab for og bærer navn efter.). Og dernæst kan vi få indtryk af de førnævnte seks standard-legemskonstellationer ved, at vi aflæser diagrammet på tværs.

En nærmere ransagning af diagrammet vil bl.a. afsløre, at den første standard-konstellation (mærket A) udmærker sig ved, at instinktlegemet (første legeme fra venstre, mærket I) befinder sig i kulminationsstadiet, medens samtidigt tyngde- og følelseslegemet (andet og tredie legeme) befinder sig på henholdsvis andet og første vækststadium. Intelligenslegemet (fjerde legeme) er derimod latent og befinder sig således på fosterkernestadiet samtidigt med, at intuitions- og hukommelseslegemet (femte og sjette legeme) befinder sig på henholdsvis andet og første degenerationsstadium.

Betænker man nu, at disse seks åndelige legemer tilsammen konstituerer den sjælelige struktur, der foruden at befordre sansning også udgør Jegets redskab for skabelsen af parafysiske manifestationer, bliver det indlysende, at karakteren, arten og kvaliteten af disse manifestationer må blive præget af det udviklingsforhold, i hvilket de pågældende seks åndelige legemer indbyrdes befinder sig, idet dette udviklingsforhold jo udtrykker deres funktionelle kapacitet eller præstationskraft relativt til hinanden. (Uddrag fra Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 227. © Per Bruus-Jensen. – Gengivet her med forfatterens tilladelse. Diagrammet refererer indirekte til Martinus’ symbol nr. 12: Grundenergiernes kombinationer. DEV I, stk. 1.-3.).

Men det er altså den lovmæssige og dynamiske indbyrdes kombination eller konstellation mellem grundenergierne, som – sammen med især en anden uhyre vigtig hovedfaktor: det seksuelle polprincip – er af afgørende betydning for individets karakteregenskaber og personlighed, og for hele dets bevidstheds- og handlingsliv og dermed for dets forhold til sine medvæsener og sin omverden. Kort sagt er den til enhver tid rådende særlige grundenergikombination i individets samlede organiske struktur bestemmende for dets totale livsoplevelse, samtidig med at den er udtryk for dets aktuelle kosmiske udviklingstrin.

Den kosmiske ’udviklingstrappe’

Det er altså med andre ord netop den i hvert enkelt tilfælde særlige grundenergikombination i individets samlede organiske struktur, der karakteriserer og afgør individets tilhørsforhold til et nærmere bestemt udviklingstrin. Martinus’ kosmologi opererer med ialt seks ’hoved-trin’ på den kosmiske ’udviklingstrappe’, nemlig seks successive ’trin’ opad, der gentager sig i uendelighed, og hvor hvert ’trin’ er baseret på, hvilken grundenergi, der er førende og dominerende i hovedkombinationen. Betegnelsen ’hovedkombination’ skal forstås sådan, at der findes et antal ’mellemkombinationer’ i den udviklingsmæssige overgang fra den ene hovedkombination til den næste. (Note 4)

Udtrykket og begrebet ’udviklingstrappe’ og ’udviklingstrin’ refererer i dette tilfælde til flere af Martinus’ symboler, som f.eks. symbol nr. 28: Det evige liv eller livsstigen. DEV III, stk.1.-4. http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-28/ – Symbol nr. 29: Kosmiske udviklingsbaner. DEV III, stk. 1.-2. http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-29/ - Symbol nr. 30: Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse. DEV III. http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-30/ og – Symbol nr. 31: Det levende væsens sanseevne og verdensaltet: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-31/

Kosmologien omfatter altså ialt seks fundamentale og principielle hovedformer for kombination eller konstellation mellem de seks underbevidsthedsgrundenergier indbyrdes. Disse seks hovedformer er primært bestemt af kredsløbs- og kontrastprincippets lovmæssigheder, således at der på hvert af de nævnte hovedtrin forekommer en situation, hvori en af grundenergierne i hovedkombinationen befinder sig i sit kulminationsstadium, mens dens komplementære modsætning samtidig befinder sig i sit latente stadium. To af kombinationens øvrige fire grundenergier befinder sig komplementært i henholdsvis første vækststadium og første degenerationsstadium. Endvidere befinder de to resterende grundenergier i kombinationen sig ligeledes komplementært i henholdsvis andet vækststadium og andet degenerationsstadium, hvilket læseren i øvrigt vil kunne orientere sig om ved hjælp af ovenstående diagram.

Som nævnt vil hver af de seks hovedformer for grundenergiernes indbyrdes kombinationer i det væsentligste være karakteriseret og bestemt af den grundenergi, som i sit kredsløb befinder sig på det udfoldelsesmæssige kulminationsstadium. Og eftersom de enkelte grundenergiers funktionelle dominans optræder i en lovmæssigt bestemt rækkefølge fra 1-6, nemlig som henholdsvis instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergi, så vil de seks hovedformer for kombination successivt afløse hinanden i den lovmæssigt forudbestemte rækkefølge.

(Fortsættes)

Lektion 30: Grundenergiernes kombinationer - fortsat