Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

 

Lektion 58: Introduktion til:

DEN SEKSUELLE POLFORVANDLING

- den ’vågne’ og den ’sovende’ seksuelle ’pol’

(Fortsat fra Lektion 57)

 

 

 

Menneskehedens bevidsthedskategorier

For at hjælpe det søgende menneske til at forstå og dermed bedre at kunne tolerere sine medmenneskers ofte vidt forskelli­ge åndelige udvikling og forudsætninger, har Martinus bl.a. fremlagt nogle analyser, som han kalder "Jordmenneskehedens modtagelighed for den ny verdensimpuls". Herunder opdeler han menneskeheden i to store hovedgrupper, hvoraf den ene er den, der mere eller mindre er vokset ud over og ikke længere er i stand til at modtage religiøs inspiration og åndelig næring på grundlag af den gamle verdensimpuls, dvs. fra de store verdens­religioner hinduisme-buddhisme, jødedom-kristendom og Islam. Denne hovedgruppe betegner Martinus som "Gruppe A".

 

Den anden bevidsthedsmæssige hovedgruppe betegner Martinus som "Gruppe B", og den omfatter mennesker, for hvem de gamle religioners dogmer og ritualer endnu har sin fulde inspira­tionskraft, og for hvem disse derfor endnu er et nødvendigt og uundværligt religiøst og åndeligt livsgrundlag.

 

De nævnte to hovedgrupper inddeler Martinus yderligere i hver tre kategorier, nemlig i forhold til tre grundlæggende hoved­kombinationer mellem følelse og intelligens, dvs. én kategori, hvor følelse og intelligens fungerer nogenlunde jævnbyrdigt og harmonisk i bevidstheden, en kombination af sjælekræfterne, som baserer sig på en relativt høj moralsk-etisk standard, der i øvrigt kvalificerer individet til modtagelighed for den ny verdensim­puls, og til at udgøre en "celle" i det "fosterlege­me", der med tiden skal vokse frem til "Guds rige" på jorden. Derefter nævner han en anden kate­gori, hvor følelseskræf­terne dominerer over intellektet, et forhold som viser sig i for­skellige nuancer og afskygninger, hvorfor Martinus da også har opdelt denne kategori i seks afdelinger.

 

Det er i anden afdeling af anden kategori i gruppe A, at man finder mennesker, som på grund af deres ortodokse og dogmatiske tilhørsforhold til religiøse samfund eller sekter, er modstan­dere af enhver form for åndelig fornyelse, herunder af ideer og foreteelser, der er en direkte eller indirekte følge af ind­flydelsen fra den ny ver­densimpuls.

 

Tredie kategori udgøres af mennesker med for stærkt udviklet intelligens i forhold til følelseslivet. Martinus oplyser for resten at det særlig er fra mennesker, som tilhører tredie afdeling af tredie kategori i gruppe A, der vil blive gjort modstand mod det rent religiøse og moralske i den ny verdensim­puls. Denne kategoris og afdelings mennesker er i reglen direkte antireligiøse, men lader sig derimod ofte inspirere af de materielle ideer, som skyldes ind­flydelsen fra den ny verdens­impuls.

 

Martinus påpeger, at der med analyserne af anden kategoris anden til femte afdeling i gruppe A er tale om mennesker, for hvem følel­seslivet i rela­tivt høj grad omsættes til parrings­drift, som igen giver sig udtryk i form af forelskelse, ægte­skab, foræl­drekærlighed, familieliv osv., med tilhørende lykkelige og ulykkelige virk­ninger. Det indebærer desuden, at individet oftest er materielt orienteret og bundet, således at der kun i ringere grad er plads til religiøse og åndelige interesser. Imidlertid er det netop hos disse "afdelinger"s mennesker, at polforvandlingen i særlig grad er accelererende, hvilket indebærer at den såkald­te naturlige seksualisme er under stærk degeneration, og at parforholdet ofte er over­fladisk og ulykke­ligt, og ægteskabet som institution reelt set på re­tur. 

 

"Dyrisk" og "menneskelig" seksualisme

Denne zone i udviklingen benævner Martinus "De ulykkelige ægteskabers zone", og oplyser at den er forløber for en anden zone i tilværelsen, som han kalder "ufrugtbarhedens zone", idet ægteskabstalentets degeneration her har nået et stadium, hvor individerne i stadig højere grad er uegnede som ægteskabelige partnere. Denne zone udgør i henhold til de kosmiske analyser grænseområdet mellem den dyriske og den menneskelige seksualisme, hvilket hænger sammen med, at mennesket både legemligt og åndeligt set i vid ud­strækning er et pattedyr og derfor endnu henhører under dyreri­get og dets livsvilkår og lovmæssig­heder, særlig hvad angår køn, befrugtning og for­plantning.

 

Den dyriske form for seksualisme, som det jordiske menneske jo endnu er henvist til at praktisere, har vi tidligere lært at kende under begrebet "den emotio­nelle seksualisme", som vi samtidigt erfarede hænger sammen med det emotionelle polorgans tilhørs­forhold til den emotionelle sansestruktur. Begrebet "den menneskelige seksualisme" er blot et andet udtryk for det fænomen, vi nu kender under betegnelsen "den intellektuelle seksualisme", og som særlig er knyttet til det intellektuelle polorgan med tilhørende intellektuel sanse­struktur. Denne form for seksualisme er det kun muligt at praktisere for det fuld­komne eller 'færdige' eller ’rigtige’ menneske, hvis bevidsthed er fri for alle dyriske anlæg og tendenser, så som køn, ejen­domsret og skinsyge, men som i stedet føler og formidler Guds nærhed, alkærlighed og alvisdom til alt og alle, det kommer i berøring med. Det er kun dette højtudviklede individ eller "rigtige menneske", der er i stand til at overholde og efter­leve "loven for tilværel­se", der tilsiger det at elske Gud over alt andet og sin næste som sig selv.

 

I øvrigt skal vi i anden sammenhæng naturligvis se på, hvordan en person­lighed som f.eks. H.C. Andersen passer ind i dette udviklings- og bevidst­hedsskema, og det kan på forhånd siges, at det gør han endog ganske godt. Han hører nemlig utvivlsomt hjemme i Gruppe A's anden kategoris første afdeling, hvis nærmere defini­tion vi dog først skal vende tilbage til i relevant sammen­hæng. 

 

Afsporet seksualisme

Imidlertid mangler vi endnu at nævne sjette og sidste af­deling af anden kategori i gruppe A. De individer, der til­hører denne afdeling, er mennesker, hvis følelsesliv helt er opslugt af deres interesse og afhængighed af seksualisme. Deres sex­trang er så dominerende og umættelig, at den er blevet en last, der har ført flere andre laster med sig, så som alkoholisme og narkotikamisbrug, lige som der for begge køns ved­kommende kan være tale om prostitution og seksuelle udskejelser og perversi­te­ter, herunder sadomasochisme, der i nogle til­fælde fører til lemlæstelse og endog drab, i forsøget på at opnå seksuel tilfreds­stil­lelse.

 

Sådanne mennesker går ofte fra forel­skelse til forelskelse og fra ægteskab til ægteskab, ligesom de er stamgæster i nat­klubber, værtshuse og dansesteder. Hvor der ikke er tale om velhavende og depraverede lediggængere, men om såkaldt alminde­lige mennesker, er disse samtidigt ofte arbejdssky og kriminel­le, og under­tiden sub­sistensløse, vaga­bonderende og overfaldes under­tiden af livsle­de og psykiske lidelser, som i nogle tilfælde fører til selv­mord. Disse stakkels mennesker er ifølge Martinus prædesti­nere­de til, alt efter sværhedsgraden i deres forskellige former for misbrug, at blive genfødt i et eller flere kommende liv i et vanskabt og kronisk sygt, nerve­svækket legeme med svækket hjerne, og deraf følgende sindssyge og ånds­svaghed. Det er dog vigtigt at notere sig, at Martinus samti­digt påpeger, at intet som helst individ er 'fortabt' for tid og evighed, men at der altid er en vej tilbage til normaliteten og dermed til den rette kurs mod den guddommelige tilværelse i selskab med den evige Fader-Moder. 

 

Intelligenslivets bevidsthedskategori

Tredie kategori i gruppe A udgøres principielt af individer, hvis udvikling har formet sig sådan, at deres bevidsthed også har en ubalan­ce, idet følelseslivet er for lidt udviklet i forhold til intellektet. Dette misforhold giver sig normalt udtryk i, at disse individer grundlæggende er mere materielt end åndeligt indstillede, hvilket i reglen bevirker, at det er materielle foreteelser, så som penge, stand og stilling, ære og anerkendelse, der sidder i højsædet. Det vil kort sagt sige, at disse væseners bevidsthedsindstilling i sin yderste konsekvens er ensbetydende med antireligiøsi­tet, materia­lisme, kriminali­tet m.m.

 

Martinus påpeger, at det især er indenfor denne kategori, man finder repræsentanter for storkapitalen, rigdommen og den såkaldte overklasse. Men selvom kategoriens individer er relativt mere materialistisk orienterede i deres grundhold­ninger, og selvom man også her finder den tidligere omtalte degeneration, så er denne dog normalt mindre end hos følelses­kategoriens individer. Derfor kan man også indenfor intelli­genskategorien møde mennesker, der er betydningsfulde red­skaber i kulturens og samfundets tjeneste, og som desuden kan være så udviklede kosmisk set, at de har udprægede religiøse inter­esser. Ja, det viser sig endog i kategoriens første af fem afdelinger, at nogle individer nærmer sig tærskelen til det, Martinus kalder "den store fødsels forgård".

 

Det, der adskiller de her omtalte individer fra følelses­kategoriens mennesker, er den markante omstændighed, at deres religiøsitet ikke er af ortodoks og dogmatisk karakter. De af dem, der har et særlig stærkt behov for at beskæftige sig med åndelige og filosofiske problemer, søger derfor at forbinde deres tro med viden. Sådanne mennesker kender vi f.eks. i form af filosoffer, religionsforskere og åndsforskere, som søger at forbinde deres tænkning og religiøse anskuelser med viden­skabelige erfaringer. Martinus betegner derfor denne afdelings individer som repræsentanter for visdommen.

 

Bevidsthedstyper og videnskabens repræsentanter

Individerne i tredie kategoris anden afdeling repræsenterer et udviklingsområde, hvor disharmonien mellem intelligens og følelse er større end i første afdeling. Her findes også forskere, der beskæftiger sig med filosofi, religion og viden­skab, men da deres intelligens er langt større end deres følelse, anerkender og interesserer de sig hovedsageligt kun for emner, der kan iagttages, efterprøves og verificeres eller falsificeres gennem de fysiske sanser og tekniske hjælpemidler. Den herigennem opnåede og overordentlig store og betydnings­fulde materielle og tekniske erfaring, viden og kunnen, be­tegner Martinus som videnskaben og følgelig dens udøvere som videnskabsmænd og -kvinder. Men han fremhæver samtidig, at videnskabens udøvere, på trods af deres fremragende intelli­gens, ikke nødvendigvis også er fremragende i etisk-moralsk forstand. Der findes derfor mange forskellige karaktertilstande blandt videnskabens udøvere, lige fra idealistiske til for­bryderiske karakterer.

 

Tredie afdelings individer udgøres af mennesker, hvis hoved­interesse kredser om samfunds- og regeringsforhold, dvs. om politik. Indenfor denne afdeling finder man også en stor skala af karakterer, lige fra stærkt idealistiske, men antireligiøse og materielt orienterede til dybt materia­listiske, magtsyge og kriminelle karak­terer. Den mere fremskredne del af de først­nævnte er ifølge Martinus inspireret af de materielle ideer fra den ny verdensimpuls, men vil, efterhånden som deres livser­faringer nærmest påbyder det, også blive inspireret af de åndelige og religiøse ideer fra samme impuls. De sidstnævnte karakterer går derimod mere eller mindre ind for revolution, diktatur, enten elitens eller proletariatets, lige som de går ind for voldspolitik, restriktiv rets­pleje, lang­varige straffe og dødsstraf, især når det gælder deres modstandere.

 

Fjerde afdeling består af mennesker, som hovedsagelig i kraft af deres intelligens er blevet forretningsmænd eller handels­folk, hvis etisk-moralske standard ikke udgør nogen hindring for eventuelt at berige sig på andre menneskers bekostning. Sådanne mennesker repræsenterer et karakterniveau, hvor egois­me, griskhed, magtsyge, kynisme, hensynsløshed, gerrighed, ærgerrighed og hykleri er fremherskende. Hykleriet viser sig især som dén falske form for venlighed eller elskværdighed, der med visse undtagelser kendes som reklamekunsten. Denne betegner Martinus principielt ligeud som det "maskerede røveri", idet han dog samtidigt fremhæver, at så vel forretningsverdenen som reklame­branchen i medfør af kapitalismens særlige væsen og hidtidige dominans indtil videre må betragtes som et nødvendigt onde.

 

Yngre sjæle i udviklingen

Endelig findes der en femte afdeling i tredie kategori i gruppe A, og den udgøres af individer, hvis følelsesliv er endnu mere primitivt end hos fjerde afdeling. Det er derfor mennesker med primitive bevidsthedstendenser i retning af egoisme, griskhed, hensynsløshed, kynisme, voldsmentalitet, som kan vise sig i form af tyveri, røveri, overfald, drab og mord. Sådanne in­divider befinder sig derfor mere eller mindre konstant i konflikt med samfundets lov- og ordensregler, som de på grund af deres meget primitive egoistiske moral ikke er i stand til at overholde. Der er altså med andre ord her tale om mennesker, som vi almindeligvis plejer at betegne som kriminel­le eller forbrydere. Denne afdelings individer tilhører altså den såkaldte forbryderverden.

 

Martinus advarer i den forbindelse imod, at man henregner seksualforbrydere under den almindelige forbryderverden, idet han fremhæver at mennesker, der forbryder sig seksuelt, i de fleste tilfælde tilhører et langt højere bevidsthedsniveau end almindeligt kriminelle. Der er derimod tale om syge og abnorme mennesker, som er blevet afsporet fra den normale seksuelle polforvandling. (Se herom senere). Almindelige kriminelle er derimod individer, der set ud fra deres eget udviklingstrin er fuldt normale, men blot udgør yngre sjæle inden for civilisa­tionen. Men i lighed med alle andre individer, så vil også disse mennesker via deres livserfaringer og skæbnedannelse før eller siden blive bragt frem til tærskelen til den store fødsels forgård, for siden at gennemgå den store fødsel til kosmisk bevidsthed og derigennem få adgang og part i den del af Guds evige rige, vi i denne fremstilling har lært at kende under betegnelsen "det rigtige menneskerige".

 

Følelsens og troens bevidsthedskategorier

Hermed er vi nået frem til en kortfattet omtale af de tre bevidstheds­kategorier i gruppe B. Disse tre kategorier frem­træder i princippet med præcis samme grundlæggende forhold mellem følelse og intelligens, som tilfældet er med de tre kategorier i gruppe A. Men den afgørende og karakteristiske forskel mellem A- og B-gruppens kategorier er den, at der med B-gruppens kategorier er tale om mennesker, som i større eller mindre udstræk­ning er under indflydelse af den betydelige faktor i menneske­hedens åndelige udvikling, som Martinus kalder "den guddommeli­ge suggestion". Denne suggestion, som skyldes det guddommelige skabeprincip og som formidles via de såkaldte verdensgenløsere og disses disciple og præster, består i følelsesmæssigt påførte religiøse forestillinger, der har autoritet og virkelighedspræg og dermed magt over sådanne individer, hvis sind ikke byder på modstand i form af ønske eller krav om logisk, intelligensmæssig begrundelse og bevis­førelse.

 

Martinus karakteriserer principielt troende mennesker som individer, der endnu ikke magter ved egen hjælp at få religiøs inspiration eller forståelse gennem det daglige, materielle livs fænomener, hændelser og begivenheder, eller kort sagt gennem naturen, men som i det væsentligste får deres religiøse behov dækket og tilfredsstillet gennem troen og de udefra (af verdensgenløserne m.v.) påførte trosforestillinger. I modsæt­ning til, hvad tilfældet er for religiøst orienterede mennesker i gruppe A, er naturen og det daglige livs materielle foreteelser for gruppe B ikke sjældent identisk med noget, der henhører under begrebet "det onde". De ortodokst og dogmatisk troende mennesker af enhver religiøs afskygning og religion kan derfor ikke blive ført og vejledt af det, Martinus betegner som "livets egen religion", der jo består i, at det daglige livs materielle oplevelser og erfaringer afgiver en religiøs in­spiration, som på basis af viden om livets guddommelige fak­torer, love og kræfter udgør en stimulerende faktor i indivi­dets tilværelse.

 

Kategorierne i gruppe B udgøres altså af individer med principielt samme tre grundlæggende kombinationsforhold mellem følelse og intelligens som i gruppe A, men på et mindre frem­skre­dent bevidst­hedsniveau end tilfældet er med kategorier­ne i gruppe A: 1. omtrentlig ligevægt mellem følelse og intelligens, 2. for meget følelse i forhold til intelligens, og 3. for meget intelligens i forhold til følelse. Bestemmende for gruppe B er også, at dens individer ikke er nået ret langt ind i det polforvandlingsområde, hvor den seksuelle og ægteskabelige degeneration finder sted. I B-gruppens bevidstheds­kate­gorier er der i øvrigt ingen afdelinger.

 

I første kategori finder man de virkelig troende mennesker, som i nogle tilfælde, hvor ortodoksien og dogmatikken ikke står i vejen for det, er i stand til at udvise stor næstekærlighed, og desuden en begyndende forståelse og tolerance overfor andre religioner og religiøse retninger, lige som de ofte er nyttige og gode samfundsborgere. Det er derfor også her man møder de gode, stabile og livslange parforhold og ægteskaber. Skyggesi­den ved deres tilværelse udgøres ifølge Martinus af deres ukritiske og uaf­klarede forhold til det dræbende princips kræfter og fore­teelser. De er endnu i stand til eksempelvis at drive jagt og fiskeri, lige som de fortsat i en vis udstrækning accepterer slagteri, dyreforsøg og krig og kapitalisme.

 

Religiøs nidkærhed og fanatisme

Anden kategori i gruppe B består af mennesker, som på grund af deres begrænsede intelligens og fornuft generelt set har for let ved at tro, og som derfor ofte viser sig som meget fanati­ske tilhængere af en af de under den gamle verdensimpuls henhørende religioner eller sekter. Som en følge af deres fremtrædende fanatisme er sådanne mennesker ofte meget into­lerant indstillede overfor anderledes troende og tænkende, som de mener, tilhører syndens, mørkets, djævelens eller den ondes børn, og som de følgelig opfatter som "vantroende" eller "evigt fortabte". I egen opfattelse tilhører de naturligvis selv "de frelste" eller "hellige", som skal "arve riget". Særlig i den europæiske middelalder gik denne type mennesker så vidt i deres religiøse fanatisme og selvretfærdighed, at de stemplede og dømte anderledes tænkende som kættere, hekse og troldkarle, som skulle forfølges med band, tortur og henrettelse ved drukning eller på bålet. Men sådanne mennesker findes endnu den dag i dag over hele verden, selvom deres intolerance og magt i forholdet til andre, er blevet betydelig stækket og nu i stedet ofte er omsat til større eller mindre offentlig moralsk for­dømmelse af personer og grupper, psykiske pressions­forsøg og i nogle tilfælde direkte eller indirekte fysisk ud­stødelse af lokalsam­fundet.

 

Den religiøse nidkærhed, der udvises af denne kategoris mennesker var efter Martinus' opfattelse på sin plads dengang den gamle verdensimpuls skulle udbredes til barbarer, men overfor vor tids fremskredne og oplyste demokratiske samfunds mennesker, er den dels forældet og dels i stigende grad en gene, der i høj grad er med til at vende det moderne kulturmen­neskes interesse væk fra den gamle verdensimpuls og dens religiøse ideer, forestillinger, sakramenter og ritualer. Den religiøse nidkærhed med sin rettroenhed og dogmatisme, vil derfor med tiden undergrave sig selv, og dens tilhængere og udøvere vil før eller siden blive modtagelige for de håb og længsler og den åndelige inspirationskraft, der repræsen­teres af den ny verdensimpuls, hævder Martinus.

 

Forresten er det særlig fra denne kategori af mennesker, uanset hvilken af verdensreligionerne, de bekender sig til, at "den ny verdensimpuls", specielt i form af Martinus' "Det Tredie Testamente", vil møde en betydelig modstand. I det hele taget fremhæver Martinus, at intolerance udgør den allerstørste hindring for individets overskriden af "Tærskelen til den store fødsels forgård", og intolerancens bekæmpelse - ikke hos andre, men hos sig selv - er derfor den fornemste opgave for nutidsmennesket. 

 

Naturmennesker som nutidige lovovertrædere

Tredie kategori i gruppe B udgøres af individer med en lidt større intelligens i forhold til følelse, af hvilken grund disse derfor kun har meget primitive moralbegreber og desuden ikke er særligt religiøst anlagte. Der er derfor også her tale om en kategori af mennesker, som i lighed med sjette afdelings individer i tredie kategori i gruppe A, er forholdsvis nytil­komne sjæle inden for civilisationen, idet de i deres tidligere tilværelser endnu fødtes (reinkarnerede) som naturmennesker. En tilstand, hvis livsvilkår og eksistensbetingelser endnu i større eller mindre grad præger deres nuværende liv indenfor civilisationen, afhængigt af hvor få eller mange liv, der i det aktuelle til­fælde er tale om. Martinus pointerer dog, at denne kategoris mennesker udviklingsmæssigt set er noget yngre end den tilsvarende kategori i gruppe A.

 

Imidlertid vil tredie kategoris individer per definition ofte komme i konflikt med kultursamfundets love og forordninger, som de nødvendigvis må opleve og føle som snærende bånd og restrik­tioner, som man kun behøver at følge, hvor der er mulighed eller sandsynlighed for at 'overtrædelser' bliver opdaget og straffet. Men Martinus fremhæver, at efterhånden som de på­gældende individer vokser frem gennem civilisationen og gennem svære lidelser af for­skellig art får deres følelse og intellekt udviklet, vil deres modtagelighed for "omvendelse" enten til den gamle eller den ny verdensimpuls vokse, og de vil dermed blive ført videre på samme vej mod "lyset", som alle individer før dem er blevet, og som alle individer efter dem, også vil blive.

 

Den kosmiske udvikling og repetitionsprocessen

Det er her vigtigt at gøre sig klart, at Martinus er af den opfattelse, at det enkelte individs tilhørsforhold under den ene eller den anden af de ovenfor omtalte grupper, kate­gori­er og afdelinger, først kan afgøres efter at samme individ har passeret sit tredivte år. Dette markerer nemlig normalt det tidspunkt, hvor individet fremtræder som "sig selv", dvs. med den åndsudvikling og karakterstandard, som vedkommende individ repræsenterede ved sin død i forrige inkarnation, men vel at mærke, hvis døden først var indtrådt efter det fyldte tredivte år. Hvis døden er indtrådt tidligere end anført, vil det være den personlighedsstandard, som individet havde i et endnu tidligere liv, der 'generobres'. Det er ifølge Martinus nemlig en almengældende kosmisk lovmæssig­hed, at individet i hver ny til­værelse automatisk må repetere artens så vel som sin egen hidtidige biologiske, psykologiske og kul­turelle udvikling. Denne udvikling repeteres fra fostertil­stand over barndom til ungdom.­ Det betyder bl.a., at individet i en vis udstrækning må genop­leve relativt lavere udviklings­trin, som det allerede havde overvundet i tidligere liv, for at nå frem til den kernepersonlighed eller udviklings­bestemte personlighed, som individet kosmiske set aktuelt repræ­senterer.

 

Disse repetitionsforhold indebærer bl.a., at før et individ har nået den alder, hvor kernepersonligheden er fuldt udviklet, kan det derfor undervejs godt repræsentere en eller successivt eventuelt flere andre bevidsthedskategorier eller afdelinger, som det senere fuldstændig forlader til fordel for den be­vidsthedsgruppe, -kategori og -afdeling, der repræsen­terer dets virkelige udviklingsstandard. Ifølge Martinus vil den videre udvikling af bevidsthedslivet og personligheden herefter foregå i et betydeligt langsommere tempo end repetitionen, idet den virkelige ud­vikling kræver et betydeligt større tidspanorama for at kunne realiseres. Repetitionsprocessen skal vi i øvrigt komme nærmere ind på i senere lektioner. 

 

© 2014 Harry Rasmussen.

 

(Fortsættes)

Lektion 59: POLFORVANDLINGENS

SEKSUELLE KATEGORIER