Kosmologiske
lektioner
Lektion 59: POLFORVANDLINGENS
SEKSUELLE KATEGORIER
- fra A- til K-menneske
(Fortsat
fra Lektion 58)
I dette kapitel skal vi fortsætte den
relativt grundige, men trods alt kortfattede og skitsemæssige gennemgang af
nogle af Kosmologiens vigtigste begreber og forestillinger om individet, livet
og verden. Det drejer sig her om at give en ligeledes kortfattet eller nærmest
skematisk redegørelse for den del af den seksuelle polforvandlingsproces, der
giver sig udtryk i en række forskellige seksualtyper og former for
seksualpraksis. Som læseren sikkert for længst har fået opfattelsen af, udgør
polforvandlingen en proces, der har så stor og afgørende indflydelse på vort
liv som mennesker, at det ikke er for meget sagt, at den ligger til grund for
vores totale psykofysiske habitus, ligesom den i vid udstrækning bestemmer
eller dikterer vores holdninger så vel som vores handlinger.
Det, vi i det følgende skal se på, er en
række forskellige kategorier af seksualtyper, som ifølge Martinus opstår eller
udvikles under polforvandlingsprocessen og præger bestemte faser af denne,
nemlig de faser, som nutidsmennesket i særlig grad er udtryk for og
repræsenterer.
Imidlertid ville det føre for vidt her, hvis
der skulle gives en fuldstændig og detaljeret omtale af de forskellige
kategorier i den seksuelle polforvandling, det drejer sig om, såvel af
normale, ikke-afsporede tilstande, som af unormale, afsporede tilstande, som
nutidens menneskehed har mulighed eller risiko for at komme til at opleve og
gennemleve - eller som den faktisk i praksis oplever og gennemlever.
Vedrørende en fuldstændig og mere udførlig og detaljeret redegørelse for hele
dette emne, skal der derfor henvises til Martinus' egne værker, specielt 5.
bind af Livets Bog, og til Per Bruus-Jensens ""X" - en
komplet indføring i Martinus' Kosmologi", bind 4, samt Mogens
Møllers artikel "Skæbnen og den seksuelle polforvandling" i
tidsskriftet Kosmos 1962, eller temahæfte nr.1, udgivet af forlaget
Kosmologisk Information.
Martinus har opdelt de omtalte seksuelle
tilstande i ialt 11 kategorier, som for nemheds skyld betegnes alfabetisk fra A
til K. Heraf omfatter kategorierne A, C, E, H, I, den normale udvikling frem
mod det fuldt udviklede og psykisk færdige menneske, som er i besiddelse
af permanent kosmisk bevidsthed, kaldet J-mennesket, og videre til det både psykisk
og fysisk færdigt udviklede menneske, K-mennesket, også betegnet som
"Kristus-mennesket".
Den unormale og afsporede seksuelle udvikling
- for udvikling er der ifølge Martinus principielt også i dette tilfælde tale om
- indbefatter kategorierne B, D, F, G, hvoraf især G-kategorien eller
G-mennesket, er præget af en såkaldt "djævlepsyke" eller
"djævlebevidsthed", som i værste tilfælde betegner den
jordmenneskelige tilværelses yderste og dybeste mentale mørketilstande.
Lad os begynde med i al korthed at se på de
seksuelt afsporede polforvandlingstilstande, som Martinus altså har valgt at
beskrive under de ialt fire kategorier, der henholdsvis kaldes B-, D-, F-, og
G-kategorien, -området eller -mennesket. Det skal imidlertid endnu engang
understreges, at den følgende skitseagtige eller skematiske fremstilling af de
omhandlede kategorier, på ingen måde prætenderer at ville være hverken
udtømmende eller fyldestgørende.
Som nævnt betegner B-, D-, F- og G-områderne
de decideret seksuelt afsporede tilværelseszoner. Af disse fire områder er
B-området især karakteristisk ved, at dets mennesker udgør, hvad Martinus
kalder "kosmiske lig" eller "kosmisk døde",
dvs. individer, som repræsenterer den absolutte modsætning til begrebet
"kosmisk bevidsthed", der som tidligere nævnt udgør tilværelsens
allerhøjeste eller absolutte form for oplevelse og livsudfoldelse.
Hovedårsagen til, at B-området overhovedet
kan forekomme, skyldes primært de moralske brist hos de pågældende individer,
hvis seksuelle tilbøjeligheder er præget af alle slags unaturlige
pirringsmidler, lige som det er alment gældende indenfor området, at mændene
skrupelløst udnytter kvinderne, de har med at gøre. Det samme gælder de under
kategorien 'hjemmehørende' kvinder, som ligeledes udnytter mændene groft
hensynsløst. Begge parters forhold til hinanden indbyrdes og til det andet køn,
er præget af råhed, brutalitet, skinsyge og jalousi.
Medens B-områdets seksuelle afsporinger i
princippet er af heteroseksuel karakter, er de seksuelle afsporinger i D-, F-
og G-områderne hovedsagelig af homoseksuel karakter, og det skyldes specielt,
at den modsatte pol hos disse kategoriers individer er under stærk udvikling.
Hos D-områdets individer er den modsatte pol
altså i så stærk vækst, at den dominerer individets bevidsthed og seksuelle
liv. Da forelskelsesevnen, som kosmisk set primært tjener til at føre individet
ind i tilværelsens "mørkezone", udviklingsmæssigt stadig er
fremtrædende, betyder det derfor, at de pågældende individer forelsker sig i
personer af deres eget køn. Der er altså tale om de mennesker af begge køn, som
almindeligvis går under betegnelsen homoseksuelle, de såkaldte bøsser og
lesbiske, eller de 'feminine' mænd og de 'maskuline' kvinder.
Men det helt afgørende i sammenhængen er, at
Martinus betegner denne seksuelle situation som en midlertidig mental
'invaliditet', som individet før eller senere og mest sandsynligt i løbet af en
eller flere inkarnationer slipper ud af igen, blandt andet beroende på de
pågældendes udvikling af moralske kvaliteter.
F-området er karakteristisk ved, at det er
hos mennesker af denne kategori, der både omfatter heteroseksuelt og homoseksuelt
orienterede personer, at den seksuelle drift fuldstændig dominerer over deres
moral og religiøsitet. Det er i denne kategori, man finder de såkaldte
psykopater, notoriske løgnere, der ofte med held udgiver sig for at være noget
helt andet, end det de egentlig er. Det er også i denne kategori, at de homoseksuelt
prostituerede, som f.eks. de såkaldte "trækkerdrenge", i reglen hører
hjemme, ligesom det er her, at pædofilien, dvs. den seksuelle forførelse og
udnyttelse af mindreårige af modsat så vel som af eget køn, finder sted.
Denne kategoris individer, der rekrutteres
fra F-området, betegner det absolut yderste mentale og moralske 'mørke', et
individ ifølge Martinus overhovedet kan komme til at opleve. G-mennesket er
karakteriseret ved, at dets psyke er præget af, at det fornemmer og opfatter
tortur, smerte og drab som tilværelsens højeste nydelse. Enten i form af,
hvad man selv bliver udsat for eller lader andre udsætte for. Dette er offerets
rolle, som i de tilfælde, hvor man underkaster sig denne rolle frivilligt,
kaldes for machokisme. Eller i form af den brutale behandling, man udsætter
andre for. Dette er bøddelens rolle, der betegnes som sadisme.
G-områdets mennesker hører til den slags
individer, for hvem såvel fysisk som psykisk tortur, lemlæstelse, skånselsløs
forfølgelse og nedværdigelse af svagere og forsvarsløse mennesker, hører til
'normal' adfærd, og som de i bedste fald ikke har nogen hæmninger overfor, og
som i værste fald er noget, der direkte opleves som fornøjelse, underholdning
og ligefrem nydelse. Drabet eller mordet på andre mennesker, er for disse
individer derfor noget, de ofte udfører lige så let og skrupelløst, som at slå
en flue eller myg ihjel.
Men selv sådanne stærkt afsporede individer,
vil ifølge Martinus før eller siden i kommende inkarnationer og på grundlag af
skæbneloven, som medfører at individet i kraft af egne lidelsesoplevelser og
smerteerfaringer, vil blive ledet tilbage til den normale udviklingslinies vej.
Det skyldes, at Guds alkærlighed blandt andet også sikrer individet den
største barmhjertighed, og dermed "syndernes forladelse". Men dette
sker reelt ikke ved anger og tro, selvom sådanne faktorer også kan spille en
rolle, men derimod dels ved at afbetale sin skæbnegæld og ved, at en med tiden
tilpas udviklet "human evne" i form af etisk-moralsk bevidsthed
fungerer som en art åndeligt immunforsvar imod tilbagevendende 'mørke' eller
lidelses- og smertefulde skæbnevirkninger. Det vigtigste er dog, at individet
gennem de erfaringer om godt og ondt, gavnligt eller skadeligt, som denne
'afbetaling' uvægerligt medfører, lærer at styre sin livskurs og skæbne i
retning af en stadig forbedret overholdelse af loven for tilværelse.
Det vil sige: ved i stadig stigende grad at tænke og handle i overensstemmelse
med det livgivende princip, samtidig med at der i tilsvarende omfang
afstås fra, at lade sig dirigere af "det dræbende princip"s
uhyggelige moralkodeks.
Se i den følgende lektion nærmere om
fremtrædende eksempler på nogle af fortidens G-mennesker, der optrådte på
verdensscenen i det tyvende århundrede (1900-tallet).
© 2014 Harry Rasmussen.
(Fortsættes)